Det kendetegner den ny tid, at befolkningen vil presse og påvirke beslutningsdannelsen overalt i deres omgivelser og dermed styrke deres direkte indflydelse på de forskellige politiske magtstrukturer.
Opionionsdannelsen udvandes, fordi mediernes indflydelse på holdningsdannelsen svækkes mærkbart. Mediernes muligheder for at prioritere nyheder og emner elimineres af den digitale forbrugers evne til at frasortere, overse - eller blot springe emner over. Den digitale forbruger ønsker og kræver selv at kunne søge forudsætningsindsigt i et mediemiljø, der er mere gennemsigtigt.
De forbrugere, der i fremtiden finder tilfredsstillelse i passiv envejskommunikation, hvor programudbuddet er samlet i "kanaler", vil blive stadigt færre. Det elektroniske medieforbrug bliver præget af, at forbrugerne vælger efter behov og betaler efter forbrug.
Tomrummet, hvori medierne kan påvirke opinionsdannelsen, bliver indsnævret og overtaget af politisk formative processer imellem de befolkningsgrupper, der er eksponeret for et udviklingsforløb og de, der har indflydelse på udviklingsforløbet selv.
At beslutninger med betydning for befolkningen efterfølgende kommunikeres som afsluttede begivenheder i passiv kanal-broadcastning, vil kun blive sædvanen på det meget overordnede plan.
For de politiske repræsentanter vil det afgørende blive deres evne til at kommunikere direkte med de borgere, der udgør magtbasen.