Reading Piece #8 - Dem der ikke vil

Nogle er opvokset og uddannet som hovedgruppen, men har i tilrettelægningen af det personlige liv valgt ikke at overtage den ny tids værdisæt. De kan karakteriseres som socialt utilpassede.
Det bliver ikke tilstrækkeligt, at man har en bestemt uddannelse, hvis man ikke samtidig lever op til ny tids krav om selvansvar og social konvergens. Den gruppe af medarbejdere, som fortsætter tidligere tids sædvane med ansvarsforflygtigelse og lille social solidaritet med omgivelserne, bliver presset over i arbejdsopgaver og jobtilbud, som er lavstatus i forhold til ny tid.
Disse job kan for så vidt være vellønnede, og kan på mange måder opfylde kravene til materiel velfærd, men denne del af mellemgruppen adskiller sig ved, at de ikke indgår i de processer som er formgivende for det sociale liv i virksomhederne. De er isolerede i forhold til de sociale netværk i fritiden. Og ønsker ikke at deltage i holdningsbearbejdningen af de politiske beslutningstagere. Der har altid været medarbejdere, der er dårligere end andre. Problemet bliver, at mange er blevet bedre. Ved ikke at følge med tiden, eller tilsidesætte tidens kvalitetsidealer, så bliver den der selv intet foretager sig, alligevel dårligere.
Nogle er opvokset og uddannet som hovedgruppen, men har i tilrettelægningen af det personlige liv valgt ikke at overtage den ny tids værdisæt. De kan karakteriseres som socialt utilpassede.
Det bliver ikke tilstrækkeligt, at man har en bestemt uddannelse, hvis man ikke samtidig lever op til ny tids krav om selvansvar og social konvergens. Den gruppe af medarbejdere, som fortsætter tidligere tids sædvane med ansvarsforflygtigelse og lille social solidaritet med omgivelserne, bliver presset over i arbejdsopgaver og jobtilbud, som er lavstatus i forhold til ny tid.
Disse job kan for så vidt være vellønnede, og kan på mange måder opfylde kravene til materiel velfærd, men denne del af mellemgruppen adskiller sig ved, at de ikke indgår i de processer som er formgivende for det sociale liv i virksomhederne. De er isolerede i forhold til de sociale netværk i fritiden. Og ønsker ikke at deltage i holdningsbearbejdningen af de politiske beslutningstagere. Der har altid været medarbejdere, der er dårligere end andre. Problemet bliver, at mange er blevet bedre. Ved ikke at følge med tiden, eller tilsidesætte tidens kvalitetsidealer, så bliver den der selv intet foretager sig, alligevel dårligere.
Nogle er opvokset og uddannet som hovedgruppen, men har i tilrettelægningen af det personlige liv valgt ikke at overtage den ny tids værdisæt. De kan karakteriseres som socialt utilpassede.
Det bliver ikke tilstrækkeligt, at man har en bestemt uddannelse, hvis man ikke samtidig lever op til ny tids krav om selvansvar og social konvergens. Den gruppe af medarbejdere, som fortsætter tidligere tids sædvane med ansvarsforflygtigelse og lille social solidaritet med omgivelserne, bliver presset over i arbejdsopgaver og jobtilbud, som er lavstatus i forhold til ny tid.
Disse job kan for så vidt være vellønnede, og kan på mange måder opfylde kravene til materiel velfærd, men denne del af mellemgruppen adskiller sig ved, at de ikke indgår i de processer som er formgivende for det sociale liv i virksomhederne. De er isolerede i forhold til de sociale netværk i fritiden. Og ønsker ikke at deltage i holdningsbearbejdningen af de politiske beslutningstagere. Der har altid været medarbejdere, der er dårligere end andre. Problemet bliver, at mange er blevet bedre. Ved ikke at følge med tiden, eller tilsidesætte tidens kvalitetsidealer, så bliver den der selv intet foretager sig, alligevel dårligere.