Der opstår en koncentration af globale producenter og tjenesteudbydere, der i disses kamp om overherredømme etablerer et globalt produktionsvolumen, som tillader salgspriser at falde ned til et niveau, tæt på de marginale produktionsomkostninger og dermed ændres en række af de toneangivende erhvervsvirksomheder til makroøkonomiske aktører.
Hele den oprindelige politiske forudsætning for at fastholde ønsket om konkurrence elimineres af den omstændighed, at man ikke ved politisk at modarbejde tilblivelsen af globale producenter kommer tættere på at nå den politiske målsætning, som tidligere tids konkurrencebegrænsende politik var udtryk for. Man anerkender gradvist, at store, globale og dominerende producenter kan skabe billigere produktionspriser, bedre forsyningssikkerhed og større produktudvikling, end man opnår ved en politisk påtvungen konkurrence.
Med makroproducenter skabes grundlaget for ny tids produktionsøkonomi, som er kendetegnet ved, at salgspriser på forbrugsvarer og tjenesteydelser nærmer sig de marginale produktionsomkostninger, så den ny tids mantra bliver volumen.