Reading Piece #74 - Virtuelle skulpturer uden fysisk masse

Det store kvantespring ligger ud i fremtiden når kunst leveres som rumdekoration i tredimensional form via de samme distributionssystemer som dem, der vil blive brugt ved levering af underholdningsfiktion til det åbne rum. Som med underholdningsfiktionen kan levering bestilles til et bestemt koordinatpunkt i huset, og på det punkt vil skulpturer materialisere sig. Som virtuelle skulpturer uden fysisk masse. Skulptørerne bliver fremtidens store kunstproducenter. Evnen til at levere flere dimensional kvalitativ og kreativ baseret inspiration til hjemmene på en prisplatform der er overskuelig, vil fange de store massers fantasi og behov. Igen vil særlige skulptører og særlige løsninger blive mere foretrukne end andre, i visse situationer endog som enkeltleverancer. Alt afhængigt af, i hvilket omfang tidligere tiders sammenhæng imellem kreativ og kunstnerisk produktion og værdiopbygning overhovedet kan opretholdes og har mening i en fremtid, hvor kunstnere er blevet feterede ekvilibrister, der alene sidder på evnen til at skabe kunstindhold til de enkelte hjem, som ikke er en del af underholdningsbranchens industrielle univers, og hvor størrelsen af efterspørgslen muliggør, at fremtidens merværdier i kunst skabes og forankres hos kunstneren selv frem for hos dem der har købt kunsten.

Det at fratage andre adgangen til en særlig digitalt leveret "art stream" eller flerdimensional "virtuel skulptur", hvorved man selv har rettigheden til at stille den digitalt til rådighed, vil blive et nyt udtryk for fremtidens spekulation i kunst. En anden tendens vil blive, at producenter og leverandører af produkter i stigende grad vil inddrage evnen til at levere kunstværker som en del af deres mulighed for at placere deres produkter i brugernes bevidsthed. Dette som følge af den udvikling, hvor muligheden for at placere reklamer kompliceres stadigt mere af de forandrede brugervaner indenfor de elektroniske underholdningsmedier. Netop "art streams" vil blive en af de få åbne kanaler til forbrugeren på grund af den permanente karakter af præsentationen, hvorfor det at være forsyningskilde eller afsender kan vise sig at blive en ny måde at skabe forbrugerholdninger til varemærker på.

Det spørgsmål melder sig herefter, om fremtidens kunstproduktion udelukkende vil være kommercielt baseret. Fremtrædende kunstnere har netop måtte leve et liv i fattigdom og glemsel for at en eftertid har kunnet glæde sig over og forstå grænsebrydende kunst. Det synspunkt kan endog fremføres med nogen ret, at kunst næsten pr. definition ikke kan være "god" kunst, hvis den rammer tidens smag og efterspørgsel.
Svaret på denne usikkerhed er, at flere forhold, også i fremtiden, vil sikre oparbejdelsen af original kunst.
Små nicher vil samles omkring kunstnere, der producerer i "gamle formater" så som olie på lærred og andre traditionelle teknikker, idet dette marked vil være uforandret fra det som kendes fra tidligere tid, dog vil gruppen af samlere blive noget mindre, idet smagen og opfattelsen af, hvad kunst egentlig skal bidrage med, er forrykket. På samme måde som det gik af mode at ophænge gobeliner på væggene, opstille skulpturer og springvand samt udføre sirlige dekorationer af kanter og flader i det ny byggeri.
Den ny tid får sine banebrydende kunstnere, der arbejder i nye formater, men som i deres udtryksform og adgang til brugerne vil være før deres tid. Og derfor ikke umiddelbart kan finde et marked som er kommercielt bærbart. Her vil der som i tidligere tid dog ske den samme opsamling af kunst fra samlerside eller mæcener, til fonde eller "museer" eller som flydende tilbud i det digitale indholdsunivers, men til priser og på vilkår der ikke er bæredygtige for kunstneren. Og måske i visse tilfælde først vil blive det efter kunstnerens egen tid.
Igen skal det dog forstås, at megen ny kunst udspringer af ny teknologi og nye måder at levere og anskue kunsten på. Som tilskud til en ellers forudsigelig digital dagligdag. Da teknologiudviklingen er hurtig og som sådan bliver en del af den nye kunst, vil den interesse og de muligheder, der åbner sig for netop at bruge den ny teknologi kunstnerisk og anderledes, hurtigere finde gehør hos brugerne, hvilket afgørende reducerer det tidsspring, som i tidligere tid kunne forudses imellem skabelsen af grænseoverskridende kunstværker og omgivelsernes evne til at forstå det. Det er ikke kun teknologiudviklingen, der tillader erkendelsen af de nye formater, men også det forhold, at adgangen til kunst og gennemsigtigheden af kunsttilbuddene bliver større, og vigtigst, at evnen og vilje til modtagelse ændres drastisk i et samfund, hvor kunst og kultur igen er andet og mere end lejlighedsvis beskæftigelse for bedste borgere med dårlig, kunstnerisk samvittighed.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

