Reading Piece #7 - Troløshed

ændringen i opfattelsen af, hvad der er hjemstavn og hvor man føler sig tilpas og med hvem, medfører større mobilitet i befolkningen. Og skubber på afvandingstendenser i hele regioner og svagt styrede nationalstater. Visse steder var dette kendetegn allerede udviklet i tidligere tid, men i ny tid bliver fænomenet stadigt mere udtalt på tværs af landegrænser og hele kontinenter. Den øgede mobilitet understøttes af, at mange arbejdsprocesser er flyttet fra den fysiske placering i virksomheden til virtuelle arbejdsmiljøer. Fleksibel arbejdstid og fjernstyring af arbejdet understøtter i sig selv mobiliteten. Der sættes kraft i en udvikling, hvor man lejlighedsvis kan arbejde et sted, og permanent bo et andet. Understøttet af en forandret global arbejdsdeling og befolkningernes forandrede brug af tidlige tiders storbyer.

Der er ikke kun tale om en geografisk mobilitet. Mobiliteten slår også igennem ved stillingsskift. Hvor virksomheder i tidligere tid havde et bestemt – typisk nationalt – opland at rekruttere fra, vil basen blive udvidet. Den enkelte, som søger arbejde, vil se arbejdspladsens fysiske beliggenhed som en mindre del af beslutningen om at tage arbejde indenfor en bestemt virksomhed. Den enkelte vil være mere åben for at bosætte sig andre steder end i hjemegnen og vil være mere vant til skiftende miljøer. Mest markant bliver udviklingen i retning af, at en ikke ubetydelig del vil være villige til, og få mulighed for, at pendle mellem arbejde og fritid. Forbedret infrastruktur, udflytning af fritids- og familielivet fra bystrukturerne og muligheden for at koncentrere arbejdet på den fysiske arbejdsplads i bestemte "time slots" på ugen eller måneden, vil alt sammen gøre den enkelte mere fri i valget af arbejdsplads. Beskæftigelsesmuligheder. der tilgodeser de overordnede kvalitetsidealer og samtidig maksimerer den materielle velfærd vil blive valgt, uanset beliggenhed af virksomheden.

Selvom fleksibel og mobil arbejdskraft er en styrke for virksomhederne, så trækker andre forhold i en anden retning. Væsentligt bliver det, at fremtidens befolkning – når et vist niveau af materiel velfærd er opnået – vil se deres samlede prioritering vægtet mod yderligere udvikling af livskvaliteten frem for yderligere forøgelse af indkomst ved en ekstra arbejdsbyrde. Denne fokusering på kvalitetskomponenterne får til resultat, at arbejdskraften kun kan "tappes" til et vist punkt. Virksomheder, der ikke kan planlægge deres ressourceforbrug og behov for arbejdskraft vil dermed kompromittere medarbejderens subjektive krav til livskvalitet. Det er dermed ikke kun virksomhedens evne til at overflytte materiel velfærd, der er udslagsgivende for en medarbejders ønske om fortsat tilknytning, men også virksomhedens evne til at tillade den fleksibilitet, som vi ved kræves i fremtidens arbejdsmiljø, der bliver afgørende. Arbejdskraften kan kun tappes til et vist niveau. Det bliver stadigt sværere at flytte ekstraarbejde over på medarbejderne, da disses indifferens imellem materielt velfærd på den ene side og øget livskvalitet på den anden side, får et stadigt højere ombytningsforhold.

Et andet betydeligt problem for virksomhederne bliver medarbejderens motivation og mobilitet i forbindelse med stillingsskift. I og med, at beskæftigelsestilbud konkurrerer på tværs af geografiske destinationer vil tilbuddene til den gode del af arbejdskraften blive udvidet og være under konstant forandring. Fremtidens hovedgrupper vil derfor være troløse af natur. Arbejdet skal give plads for, at livet kan leves, og den enkelte vil i kraft af sin afstand fra den fysiske "arbejdsplads" vurdere kvaliteten af nye beskæftigelsestilbud som summen af de kvaliteter, der tilsikres, og ikke som en isoleret økonomisk disposition. I ny tid vil virksomhederne ikke kunne betale sig fra kompromittering af kvalitetsidealerne. Når en bestemt husstandsindkomst er opnået, vil disse vedligeholdelsesindkomster, kombineret med et stadigt større opsparingsgrundlag indenfor familierne selv, reelt ikke gøre det muligt for virksomhederne at kompensere for manglende opfyldelse af kvalitetskravene mod blot at betale mere. De grænseomkostninger, der vil blive forbundet med en sådan strategi, vil være for store i forhold til at gennemføre og indarbejde de kvalitetskomponenter, der fordres.
ændringen i opfattelsen af, hvad der er hjemstavn og hvor man føler sig tilpas og med hvem, medfører større mobilitet i befolkningen. Og skubber på afvandingstendenser i hele regioner og svagt styrede nationalstater. Visse steder var dette kendetegn allerede udviklet i tidligere tid, men i ny tid bliver fænomenet stadigt mere udtalt på tværs af landegrænser og hele kontinenter. Den øgede mobilitet understøttes af, at mange arbejdsprocesser er flyttet fra den fysiske placering i virksomheden til virtuelle arbejdsmiljøer. Fleksibel arbejdstid og fjernstyring af arbejdet understøtter i sig selv mobiliteten. Der sættes kraft i en udvikling, hvor man lejlighedsvis kan arbejde et sted, og permanent bo et andet. Understøttet af en forandret global arbejdsdeling og befolkningernes forandrede brug af tidlige tiders storbyer.

