I ny tid bliver alle - der står til rådighed for arbejdsmarkedet - i realiteten højtlønnede. Generel velfærd, overtagelse af opsparede formuegoder i familien og indtjeningsevnen i befolkningsgrupper, der laver, hvad andre ser som lavkvalitetsarbejde vil medføre en betydelig udjævning i livsindkomsterne.
Kompenserende livsindkomst som modydelse for den lavere livskvalitet bliver noget, den "indfangede arbejdskraft" driver frem, så den kan akkumulere livstidsindkomsten hurtigt i en ung alder og have den "til gode" til et senere tidspunkt, hvor der så sker anvendelse af valgt arbejdsfrihed.
Det bliver ikke den samlede mængde af indkomst eller opfyldelse af kvalitetsidealerne, der adskiller befolkningsgrupperne, men snarere den tidsmæssige fordeling af, hvornår man gør hvad. I samfundsøkonomisk sammenhæng betyder det, at brancher tvinges til at afsætte større ressourcer til at sikre deres medarbejderes tidligere udtræden. Der bliver tale om, at hele befolkningsgrupper hæver det, man betegner som deres velfærdsdividende.
For samfundet som sådan bliver den valgte arbejdsfrihed et problem for sikringen af arbejdskraftressourcer, der i forvejen lider af flaskehalsproblemer. Hvilket baner vejen for fornyede politikker, global velstandsudligning og politiske reformer netop for at inddrage befolkningsgrupper som arbejdskraftressourcer overalt, hvor de findes.