Tidligere styrede filmbranchen markedsplaceringen af nye film ved at frigive filmen i bestemte takter. De vinduer, som har ligget bag denne styring, vil blive udvisket i takt med den digitale forbrugers ønsker og behov for at få leveret billedindhold direkte i forbrugssituationen. Den styring, der har ligget ved gradvis frigivelse over biografer, udlejning, DVD, betalings-tv og frit tv, bliver opløst. Den infrastruktur, som fysisk har ligget bag denne kontrol, går i opløsning i takt med, at biografer lukkes, udlejning af DVD ikke har et marked og TV-kanaler ikke eksisterer. Levetiden af nye titler vil blive meget kort, og det nysalg, som skal konstateres i forbindelse med en ny frigivelse, vil finde sted indenfor få uger. I et globalt og samtidigt marked. Den efterfølgende værdi af rettighederne vil blive lang og tidsubegrænset, idet brugerne i fremtiden betaler afgifter i selve forbrugssituationen og ikke, som tidligere, i forbindelse med køb af rettigheder til ubegrænset forbrug. Samtidig vil frigjorte titler ikke blive "markedsmættede" som tidligere, idet det individualiserede forbrug ikke mætter forbruget som tidligere tiders rundkastning på f.eks. frit tv.
Fremtidens brugere vil ved valg af indhold blive sendt i retning af nyt indhold, der netop er frigivet. De vil blive hjulpet til sortering og valg af indholdsleverandørerne. Der vil ikke være nogen attraktion i at mødes i en "biograf". Fremtidens digitale kvalitet, den fulde adgang til indholdet så snart det er frigivet og muligheden for at se indholdet fra store digitale fladskærme i de enkelte hjem eliminerer behovet for biografer. Forskellige muligheder for at brugeren individuelt kan "caste" de valgte "skuespillere", påvirke handlingsforløb og alternative præsentationer vil udelukke det ensrettede, flade biografformat. Det vil være gammeldags og vil lide af samme svagheder som den ensrettede tv-distribution.
Filmselskaber fokuserer på at skabe film men ikke at producere dem.
Filmselskaberne vil dermed specialisere sig ligesom pladeselskaberne. De vil etablere rummet imellem den kreative masse på den ene side, og ressourcerne til at skabe projekterne på den anden side. Den fysiske produktion vil overgå til produktionsselskaber, der er specialiseret i denne type services, og vil ikke være en del af filmselskabets interesseområde. Ligesom vi så det for tv-stationernes produktion af fiktionsindhold, og som det vil gælde for pladeselskabernes produktion af "plader".
Hverken igennem distributionsstruktur eller ved produktionstilrettelæggelse eller afvikling vil fremtidens filmselskaber derfor se noget attraktivt forretningsområde. Disse opgaver laves mest effektivt af specialister, der bruges af branchen som sådan. Det er ved adgangen til den kreative talentmasse, den kritiske masse imellem indhold og artister og adgangen til global distribution og ejerskab af andre rettigheder, der afgør fremtiden for filmselskaberne. I modsætning til pladeselskaberne står filmselskaberne stærkere rettighedsmæssigt. Bag film er der en større forskellighed af rettighedsindehavere, og koordineringen af disse interesser bliver et særligt kompetenceområde i sig selv, som filmselskaberne har historisk baggrund for at styre og tilrettelægge. Den økonomiske indsats bag et filmprojekt vil gøre kapitalindsatsen til en afgørende faktor, og med den følger andel i rettighederne. På netop dette område står filmselskaberne stærkere end pladeselskaberne, hvor kapitalindsatsen stadig kun er en del af at lancere en ny artist, mens den i filmbranchen er en bærende forudsætning for at skabe nyt indhold. Til gengæld har sampakningsmulighederne med gamle rettigheder mindre betydning for filmselskabernes konkurrenceevne overfor de kreative skabere end i tilfældet med pladeselskaberne. Det meste musik vil blive lanceret og gensolgt i forbrugssituationer, hvor der sampakkes med anden musik. Musik, der også kontrolleres af pladeselskaberne. Mens det for filmselskaberne vil gælde, at der sjældent sampakkes med flere filmtitler. Hver især står de to branchedeltagere altså forskelligt rustet overfor de kreative skabere, men med hver deres styrke og evne.
