For forbrug af musik vil der ske det samme som for forbruget af billeder. De fysiske distributionsnet ophører med at eksistere og lyden leveres via forskellige netværksadgange. I relation til lydsiden bliver det forhold, at der betales for forbrug og ikke retten til forbrug en mærkbar forskel. Men også her vil brugeren ikke være prisfølsom, da prisen bliver bagatelagtig pr. track der afspilles. Mængden af musiktilbud taget i betragtning bliver det også her evnen til at tilrettelægge tilbud og smagsstyrede kampagnetilbud, der igen er afgørende for distributørerne af indhold.
I en verden, hvor alt lyd og billede leveres direkte til en individualiseret forbruger kender indholdsleverandøren forbrugerens smag og præferencer. Intelligente software-baserede agenter kender brugerens smag, og kan forfine og forbedre sine tilbud til brugeren.
Distributionen vil finde sted over forskellige netværk og igen vil netværksøkonomien medføre uhyre lave omkostninger for levering af den enkelte, specifikke ydelse. Og som for billedsiden vil priserne falde til et niveau, hvor det reelt kun er de intellektuelle ejerrettigheder, der betales af forbrugeren. Set i forhold til det enkelte køb, men også i forhold til forbrugerens budget som sådan, vil prisfaldet eliminere enhver interesse i kopiering og ulovlig transmission. Det vil være forbundet med større besvær end besparelser. Men som for billedindhold vil det igen blive indholdsleverandører, der evner at samordne og præsentere indholdet, der vil opbygge de egentlige merværdier.
Kompilerede "musikstrømme".
De digitale distributionskanaler, der stilles til rådighed for konkurrerende indholdsleverandører vil blot blive set som simple leverandører af digital transport. En ydelse, der vil blive lavt prissat og set som et simpelt genetisk produkt på lige fod med levering af andre genetiske forbrugsvarer som vand, el og telefoni.
Det vil stadig være de oprindelige radiostationer, der er nærmest til at kompilere musik, der kan afpasses forskellige genetiske lytterprofiler.
Det at anvende en "radiostation" bliver derfor ensbetydende med, at man som forbruger kobler sig på en af flere genetiske "musikstrømme".
I tillæg til "radiostationernes" migration som leverandører af musikstrømme, vil der stadig være behov for forbrugsadgang til mere individualiseret musik. Mens musikstrømme er genetiske af natur vil der samtidig være et behov for musikkompilationer, der retter sig mod den individualiserede forbrugers egen smag.
Her vil det igen være indholdsleverandørernes opgave at lette valg og sortering, samt præsentere forbrugeren for veltilrettelagte løsningsforslag. Løsninger, der igen har udgangspunkt i den specifikke og kendte musikprofil for den faktiske forbruger, men hvor tilbuddet præsenteres som en samlet opdateret kompilationspakke, og ikke som individuelle tracks til streaming. Forbrugeren vil med sit forbrug af musik, der alt sammen leveres over en bestemt platform, afsætte et "sound print" hvoraf kan læses smag, typer af musik brugt over døgnet og behov for gentagelser og afsmitning på andet forbrugsbehov i denne sammenhæng. Så den indholdsleverandør, der vælges, er ikke blot valgt ud fra evnen til at være leveringsdygtig med den ønskede type af kompilerede musikstrømme, men også ud fra evnen til at løse det individuelle musikbehov.
Transmissionsnet eksploderer.
Al lyd og billede transporteres over giga net. På modtagersiden er der tale om tynde klienter, der håndterer trådløs digital distribution til skærme, monitorer og bærbare enheder.
Tidligere tids tradition for levering af lyd og billede som down-load til forbrugeren opgives. Forbrugeren betaler for alt lyd og billede "pr. view" eller "pr. listen". Og kun ved streaming kan rettighedskontrol effektivt udøves. Grundet prisbilligheden er fremtidens forbruger taknemmelig for at slippe for opmagasinering og lokale applikationer til styring af indhold. Forskellige abonnementsordninger forsøges over tid, men opgives alle, idet indholdsleverandørerne fra forskellige udgangspunkter i samme digitale distributionsnet hver især er bedre tjent med forbrugsbaseret betaling.
Et særligt tema i ny tid er, at man i øvrigt ikke betaler det samme for at høre musik eller se billede. Der prisdifferentieres, og new releases, hits eller "block busters" har en anden prissætning i et tidsvindue end et andet.
Hvor tidligere tids rettighedsbetalinger var rettet mod distributionskanalen og dennes placering i frigivelsesvinduer, bliver der i ny tid alene tale om at prisen ændres som funktion af tid. Både i forhold til "releases" og genbrug. Men også i forhold til sæsoner og tid på døgnet. Pornofilm koster mere om natten end om dagen. Julefilm koster mere i Julen end om sommeren.
Disse teknikker til at opfange de virkelige merværdier ved brug af indhold for de brancher, der producerer dette, har sin løsning i ny teknologi der slår igennem. Og en forretningsmodel, der omlægges til den moderne forbrugers krav om service og bistand i det digitale univers.
