Reading Piece #13 - Velfærdsøkonomien har ikke råd til fremmedhad

Som konsekvens af faldende fødselstal i velfærdsøkonomierne skabes der et endnu større behov for at tiltrække den mobile arbejdskraft, der alene ser velfærd som en funktion af materiel indkomst.
Samfundets evne til at tiltrække denne arbejdskraft bliver vigtig i relation til at beskytte levestandarden. Tidligere tids afstandtagen og frygt for tilflytning af fremmed arbejdskraft giver ikke længere nogen mening.
Det bliver en selvstændig politisk opgave at sikre tilgangen af denne arbejdskraft, samt regulere forholdene for arbejdskraften og den medfølgende familie. Dette ud fra en ny holdning, hvor tilflytning ses som nødvendigt og positivt, og ikke som en belastning og risiko. Multi-etniske samfund udvikler sig derfor som reglen frem for undtagelsen. En proces som bliver den logiske konsekvens af velfærdsøkonomiernes egne livsstilsvalg, kombineret med beslutningen om at producere stadigt færre efterkommere.

Den negative reproduktionsvillighed i befolkningerne bliver efterhånden imødegået af ny tids vægt på familieliv samt den omstændighed, at serielle ægteskaber får en tendens til at producere flere efterkommere. Tendensen med faldende fødselstal vil derfor langsomt blive vendt, idet børn ikke længere ses som en indskrænkning af den personlige frihed eller som en omkostning, men i stedet som en væsentlig del af det fremtidige kvalitetsliv. Denne tendens får dog kun betydning for de enkelte samfunds evne til at opretholde den økonomiske vækst, men bidrager ikke til løsningen af de problemer som knytter sig til behovet for importeret arbejdskraft.
Som konsekvens af faldende fødselstal i velfærdsøkonomierne skabes der et endnu større behov for at tiltrække den mobile arbejdskraft, der alene ser velfærd som en funktion af materiel indkomst.
Samfundets evne til at tiltrække denne arbejdskraft bliver vigtig i relation til at beskytte levestandarden. Tidligere tids afstandtagen og frygt for tilflytning af fremmed arbejdskraft giver ikke længere nogen mening.
Det bliver en selvstændig politisk opgave at sikre tilgangen af denne arbejdskraft, samt regulere forholdene for arbejdskraften og den medfølgende familie. Dette ud fra en ny holdning, hvor tilflytning ses som nødvendigt og positivt, og ikke som en belastning og risiko. Multi-etniske samfund udvikler sig derfor som reglen frem for undtagelsen. En proces som bliver den logiske konsekvens af velfærdsøkonomiernes egne livsstilsvalg, kombineret med beslutningen om at producere stadigt færre efterkommere.

Den negative reproduktionsvillighed i befolkningerne bliver efterhånden imødegået af ny tids vægt på familieliv samt den omstændighed, at serielle ægteskaber får en tendens til at producere flere efterkommere. Tendensen med faldende fødselstal vil derfor langsomt blive vendt, idet børn ikke længere ses som en indskrænkning af den personlige frihed eller som en omkostning, men i stedet som en væsentlig del af det fremtidige kvalitetsliv. Denne tendens får dog kun betydning for de enkelte samfunds evne til at opretholde den økonomiske vækst, men bidrager ikke til løsningen af de problemer som knytter sig til behovet for importeret arbejdskraft.
Som konsekvens af faldende fødselstal i velfærdsøkonomierne skabes der et endnu større behov for at tiltrække den mobile arbejdskraft, der alene ser velfærd som en funktion af materiel indkomst.
Samfundets evne til at tiltrække denne arbejdskraft bliver vigtig i relation til at beskytte levestandarden. Tidligere tids afstandtagen og frygt for tilflytning af fremmed arbejdskraft giver ikke længere nogen mening.
Det bliver en selvstændig politisk opgave at sikre tilgangen af denne arbejdskraft, samt regulere forholdene for arbejdskraften og den medfølgende familie. Dette ud fra en ny holdning, hvor tilflytning ses som nødvendigt og positivt, og ikke som en belastning og risiko. Multi-etniske samfund udvikler sig derfor som reglen frem for undtagelsen. En proces som bliver den logiske konsekvens af velfærdsøkonomiernes egne livsstilsvalg, kombineret med beslutningen om at producere stadigt færre efterkommere.

Den negative reproduktionsvillighed i befolkningerne bliver efterhånden imødegået af ny tids vægt på familieliv samt den omstændighed, at serielle ægteskaber får en tendens til at producere flere efterkommere. Tendensen med faldende fødselstal vil derfor langsomt blive vendt, idet børn ikke længere ses som en indskrænkning af den personlige frihed eller som en omkostning, men i stedet som en væsentlig del af det fremtidige kvalitetsliv. Denne tendens får dog kun betydning for de enkelte samfunds evne til at opretholde den økonomiske vækst, men bidrager ikke til løsningen af de problemer som knytter sig til behovet for importeret arbejdskraft.