Debat om

Reading Piece #52 - Program- og emnevalg erstatter kanalerne

Det kendetegner den ny tid, at også meningsudveksling finder sted direkte imellem de implicerede parter som et naturligt led i beslutningsprocesser.
Befolkningen ønsker også indflydelse på – og indsigt i- beslutninger, der påvirker deres dagligdag. Befolkningen vil presse og påvirke beslutningsdannelsen overalt i deres omgivelser, og vil dermed styrke dens direkte indflydelse på de forskellige politiske magtstrukturer.
At beslutninger med betydning for befolkningen blot tages på distance af disse og efterfølgende kommunikeres som afsluttede begivenheder i passiv kanal broadcasting, vil kun blive sædvanen på det meget overordnede plan. Og selv her vil den politiske magtstruktur være genstand for befolkningens tilbagemelding og fortolkning af beslutninger, også mens de stadig er under deres tilbliven og vedtagelse.

Mediernes indflydelse på holdningsdannelsen udvandes. Dette følger som en naturlig konsekvens af den digitale forbrugers krav til selv at søge forudsætningsindsigt i et mediemiljø, der er mere gennemsigtigt. Forbrugsvanerne skubber på denne udvikling. Fremtidens medieforbruger tilvælger sit medieforbrug, og "sammenpakning" af indholdsstof i kanaler mister sit fodfæste i takt med at flere blot tilvælger enkeltprogrammer. Eller ligefrem et valgt emne. Antallet af forbrugere, der i fremtiden finder tilfredsstillelse i passiv envejskommunikation, hvor programudbuddet er samlet i "kanaler", vil blive stadigt færre.

Det elektroniske medieforbrug bliver præget af forbrugerens aktive tilvalg af emner eller programmer. De vælges efter behov og betales efter forbrug. "Public service" begrebet vil ændre indhold fra hvad der kendtes tidligere. Den oprindelige mening med "public service" var sikringen af selv smalle seer-segmenter, men dette formål mister sin mening, da smalle interesseområder netop tilfredsstilles mere effektivt gennem ny tids program- og emnevalg. Fremtidens "public service" bliver derfor kanal bundling af programmer og emner til den del af befolkningen, som ikke kan eller vil tilrettelægge eget program- eller emnevalg. En befolkningsgruppe, der består af de ikke teknologivante og lavtuddannede brugere, og som i øvrigt heller ikke er blevet en del af den netværkskultur, som andre dele af befolkningen ser som en vigtig del af en "kvalificeret tilværelse". Tidlige tiders "tv-kanaler" bliver således anakronismer, og familien "samlet foran tv" bliver et sjældent fænomen.

Adgang til digitale indholdsprodukter tillades fra flere punkter i hjemmet og kan opsamles og forbruges ved brug af forskelligt udstyr. De digitale indholdsleverandørers fremtid ligger ikke alene i deres baggrund som troværdige afsendere, men bliver også påvirket af effektivitet og bredde af distributionsformater samt omfanget af det indhold, de er leveringsdygtige af.

Opinionsdannelsen udvandes.

Mediernes indflydelse på holdningsdannelsen udvandes mærkbart. Muligheden for at prioritere nyheder og emner elimineres af den digitale forbrugers evne til at frasortere, overse – eller blot springe emnerne over.
Den ny tids befolkning har stigende forudsætningsindsigt på alle særområder af interesse og repræsenterer dermed en tiltagende begrænsning på mediernes muligheder for at være egentlige holdningsskabere.
Tidspunktet fra en nyhed tager form til den politiske interaktion imellem befolkningen og den politiske magtstruktur reduceres. På den vis vil bestemte typer af nyheder migrere til nye stadier. Tomrummet, hvori medierne kan påvirke opinionsdannelsen bliver indsnævret og overtaget af politisk formative processer imellem de befolkningsgrupper, der er eksponeret for et udviklingsforløb, og de der har indflydelse på udviklingsforløbet selv.
Set fra de politiske repræsentanters side vil det blive deres evne til at kommunikere direkte med de borgere, der udgør magtbasen, der bliver afgørende for den politiske mulighed for at skabe et troværdigt politisk mandat. Det vil være forbundet med politisk risiko i fremtidens samfund at basere sit virke som politisk repræsentant alene på de holdninger man ser udkrystalliseret i det forarbejdede og syntetiske holdningsmiljø som medierne repræsenterer. Medierne vil kun dårligt kunne bære de nuancer igennem, som er afgørende for at etablere synk med magtbasen. En ineffektivitet, der er elimineret i den direkte dialog indenfor netværksgrupperne og den elektroniske interaktion.
Hvordan vil interfacen virke i denne nye selektive verden? Vil den være samlet, og et sted alle søger hen, som en form for revurderet version af det hedengangne Second Life - eller vil det være en af mange individuelle portaler man selv vælger?
Det kendetegner den ny tid, at også meningsudveksling finder sted direkte imellem de implicerede parter som et naturligt led i beslutningsprocesser.
Befolkningen ønsker også indflydelse på – og indsigt i- beslutninger, der påvirker deres dagligdag. Befolkningen vil presse og påvirke beslutningsdannelsen overalt i deres omgivelser, og vil dermed styrke dens direkte indflydelse på de forskellige politiske magtstrukturer.
At beslutninger med betydning for befolkningen blot tages på distance af disse og efterfølgende kommunikeres som afsluttede begivenheder i passiv kanal broadcasting, vil kun blive sædvanen på det meget overordnede plan. Og selv her vil den politiske magtstruktur være genstand for befolkningens tilbagemelding og fortolkning af beslutninger, også mens de stadig er under deres tilbliven og vedtagelse.