Der er ikke kun tale om en geografisk mobilitet. Mobiliteten slår også igennem ved stillingsskift. Hvor virksomheder i tidligere tid havde et bestemt – typisk nationalt – opland at rekruttere fra, vil basen blive udvidet. Den enkelte, som søger arbejde, vil se arbejdspladsens fysiske beliggenhed som en mindre del af beslutningen om at tage arbejde indenfor en bestemt virksomhed. Den enkelte vil være mere åben for at bosætte sig andre steder end i hjemegnen og vil være mere vant til skiftende miljøer. Mest markant bliver udviklingen i retning af, at en ikke ubetydelig del vil være villige til, og få mulighed for, at pendle mellem arbejde og fritid. Forbedret infrastruktur, udflytning af fritids- og familielivet fra bystrukturerne og muligheden for at koncentrere arbejdet på den fysiske arbejdsplads i bestemte "time slots" på ugen eller måneden, vil alt sammen gøre den enkelte mere fri i valget af arbejdsplads. Beskæftigelsesmuligheder. der tilgodeser de overordnede kvalitetsidealer og samtidig maksimerer den materielle velfærd vil blive valgt, uanset beliggenhed af virksomheden.

Selvom fleksibel og mobil arbejdskraft er en styrke for virksomhederne, så trækker andre forhold i en anden retning. Væsentligt bliver det, at fremtidens befolkning – når et vist niveau af materiel velfærd er opnået – vil se deres samlede prioritering vægtet mod yderligere udvikling af livskvaliteten frem for yderligere forøgelse af indkomst ved en ekstra arbejdsbyrde. Denne fokusering på kvalitetskomponenterne får til resultat, at arbejdskraften kun kan "tappes" til et vist punkt. Virksomheder, der ikke kan planlægge deres ressourceforbrug og behov for arbejdskraft vil dermed kompromittere medarbejderens subjektive krav til livskvalitet. Det er dermed ikke kun virksomhedens evne til at overflytte materiel velfærd, der er udslagsgivende for en medarbejders ønske om fortsat tilknytning, men også virksomhedens evne til at tillade den fleksibilitet, som vi ved kræves i fremtidens arbejdsmiljø, der bliver afgørende. Arbejdskraften kan kun tappes til et vist niveau. Det bliver stadigt sværere at flytte ekstraarbejde over på medarbejderne, da disses indifferens imellem materielt velfærd på den ene side og øget livskvalitet på den anden side, får et stadigt højere ombytningsforhold.

Et andet betydeligt problem for virksomhederne bliver medarbejderens motivation og mobilitet i forbindelse med stillingsskift. I og med, at beskæftigelsestilbud konkurrerer på tværs af geografiske destinationer vil tilbuddene til den gode del af arbejdskraften blive udvidet og være under konstant forandring. Fremtidens hovedgrupper vil derfor være troløse af natur. Arbejdet skal give plads for, at livet kan leves, og den enkelte vil i kraft af sin afstand fra den fysiske "arbejdsplads" vurdere kvaliteten af nye beskæftigelsestilbud som summen af de kvaliteter, der tilsikres, og ikke som en isoleret økonomisk disposition. I ny tid vil virksomhederne ikke kunne betale sig fra kompromittering af kvalitetsidealerne. Når en bestemt husstandsindkomst er opnået, vil disse vedligeholdelsesindkomster, kombineret med et stadigt større opsparingsgrundlag indenfor familierne selv, reelt ikke gøre det muligt for virksomhederne at kompensere for manglende opfyldelse af kvalitetskravene mod blot at betale mere. De grænseomkostninger, der vil blive forbundet med en sådan strategi, vil være for store i forhold til at gennemføre og indarbejde de kvalitetskomponenter, der fordres.
ændringen i opfattelsen af, hvad der er hjemstavn og hvor man føler sig tilpas og med hvem, medfører større mobilitet i befolkningen. Og skubber på afvandingstendenser i hele regioner og svagt styrede nationalstater. Visse steder var dette kendetegn allerede udviklet i tidligere tid, men i ny tid bliver fænomenet stadigt mere udtalt på tværs af landegrænser og hele kontinenter. Den øgede mobilitet understøttes af, at mange arbejdsprocesser er flyttet fra den fysiske placering i virksomheden til virtuelle arbejdsmiljøer. Fleksibel arbejdstid og fjernstyring af arbejdet understøtter i sig selv mobiliteten. Der sættes kraft i en udvikling, hvor man lejlighedsvis kan arbejde et sted, og permanent bo et andet. Understøttet af en forandret global arbejdsdeling og befolkningernes forandrede brug af tidlige tiders storbyer.

