Indkomstskatten bryder sammen som beskatningsmodel. Den er ikke til at administrere, den er socialt uretfærdig og den svækker den offentlige økonomi med heraf følgende tab af indkomst.
Uhensigtsmæssighederne blev tiltagende i takt med, at netop højindkomstmodtagere med adgang til rådgivning og brug af avancerede afskrivningsregler, mulighed for gældssætning og kanalisering af indkomster over i lavere beskattede juridiske skatteobjekter, rent faktisk fik reduceret eller helt elimineret deres indkomstskatter.
Tidligere tiders nationalstatens ret til at pålægge sin befolkning skatter og afgifter kommer under pres af befolkningens mobilitet op mod ny tid, og den deraf resulterende svækkelse af hele retsgrundlaget for skattemæssigt tilhørsforhold.