Det store kvantespring ligger ud i fremtiden når kunst leveres som rumdekoration i tredimensional form via de samme distributionssystemer som dem, der vil blive brugt ved levering af underholdningsfiktion til det åbne rum. Som med underholdningsfiktionen kan levering bestilles til et bestemt koordinatpunkt i huset, og på det punkt vil skulpturer materialisere sig. Som virtuelle skulpturer uden fysisk masse. Skulptørerne bliver fremtidens store kunstproducenter. Evnen til at levere flere dimensional kvalitativ og kreativ baseret inspiration til hjemmene på en prisplatform der er overskuelig, vil fange de store massers fantasi og behov. Igen vil særlige skulptører og særlige løsninger blive mere foretrukne end andre, i visse situationer endog som enkeltleverancer. Alt afhængigt af, i hvilket omfang tidligere tiders sammenhæng imellem kreativ og kunstnerisk produktion og værdiopbygning overhovedet kan opretholdes og har mening i en fremtid, hvor kunstnere er blevet feterede ekvilibrister, der alene sidder på evnen til at skabe kunstindhold til de enkelte hjem, som ikke er en del af underholdningsbranchens industrielle univers, og hvor størrelsen af efterspørgslen muliggør, at fremtidens merværdier i kunst skabes og forankres hos kunstneren selv frem for hos dem der har købt kunsten.

Det at fratage andre adgangen til en særlig digitalt leveret "art stream" eller flerdimensional "virtuel skulptur", hvorved man selv har rettigheden til at stille den digitalt til rådighed, vil blive et nyt udtryk for fremtidens spekulation i kunst. En anden tendens vil blive, at producenter og leverandører af produkter i stigende grad vil inddrage evnen til at levere kunstværker som en del af deres mulighed for at placere deres produkter i brugernes bevidsthed. Dette som følge af den udvikling, hvor muligheden for at placere reklamer kompliceres stadigt mere af de forandrede brugervaner indenfor de elektroniske underholdningsmedier. Netop "art streams" vil blive en af de få åbne kanaler til forbrugeren på grund af den permanente karakter af præsentationen, hvorfor det at være forsyningskilde eller afsender kan vise sig at blive en ny måde at skabe forbrugerholdninger til varemærker på.

Det spørgsmål melder sig herefter, om fremtidens kunstproduktion udelukkende vil være kommercielt baseret. Fremtrædende kunstnere har netop måtte leve et liv i fattigdom og glemsel for at en eftertid har kunnet glæde sig over og forstå grænsebrydende kunst. Det synspunkt kan endog fremføres med nogen ret, at kunst næsten pr. definition ikke kan være "god" kunst, hvis den rammer tidens smag og efterspørgsel.
Svaret på denne usikkerhed er, at flere forhold, også i fremtiden, vil sikre oparbejdelsen af original kunst.
Små nicher vil samles omkring kunstnere, der producerer i "gamle formater" så som olie på lærred og andre traditionelle teknikker, idet dette marked vil være uforandret fra det som kendes fra tidligere tid, dog vil gruppen af samlere blive noget mindre, idet smagen og opfattelsen af, hvad kunst egentlig skal bidrage med, er forrykket. På samme måde som det gik af mode at ophænge gobeliner på væggene, opstille skulpturer og springvand samt udføre sirlige dekorationer af kanter og flader i det ny byggeri.
Den ny tid får sine banebrydende kunstnere, der arbejder i nye formater, men som i deres udtryksform og adgang til brugerne vil være før deres tid. Og derfor ikke umiddelbart kan finde et marked som er kommercielt bærbart. Her vil der som i tidligere tid dog ske den samme opsamling af kunst fra samlerside eller mæcener, til fonde eller "museer" eller som flydende tilbud i det digitale indholdsunivers, men til priser og på vilkår der ikke er bæredygtige for kunstneren. Og måske i visse tilfælde først vil blive det efter kunstnerens egen tid.
Igen skal det dog forstås, at megen ny kunst udspringer af ny teknologi og nye måder at levere og anskue kunsten på. Som tilskud til en ellers forudsigelig digital dagligdag. Da teknologiudviklingen er hurtig og som sådan bliver en del af den nye kunst, vil den interesse og de muligheder, der åbner sig for netop at bruge den ny teknologi kunstnerisk og anderledes, hurtigere finde gehør hos brugerne, hvilket afgørende reducerer det tidsspring, som i tidligere tid kunne forudses imellem skabelsen af grænseoverskridende kunstværker og omgivelsernes evne til at forstå det. Det er ikke kun teknologiudviklingen, der tillader erkendelsen af de nye formater, men også det forhold, at adgangen til kunst og gennemsigtigheden af kunsttilbuddene bliver større, og vigtigst, at evnen og vilje til modtagelse ændres drastisk i et samfund, hvor kunst og kultur igen er andet og mere end lejlighedsvis beskæftigelse for bedste borgere med dårlig, kunstnerisk samvittighed.