Reading Piece #125 - Det starter nedefra i dagligdagen

Vi ved, at det i fremtiden bliver afgørende for den enkelte borger at være en del af forskellige – og individuelt valgte – netværksgrupper. Vi har set, at det ligefrem vil blive set som lavstatus, hvis man fravælger muligheden for at kunne øve indflydelse på de processer, som har indflydelse på ens dagligdag. Dette er en direkte følge af selvstændighedskulturen og det større selvansvar, som definerer det enkelte menneske i ny tid, at man ikke blot overlader beslutninger til andre eller afstår fra løbende at påvirke beslutningsprocesserne. Tiden bliver derfor kendetegnet af en tendens, jeg tidligere har beskrevet som "anvendt medborgerskab":

De rettigheder og muligheder, man har for at påvirke udviklingen i ens umiddelbare omgivelser, og som spiller ind på ens daglige fritids- og lokalliv, vil ikke længere blive overladt til valgte repræsentanter, der i et uigennemsigtigt og svært påvirkeligt beslutningsmiljø blot træffer alle de fornødne beslutninger på ens vegne.

Det "anvendte medborgerskab" betyder, at det enkelte menneske ser sin dagligdag i sammenhæng med sin egen interaktive deltagelse i en række netværksgrupper. Her finder løbende diskussion sted – samt overvågning af – de udvalgte områder, som den enkelte ser som en del af sin egen hverdag og behovstilfredsstillelse, og som kan påvirkes og forstås som resultat af denne dialog.
Det forhold, at brugere af forskellige servicetilbud, eller borgere i bestemte lokalsamfund ses at udgøre en aktiv, lydhør og holdningsorienteret "brugergruppe" vil medføre, at mange af de forhold, der tidligere afklaredes i uigennemsigtige beslutningsprocesser, bliver genstand for åbenhed og løbende forandring. Samtidig sker en elimination af mange af de beslutninger, som tidligere kunne tages eller udskydes, men som fandt sted på bekostning af befolkningens faktiske behov og ønsker.

At brugere, medlemmer eller borgere står i øjeblikkelig, dokumenteret og direkte kontakt med hinanden, samt hurtigt og effektivt ikke blot kan kommunikere indbyrdes, men også til omverdenen, udløser forandringen i en del af de demokratiske beslutningsprocesser. Den forandrede kommunikationsadfærd i befolkningen, samhørigheden imellem borgere med fælles interesser, den øgede gennemsigtighed samt muligheden for sanktion får alt sammen til resultat, at beslutningstagerne bliver draget til regnskab før, under og efter de tager beslutninger. I tidligere tid kunne de fleste beslutninger træffes i lukkede beslutningsmiljøer og først efterfølgende blev beslutningstagerne stillet til regnskab for allerede trufne og ofte gennemførte beslutninger.
Den ny tid er dermed forskellig derved, at medlemmer, brugere eller borgere nu også kan – og vil – påvirke de politiske beslutningsprocesser såvel før, under som efter, at beslutninger tages.

Flere og flere politiske beslutninger vil derfor blive afviklet tidstro og med mulighed for bredere deltagelse, end man accepterede i tidligere tid. Om der er tale om generalforsamlinger i private foreninger, lokale politiske grupper, kommunalbestyrelsesmøder eller andet indenfor foreningslivet eller i relation til nærsamfundet, så vil man se fremtidens borger som aktiv, deltagende og i dialog med andre borgere af samme observans eller interesse. En udvikling, der startes tæt på befolkningen, dennes dagligdag og lokale beslutningssituationer, men som i sin natur senere finder vej i den selv samme befolknings holdning til at samordne sine holdninger og øve sin indflydelse også på de mere overordnede politiske magtstrukturer i samfundet.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

Vi ved, at det i fremtiden bliver afgørende for den enkelte borger at være en del af forskellige – og individuelt valgte – netværksgrupper. Vi har set, at det ligefrem vil blive set som lavstatus, hvis man fravælger muligheden for at kunne øve indflydelse på de processer, som har indflydelse på ens dagligdag. Dette er en direkte følge af selvstændighedskulturen og det større selvansvar, som definerer det enkelte menneske i ny tid, at man ikke blot overlader beslutninger til andre eller afstår fra løbende at påvirke beslutningsprocesserne. Tiden bliver derfor kendetegnet af en tendens, jeg tidligere har beskrevet som "anvendt medborgerskab":

De rettigheder og muligheder, man har for at påvirke udviklingen i ens umiddelbare omgivelser, og som spiller ind på ens daglige fritids- og lokalliv, vil ikke længere blive overladt til valgte repræsentanter, der i et uigennemsigtigt og svært påvirkeligt beslutningsmiljø blot træffer alle de fornødne beslutninger på ens vegne.

Det "anvendte medborgerskab" betyder, at det enkelte menneske ser sin dagligdag i sammenhæng med sin egen interaktive deltagelse i en række netværksgrupper. Her finder løbende diskussion sted – samt overvågning af – de udvalgte områder, som den enkelte ser som en del af sin egen hverdag og behovstilfredsstillelse, og som kan påvirkes og forstås som resultat af denne dialog.
Det forhold, at brugere af forskellige servicetilbud, eller borgere i bestemte lokalsamfund ses at udgøre en aktiv, lydhør og holdningsorienteret "brugergruppe" vil medføre, at mange af de forhold, der tidligere afklaredes i uigennemsigtige beslutningsprocesser, bliver genstand for åbenhed og løbende forandring. Samtidig sker en elimination af mange af de beslutninger, som tidligere kunne tages eller udskydes, men som fandt sted på bekostning af befolkningens faktiske behov og ønsker.

At brugere, medlemmer eller borgere står i øjeblikkelig, dokumenteret og direkte kontakt med hinanden, samt hurtigt og effektivt ikke blot kan kommunikere indbyrdes, men også til omverdenen, udløser forandringen i en del af de demokratiske beslutningsprocesser. Den forandrede kommunikationsadfærd i befolkningen, samhørigheden imellem borgere med fælles interesser, den øgede gennemsigtighed samt muligheden for sanktion får alt sammen til resultat, at beslutningstagerne bliver draget til regnskab før, under og efter de tager beslutninger. I tidligere tid kunne de fleste beslutninger træffes i lukkede beslutningsmiljøer og først efterfølgende blev beslutningstagerne stillet til regnskab for allerede trufne og ofte gennemførte beslutninger.
Den ny tid er dermed forskellig derved, at medlemmer, brugere eller borgere nu også kan – og vil – påvirke de politiske beslutningsprocesser såvel før, under som efter, at beslutninger tages.

Flere og flere politiske beslutninger vil derfor blive afviklet tidstro og med mulighed for bredere deltagelse, end man accepterede i tidligere tid. Om der er tale om generalforsamlinger i private foreninger, lokale politiske grupper, kommunalbestyrelsesmøder eller andet indenfor foreningslivet eller i relation til nærsamfundet, så vil man se fremtidens borger som aktiv, deltagende og i dialog med andre borgere af samme observans eller interesse. En udvikling, der startes tæt på befolkningen, dennes dagligdag og lokale beslutningssituationer, men som i sin natur senere finder vej i den selv samme befolknings holdning til at samordne sine holdninger og øve sin indflydelse også på de mere overordnede politiske magtstrukturer i samfundet.