Evnen til at tiltrække importeret arbejdskraft bliver vigtig i relation til at beskytte levestandarden. Tidligere tids afstandstagen og frygt for tilflytning af fremmed arbejdskraft giver ikke længere nogen mening.
Det bliver en selvstændig politiske opgave at sikre tilgangen af denne arbejdskraft. Tilflytning af arbejdskraft er nødvendigt og positivt, og multietniske samfund en selvfølgelig udvikling.
Den negative reproduktionsvillighed blandt befolkningen bliver imødegået af ny tids vægt på familieliv. Serielle ægteskaber får en tendens til at producere flere efterkommere, og de ellers faldende fødselstal vil langsomt blive vendt, fordi børn ikke længere ses som en indskrænkning af den personlige frihed, men i stedet som en del af et kvalitetsliv.