Tidligere styrede filmbranchen markedsplaceringen af nye film ved at frigive filmen i bestemte takter. De vinduer, som har ligget bag denne styring, vil blive udvisket i takt med den digitale forbrugers ønsker og behov for at få leveret billedindhold direkte i forbrugssituationen. Den styring, der har ligget ved gradvis frigivelse over biografer, udlejning, DVD, betalings-tv og frit tv, bliver opløst. Den infrastruktur, som fysisk har ligget bag denne kontrol, går i opløsning i takt med, at biografer lukkes, udlejning af DVD ikke har et marked og TV-kanaler ikke eksisterer. Levetiden af nye titler vil blive meget kort, og det nysalg, som skal konstateres i forbindelse med en ny frigivelse, vil finde sted indenfor få uger. I et globalt og samtidigt marked. Den efterfølgende værdi af rettighederne vil blive lang og tidsubegrænset, idet brugerne i fremtiden betaler afgifter i selve forbrugssituationen og ikke, som tidligere, i forbindelse med køb af rettigheder til ubegrænset forbrug. Samtidig vil frigjorte titler ikke blive "markedsmættede" som tidligere, idet det individualiserede forbrug ikke mætter forbruget som tidligere tiders rundkastning på f.eks. frit tv.
Fremtidens brugere vil ved valg af indhold blive sendt i retning af nyt indhold, der netop er frigivet. De vil blive hjulpet til sortering og valg af indholdsleverandørerne. Der vil ikke være nogen attraktion i at mødes i en "biograf". Fremtidens digitale kvalitet, den fulde adgang til indholdet så snart det er frigivet og muligheden for at se indholdet fra store digitale fladskærme i de enkelte hjem eliminerer behovet for biografer. Forskellige muligheder for at brugeren individuelt kan "caste" de valgte "skuespillere", påvirke handlingsforløb og alternative præsentationer vil udelukke det ensrettede, flade biografformat. Det vil være gammeldags og vil lide af samme svagheder som den ensrettede tv-distribution.
Filmselskaber fokuserer på at skabe film men ikke at producere dem.
Filmselskaberne vil dermed specialisere sig ligesom pladeselskaberne. De vil etablere rummet imellem den kreative masse på den ene side, og ressourcerne til at skabe projekterne på den anden side. Den fysiske produktion vil overgå til produktionsselskaber, der er specialiseret i denne type services, og vil ikke være en del af filmselskabets interesseområde. Ligesom vi så det for tv-stationernes produktion af fiktionsindhold, og som det vil gælde for pladeselskabernes produktion af "plader".
Hverken igennem distributionsstruktur eller ved produktionstilrettelæggelse eller afvikling vil fremtidens filmselskaber derfor se noget attraktivt forretningsområde. Disse opgaver laves mest effektivt af specialister, der bruges af branchen som sådan. Det er ved adgangen til den kreative talentmasse, den kritiske masse imellem indhold og artister og adgangen til global distribution og ejerskab af andre rettigheder, der afgør fremtiden for filmselskaberne. I modsætning til pladeselskaberne står filmselskaberne stærkere rettighedsmæssigt. Bag film er der en større forskellighed af rettighedsindehavere, og koordineringen af disse interesser bliver et særligt kompetenceområde i sig selv, som filmselskaberne har historisk baggrund for at styre og tilrettelægge. Den økonomiske indsats bag et filmprojekt vil gøre kapitalindsatsen til en afgørende faktor, og med den følger andel i rettighederne. På netop dette område står filmselskaberne stærkere end pladeselskaberne, hvor kapitalindsatsen stadig kun er en del af at lancere en ny artist, mens den i filmbranchen er en bærende forudsætning for at skabe nyt indhold. Til gengæld har sampakningsmulighederne med gamle rettigheder mindre betydning for filmselskabernes konkurrenceevne overfor de kreative skabere end i tilfældet med pladeselskaberne. Det meste musik vil blive lanceret og gensolgt i forbrugssituationer, hvor der sampakkes med anden musik. Musik, der også kontrolleres af pladeselskaberne. Mens det for filmselskaberne vil gælde, at der sjældent sampakkes med flere filmtitler. Hver især står de to branchedeltagere altså forskelligt rustet overfor de kreative skabere, men med hver deres styrke og evne.