For forbrug af musik vil der ske det samme som for forbruget af billeder. De fysiske distributionsnet ophører med at eksistere og lyden leveres via forskellige netværksadgange. I relation til lydsiden bliver det forhold, at der betales for forbrug og ikke retten til forbrug en mærkbar forskel. Men også her vil brugeren ikke være prisfølsom, da prisen bliver bagatelagtig pr. track der afspilles. Mængden af musiktilbud taget i betragtning bliver det også her evnen til at tilrettelægge tilbud og smagsstyrede kampagnetilbud, der igen er afgørende for distributørerne af indhold.
I en verden, hvor alt lyd og billede leveres direkte til en individualiseret forbruger kender indholdsleverandøren forbrugerens smag og præferencer. Intelligente software-baserede agenter kender brugerens smag, og kan forfine og forbedre sine tilbud til brugeren.
Distributionen vil finde sted over forskellige netværk og igen vil netværksøkonomien medføre uhyre lave omkostninger for levering af den enkelte, specifikke ydelse. Og som for billedsiden vil priserne falde til et niveau, hvor det reelt kun er de intellektuelle ejerrettigheder, der betales af forbrugeren. Set i forhold til det enkelte køb, men også i forhold til forbrugerens budget som sådan, vil prisfaldet eliminere enhver interesse i kopiering og ulovlig transmission. Det vil være forbundet med større besvær end besparelser. Men som for billedindhold vil det igen blive indholdsleverandører, der evner at samordne og præsentere indholdet, der vil opbygge de egentlige merværdier.
Kompilerede "musikstrømme".
De digitale distributionskanaler, der stilles til rådighed for konkurrerende indholdsleverandører vil blot blive set som simple leverandører af digital transport. En ydelse, der vil blive lavt prissat og set som et simpelt genetisk produkt på lige fod med levering af andre genetiske forbrugsvarer som vand, el og telefoni.
Det vil stadig være de oprindelige radiostationer, der er nærmest til at kompilere musik, der kan afpasses forskellige genetiske lytterprofiler.
Det at anvende en "radiostation" bliver derfor ensbetydende med, at man som forbruger kobler sig på en af flere genetiske "musikstrømme".
I tillæg til "radiostationernes" migration som leverandører af musikstrømme, vil der stadig være behov for forbrugsadgang til mere individualiseret musik. Mens musikstrømme er genetiske af natur vil der samtidig være et behov for musikkompilationer, der retter sig mod den individualiserede forbrugers egen smag.
Her vil det igen være indholdsleverandørernes opgave at lette valg og sortering, samt præsentere forbrugeren for veltilrettelagte løsningsforslag. Løsninger, der igen har udgangspunkt i den specifikke og kendte musikprofil for den faktiske forbruger, men hvor tilbuddet præsenteres som en samlet opdateret kompilationspakke, og ikke som individuelle tracks til streaming. Forbrugeren vil med sit forbrug af musik, der alt sammen leveres over en bestemt platform, afsætte et "sound print" hvoraf kan læses smag, typer af musik brugt over døgnet og behov for gentagelser og afsmitning på andet forbrugsbehov i denne sammenhæng. Så den indholdsleverandør, der vælges, er ikke blot valgt ud fra evnen til at være leveringsdygtig med den ønskede type af kompilerede musikstrømme, men også ud fra evnen til at løse det individuelle musikbehov.
Transmissionsnet eksploderer.
Al lyd og billede transporteres over giga net. På modtagersiden er der tale om tynde klienter, der håndterer trådløs digital distribution til skærme, monitorer og bærbare enheder.
Tidligere tids tradition for levering af lyd og billede som down-load til forbrugeren opgives. Forbrugeren betaler for alt lyd og billede "pr. view" eller "pr. listen". Og kun ved streaming kan rettighedskontrol effektivt udøves. Grundet prisbilligheden er fremtidens forbruger taknemmelig for at slippe for opmagasinering og lokale applikationer til styring af indhold. Forskellige abonnementsordninger forsøges over tid, men opgives alle, idet indholdsleverandørerne fra forskellige udgangspunkter i samme digitale distributionsnet hver især er bedre tjent med forbrugsbaseret betaling.
Et særligt tema i ny tid er, at man i øvrigt ikke betaler det samme for at høre musik eller se billede. Der prisdifferentieres, og new releases, hits eller "block busters" har en anden prissætning i et tidsvindue end et andet.
Hvor tidligere tids rettighedsbetalinger var rettet mod distributionskanalen og dennes placering i frigivelsesvinduer, bliver der i ny tid alene tale om at prisen ændres som funktion af tid. Både i forhold til "releases" og genbrug. Men også i forhold til sæsoner og tid på døgnet. Pornofilm koster mere om natten end om dagen. Julefilm koster mere i Julen end om sommeren.
Disse teknikker til at opfange de virkelige merværdier ved brug af indhold for de brancher, der producerer dette, har sin løsning i ny teknologi der slår igennem. Og en forretningsmodel, der omlægges til den moderne forbrugers krav om service og bistand i det digitale univers.