Hvor beslutningen om at indgå ægteskab tidligere blev taget indenfor modnede parforhold, vil vi i fremtiden se at denne omstændighed ikke længere er en forudsætning.
Det var tidligere et velkendt fænomen, at begge gerne ville afslutte uddannelse og få gang i karrieren, før man bandt sig i ægteskab og udsigt til børn.
På mange måder var der tidligere høje krav til opfyldelsen af en række praktiske og materielle krav som forudsætning for at komme videre. Viljen til at udbygge parforholdet blev som hovedregel givet en lavere prioritering end løsningen af en række praktiske forudsætninger.
Visse parforhold fravalgte helt muligheden for at få børn. For disse par var tanken om at blive indfanget af det snævre sociale rum omkring en ung børnefamilie, og de økonomiske begrænsninger der fulgte heraf, en kompromittering af den individuelle mulighed for at tilrettelægge dagligdagen fleksibelt og en begrænsning i det professionelle liv.
Ny tid er helt forandret ved den omstændighed, at det der i fortiden blev set som begrænsninger og indskrænkninger, i stedet anskues som livskvalitet.
Det er i det nære liv, at det enkelte menneske får tilfredsstillet sit behov for meningsfuldt samvær, og det er i parforholdet, at der gives plads til den følelsesmæssige dimension i det ydre sociale liv.
Det unge pars egen prioritering resulterer i, at de finder sammen og hurtigt udbygger parforholdet til en egentlig familie. Der sker en fremrykning af det tidspunkt, hvor man er villig til at konkludere hvad et forhold skal munde ud i, og en hurtigere fordybelse i forholdets "indre værdier".
Konsekvensen af denne øgede "risikovillighed" bliver et egentlig paradigmeskift i måden parforhold etableres og udbygges på, deres varighed og måden hvorpå man lever i disse.
Hvor beslutningen om at indgå ægteskab tidligere blev taget indenfor modnede parforhold, vil vi i fremtiden se at denne omstændighed ikke længere er en forudsætning.
Det var tidligere et velkendt fænomen, at begge gerne ville afslutte uddannelse og få gang i karrieren, før man bandt sig i ægteskab og udsigt til børn.
På mange måder var der tidligere høje krav til opfyldelsen af en række praktiske og materielle krav som forudsætning for at komme videre. Viljen til at udbygge parforholdet blev som hovedregel givet en lavere prioritering end løsningen af en række praktiske forudsætninger.
Visse parforhold fravalgte helt muligheden for at få børn. For disse par var tanken om at blive indfanget af det snævre sociale rum omkring en ung børnefamilie, og de økonomiske begrænsninger der fulgte heraf, en kompromittering af den individuelle mulighed for at tilrettelægge dagligdagen fleksibelt og en begrænsning i det professionelle liv.
Ny tid er helt forandret ved den omstændighed, at det der i fortiden blev set som begrænsninger og indskrænkninger, i stedet anskues som livskvalitet.
Det er i det nære liv, at det enkelte menneske får tilfredsstillet sit behov for meningsfuldt samvær, og det er i parforholdet, at der gives plads til den følelsesmæssige dimension i det ydre sociale liv.
Det unge pars egen prioritering resulterer i, at de finder sammen og hurtigt udbygger parforholdet til en egentlig familie. Der sker en fremrykning af det tidspunkt, hvor man er villig til at konkludere hvad et forhold skal munde ud i, og en hurtigere fordybelse i forholdets "indre værdier".
Konsekvensen af denne øgede "risikovillighed" bliver et egentlig paradigmeskift i måden parforhold etableres og udbygges på, deres varighed og måden hvorpå man lever i disse.