Den ændring, der sker i konceptionen omkring penge, deres form og deres formål eliminerer gradvist hele det tidligere paradigme for "banker og pengeinstitutter". I takt med den stadig mere genetiske art af transaktionerne bliver banker og pengeinstitutter selv genetiske af natur. Ved indgangen til ny tid er den traditionelle bankvirksomhed bragt til ophør.
Det, man i tidligere tid kendte som rentemarginaler, bliver elimineret i et samfund, der gradvist akkumulerer så store kontantkapitaler (og finansielle instrumenter, der sidestilles hermed), at det selv samme samfund ikke kan sluse pengene over i andet end - ja; penge. Pengene bliver, hvor de er, og hvis de flyttes, ender de et sted med de samme samfundsøkonomiske karakteristikker som der, hvor de kom fra.
Ansvaret for samfundsøkonomien bliver bragt tilbage til en politisk styret økonomi, hvor politikere som hovedopgave i ny tid har en dagsorden, der rækker ud over tidligere tids snævre mål for økonomisk vækst og velstand i afgrænsede nationalstater. Den ny tids økonomi, hvor penge har lille eller ingen pris, er derfor meget forskellig. Penge flyder i globale kanaler, hvor risiko og betaling for deres tilgængelighed er ens. Der er i højere grad tale om en velfærdsdistribution end velfærdsopbygning. Den ny tids økonomi kan samlet beskrives som velfærdsøkonomien.