Mediernes indflydelse på holdningsdannelsen udvandes. Dette følger som en naturlig konsekvens af den digitale forbrugers krav til selv at søge forudsætningsindsigt i et mediemiljø, der er mere gennemsigtigt. Forbrugsvanerne skubber på denne udvikling. Fremtidens medieforbruger tilvælger sit medieforbrug, og "sammenpakning" af indholdsstof i kanaler mister sit fodfæste i takt med at flere blot tilvælger enkeltprogrammer. Eller ligefrem et valgt emne. Antallet af forbrugere, der i fremtiden finder tilfredsstillelse i passiv envejskommunikation, hvor programudbuddet er samlet i "kanaler", vil blive stadigt færre.

Det elektroniske medieforbrug bliver præget af forbrugerens aktive tilvalg af emner eller programmer. De vælges efter behov og betales efter forbrug. "Public service" begrebet vil ændre indhold fra hvad der kendtes tidligere. Den oprindelige mening med "public service" var sikringen af selv smalle seer-segmenter, men dette formål mister sin mening, da smalle interesseområder netop tilfredsstilles mere effektivt gennem ny tids program- og emnevalg. Fremtidens "public service" bliver derfor kanal bundling af programmer og emner til den del af befolkningen, som ikke kan eller vil tilrettelægge eget program- eller emnevalg. En befolkningsgruppe, der består af de ikke teknologivante og lavtuddannede brugere, og som i øvrigt heller ikke er blevet en del af den netværkskultur, som andre dele af befolkningen ser som en vigtig del af en "kvalificeret tilværelse". Tidlige tiders "tv-kanaler" bliver således anakronismer, og familien "samlet foran tv" bliver et sjældent fænomen.

Adgang til digitale indholdsprodukter tillades fra flere punkter i hjemmet og kan opsamles og forbruges ved brug af forskelligt udstyr. De digitale indholdsleverandørers fremtid ligger ikke alene i deres baggrund som troværdige afsendere, men bliver også påvirket af effektivitet og bredde af distributionsformater samt omfanget af det indhold, de er leveringsdygtige af.

Opinionsdannelsen udvandes.

Mediernes indflydelse på holdningsdannelsen udvandes mærkbart. Muligheden for at prioritere nyheder og emner elimineres af den digitale forbrugers evne til at frasortere, overse – eller blot springe emnerne over.
Den ny tids befolkning har stigende forudsætningsindsigt på alle særområder af interesse og repræsenterer dermed en tiltagende begrænsning på mediernes muligheder for at være egentlige holdningsskabere.
Tidspunktet fra en nyhed tager form til den politiske interaktion imellem befolkningen og den politiske magtstruktur reduceres. På den vis vil bestemte typer af nyheder migrere til nye stadier. Tomrummet, hvori medierne kan påvirke opinionsdannelsen bliver indsnævret og overtaget af politisk formative processer imellem de befolkningsgrupper, der er eksponeret for et udviklingsforløb, og de der har indflydelse på udviklingsforløbet selv.
Set fra de politiske repræsentanters side vil det blive deres evne til at kommunikere direkte med de borgere, der udgør magtbasen, der bliver afgørende for den politiske mulighed for at skabe et troværdigt politisk mandat. Det vil være forbundet med politisk risiko i fremtidens samfund at basere sit virke som politisk repræsentant alene på de holdninger man ser udkrystalliseret i det forarbejdede og syntetiske holdningsmiljø som medierne repræsenterer. Medierne vil kun dårligt kunne bære de nuancer igennem, som er afgørende for at etablere synk med magtbasen. En ineffektivitet, der er elimineret i den direkte dialog indenfor netværksgrupperne og den elektroniske interaktion.