For forbrug af musik vil der ske det samme som for forbruget af billede. Der betales for forbrug og ikke retten til forbrug. Kopiering og ulovlig transmission vil være forbundet med større besvær end besparelser.
Forbrugeren vil med sit forbrug af musik afsætte et "sound print", hvoraf kan læses smag, typen af musik brugt over døgnet samt behov for gentagelser og afsmitning på andet forbrugsbehov i denne sammenhæng. Indholdsleverandøren vælges ikke blot ud fra evnen til at være leveringsdygtig, men ud fra evnen til at løse det individuelle musikbehov.
Indholdsleverandørens opgave vil være at lette valg og sortering samt præsentere forbrugeren for veltilrettelagte løsningsforslag, hvor tilbuddet præsenteres som en samlet opdateret kompilationspakke, og ikke som individuelle tracks til streaming.
Tidligere tids tradition for levering af lyd og billede som download til forbrugeren opgives. Kun ved streaming kan rettighedskontrol effektivt udøves.
Der prisdifferentieres, hvor prisen ændres som funktion af tid. Både i forhold til "releases" og genbrug, men også i forhold til sæsoner og tid på døgnet. Pornofilm koster mere om natten end om dagen, julefilm koster mere i julen end om sommeren.