Original 2008

Som følge af disse ændringer i måden at bruge og betale underholdningsprægede indholdsprodukter på vil distributionen overgå til de digitale netværk, som evner denne opgave. Forbrugeren koncentrerer sine køb fra en foretrukken indholdsleverandør.

I denne forbrugsomlægning har de oprindelige detailkanaler af fysiske produkter mistet deres plads. Indholdet købes i stedet fra leverandører af tidlige tiders kanalpakkede tv-programmer eller fra rettighedsindehaverne direkte.

Uanset hvad og hvor dette indhold købes, vil prisen blive baseret på forbruget og meget lav i forhold til hvad man tidligere kendte til. Distributions- og leveringsomkostningerne bliver ubetydelige som resultat af netværksøkonomien, og det der reelt bliver betalt for, er retten til brug af de intellektuelle ejerrettigheder i forbrugssituationen. Det betydelige prisfald vil sikre, at prisafregning kan indrettes efter forbrug, og mængdeforbruget vil i konsekvens heraf stige betydeligt. Det, der tabes i engangsgevinster ved det oprindelige fysiske salg af retten til tidsubegrænset forbrug, vindes ved retten til at opkræve betaling for alt forbrug.

Prisfald i relation til indholdsprodukterne, de lave distributions- og leveringsomkostninger samt de store volumenændringer betyder samlet, at prisfølsomheden tilnærmelsesvis elimineres. Ikke fordi efterspørgslen er uelastisk, men fordi pris-ydelsesforholdet forbedres voldsomt, og forbrugerens substituerende omkostninger ved ikke at købe alene grundet pris, bliver for store. Den merværdi, indholdsdistributionen tilfører i sig selv, bliver kun tilladt en lille økonomisk betaling, fordi det samme produkt kan skaffes af utallige digitale kanaler og platforme. Indholdsleverandørerne vil i evnen til at servicere den enkelte forbruger, tilrettelægge udbuddet og lette adgangen til forbrug reelt komme med de tillægsydelser, der repræsenterer en merværdi. Ydelser, som brugeren vil betale ekstra for. Samtidig troværdighed vil tillade fremskudte markedspositioner, men hvor pengene tjenes på en række serviceydelser og evnen til at stimulere forbrugerens købsinteresse.

Som følge af disse ændringer i måden at bruge og betale underholdningsprægede indholdsprodukter på vil distributionen overgå til de digitale netværk, som evner denne opgave. Forbrugeren koncentrerer sine køb fra en foretrukken indholdsleverandør.

I denne forbrugsomlægning har de oprindelige detailkanaler af fysiske produkter mistet deres plads. Indholdet købes i stedet fra leverandører af tidlige tiders kanalpakkede tv-programmer eller fra rettighedsindehaverne direkte.

Uanset hvad og hvor dette indhold købes, vil prisen blive baseret på forbruget og meget lav i forhold til hvad man tidligere kendte til. Distributions- og leveringsomkostningerne bliver ubetydelige som resultat af netværksøkonomien, og det der reelt bliver betalt for, er retten til brug af de intellektuelle ejerrettigheder i forbrugssituationen. Det betydelige prisfald vil sikre, at prisafregning kan indrettes efter forbrug, og mængdeforbruget vil i konsekvens heraf stige betydeligt. Det, der tabes i engangsgevinster ved det oprindelige fysiske salg af retten til tidsubegrænset forbrug, vindes ved retten til at opkræve betaling for alt forbrug.

Prisfald i relation til indholdsprodukterne, de lave distributions- og leveringsomkostninger samt de store volumenændringer betyder samlet, at prisfølsomheden tilnærmelsesvis elimineres. Ikke fordi efterspørgslen er uelastisk, men fordi pris-ydelsesforholdet forbedres voldsomt, og forbrugerens substituerende omkostninger ved ikke at købe alene grundet pris, bliver for store. Den merværdi, indholdsdistributionen tilfører i sig selv, bliver kun tilladt en lille økonomisk betaling, fordi det samme produkt kan skaffes af utallige digitale kanaler og platforme. Indholdsleverandørerne vil i evnen til at servicere den enkelte forbruger, tilrettelægge udbuddet og lette adgangen til forbrug reelt komme med de tillægsydelser, der repræsenterer en merværdi. Ydelser, som brugeren vil betale ekstra for. Samtidig troværdighed vil tillade fremskudte markedspositioner, men hvor pengene tjenes på en række serviceydelser og evnen til at stimulere forbrugerens købsinteresse.

// Ekstrakt // Original // Læsertilrettet // Debat