Der er ikke kun tale om en geografisk mobilitet. Mobiliteten slår også igennem ved stillingsskift. Hvor virksomheder i tidligere tid havde et bestemt – typisk nationalt – opland at rekruttere fra, vil basen blive udvidet. Den enkelte, som søger arbejde, vil se arbejdspladsens fysiske beliggenhed som en mindre del af beslutningen om at tage arbejde indenfor en bestemt virksomhed. Den enkelte vil være mere åben for at bosætte sig andre steder end i hjemegnen og vil være mere vant til skiftende miljøer. Mest markant bliver udviklingen i retning af, at en ikke ubetydelig del vil være villige til, og få mulighed for, at pendle mellem arbejde og fritid. Forbedret infrastruktur, udflytning af fritids- og familielivet fra bystrukturerne og muligheden for at koncentrere arbejdet på den fysiske arbejdsplads i bestemte "time slots" på ugen eller måneden, vil alt sammen gøre den enkelte mere fri i valget af arbejdsplads. Beskæftigelsesmuligheder. der tilgodeser de overordnede kvalitetsidealer og samtidig maksimerer den materielle velfærd vil blive valgt, uanset beliggenhed af virksomheden.

Selvom fleksibel og mobil arbejdskraft er en styrke for virksomhederne, så trækker andre forhold i en anden retning. Væsentligt bliver det, at fremtidens befolkning – når et vist niveau af materiel velfærd er opnået – vil se deres samlede prioritering vægtet mod yderligere udvikling af livskvaliteten frem for yderligere forøgelse af indkomst ved en ekstra arbejdsbyrde. Denne fokusering på kvalitetskomponenterne får til resultat, at arbejdskraften kun kan "tappes" til et vist punkt. Virksomheder, der ikke kan planlægge deres ressourceforbrug og behov for arbejdskraft vil dermed kompromittere medarbejderens subjektive krav til livskvalitet. Det er dermed ikke kun virksomhedens evne til at overflytte materiel velfærd, der er udslagsgivende for en medarbejders ønske om fortsat tilknytning, men også virksomhedens evne til at tillade den fleksibilitet, som vi ved kræves i fremtidens arbejdsmiljø, der bliver afgørende. Arbejdskraften kan kun tappes til et vist niveau. Det bliver stadigt sværere at flytte ekstraarbejde over på medarbejderne, da disses indifferens imellem materielt velfærd på den ene side og øget livskvalitet på den anden side, får et stadigt højere ombytningsforhold.

Et andet betydeligt problem for virksomhederne bliver medarbejderens motivation og mobilitet i forbindelse med stillingsskift. I og med, at beskæftigelsestilbud konkurrerer på tværs af geografiske destinationer vil tilbuddene til den gode del af arbejdskraften blive udvidet og være under konstant forandring. Fremtidens hovedgrupper vil derfor være troløse af natur. Arbejdet skal give plads for, at livet kan leves, og den enkelte vil i kraft af sin afstand fra den fysiske "arbejdsplads" vurdere kvaliteten af nye beskæftigelsestilbud som summen af de kvaliteter, der tilsikres, og ikke som en isoleret økonomisk disposition. I ny tid vil virksomhederne ikke kunne betale sig fra kompromittering af kvalitetsidealerne. Når en bestemt husstandsindkomst er opnået, vil disse vedligeholdelsesindkomster, kombineret med et stadigt større opsparingsgrundlag indenfor familierne selv, reelt ikke gøre det muligt for virksomhederne at kompensere for manglende opfyldelse af kvalitetskravene mod blot at betale mere. De grænseomkostninger, der vil blive forbundet med en sådan strategi, vil være for store i forhold til at gennemføre og indarbejde de kvalitetskomponenter, der fordres.