Indledning
Vocabularium
Tidligere tid
Beskriver tiden før ny tid. Kan tidsmæssigt være både fortid og nutid.
Ny tid
Beskriver tiden efter at Understrøm har tilrettet et udviklingsforløb. Kan være både nutid og fremtid.
Understrøm
Ny tid opstår som resultat af modsatrettede udviklingstendenser der samlet karakteriseres som understrømmen.
Understrømmen repræsenterer dermed tidens uundgåelige vilkår og betingelser, samt afbalanceringen af, at udviklingen ikke sker på vilkår og betingelser, som er forskellige fra ny tids krav til netop vilkår og betingelser.
Det er i understrømmen, at kontrol og afbalancering til stadighed finder sted, med det uundgåelige resultat, at mulige skadevirkninger af en udviklingstendens, afbalanceres af den gavn der opstår af andre - modsatrettede - udviklingstendenser.
Del 1: Det enkelte menneske
Kvalitetsidealer
Ny tid formulerer krav til livskvalitet. Idealtilstande i forhold til bl.a. arbejdskvalitet, udviklingsrum og socialt miljø. Kvalitetskomponenter søges som en central del af ny tid.
Arbejdskvalitet
Arbejde løsrevet for binding til rum og tid. Arbejde er fritid og fritid er arbejde. En kvalitetskomponent i ny tid.
Udviklingsrum
Virksomhedernes evne til at sikre medarbejderen udviklingshøjde og udviklingskraft. En kvalitetskomponent i ny tid.
Socialt miljø
En central kvalitetskomponent. Både i relation til professionelt samvær med kollegaer som i relation til sociale netværk i fritidslivet. En kvalitetskomponent i ny tid.
Vedligeholdelsesindkomst
Den søgte finansielle modydelse for den arbejdstid man stiller til rådighed, og hvis størrelse og niveau alene ses at vedligeholde en defineret levestandard.
Kompenserende livstidsindkomst
Sikres medarbejdergrupper der lever på kompromis med kvalitetsidealerne. Summen af arbejde og fritid er en konstant over det produktive liv. Ved skæv fordeling kræves kompenserende betaling, så livstidsindkomsten opbygges hurtigere.
Anvendt medborgerskab
Befolkningen anvender deres politiske indflydelse i direkte opkobling og dialog med politiske repræsentanter på alle niveauer.
Indflydelsesgruppe
Faste eller lejlighedsvise netværksgrupper der samler sig om et emne eller begivenhed, og samlet udøver indflydelse på politiske beslutningstagere før, under og efter beslutninger tages.
Virtuelle forsamlingshuse
Politiske repræsentanter og beslutningstageres inddragelse af befolkningen i konkrete beslutninger.
Digitale spindelvæv
Den syntetiske og virtuelle verden der spindes omkring enkelte mennesker der fanges i det digitale indholdsrum.
Digitale somnambulister
Enkelte mennesker - der som søvngængere, - udfylder deres liv og dagligdag med digital overfladiskhed.
Familie og Samliv
Serielle ægteskaber
Serielt monogame forhold der institutionaliseres i faste parforhold af ægteskabslignende karakter.
Nærsamfund
Dobbelte livsstandard
Ny tids befolkning har adskilt arbejdscenter fra livscenter. Man bor to forskellige steder på en gang.
Arbejdscenter
Den typiske bopæl man opretholder i nærheden af det mødepunkt man har i forhold til den virksomhed man er medarbejder i. Ligger typisk i metropolerne eller i sattelitter tilknyttet virksomhedskoncentrationen i metropolernes udkant.
Livscenter
Centrum for livs - familie - og fritidsinteressen. Ligger i enklaver på ret væsentlig geografisk afstand af arbejdscenteret.
Carriges
Ubemandede transportvogne der tillader punkt til punkt overførsel i et flere lags transportnet.
Air-Cabs
Anvendes i metropoler, hvor "carriges" ikke løser transportopgaven.
P2P Shuttles
Kollektiv transporttilbud på korte distancer op til 1000 km.
Rumhavne
Centrale afgangs- og ankomststeder for langdistance transport.
Global transport grid.
Det globale sammenhængende netværk af rumhavne og tilknyttede P2P shuttles.
Pasning og Skole
Pasningscentre
Pasningstilbud i livs centrene, som skaber rammen for børns pasning, ophold og forbindelse med virtuelle familiemedlemmer.
Virtuelle familiemedlemmer.
Pasningscentre sambygges med tidligere tids alderdomshjem, og de ældre indtræder i rollen som ikke biologisk familie.
Udviklingscentre
Ny tids totaltilbud til børn og unge, hvor skole, fritid, sport og socialt samliv er et samlet tilbud over hele dagen.
Udviklings matrix
Viden og uddannelse i udviklingscenteret er modulært opbygget. Et betydeligt antal kombinationsmuligheder tilbydes de unge.
Social matrix
Sociale relationer indbygges i dagligdagen som en bevidst modvægt til det digitale rum og elektronisk syntetiske virkelighed.
Floating classrooms
Klasser, eksamener og karakterer er afskaffet. Elever flyder igennem findelte niveauer og forskelligartede kombinationer, der i sig selv angiver kompetenceniveau.
Type svar
Det digitale indholdsrum og de database baserede standard svar på spørgsmål.
Alder og Sygdom
Forebyggende behandling
Sygdomstilstande forebygges i stedet for behandles.
Sygdomsdispositioner
Det enkelte menneskes genetiske sygdomsdispositioner kortlægges fra fødslen.
Genterapi
Stamcellebaserede applikationer der anvendes til at erstatte eller reparere ødelagte celler og væv.
Transplantationsarkiv
Klonede organ bløddele til erstatning af sygdomsramte organer.
Aldersklasser
Biologiske leveår af det enkelte menneske anskues i aldersklasser.
Udtræden
Det enkelte menneske udtræder igennem en selvvalgt dødsproces.
Fødsler
Kunstig befrugtning
Ægte graviditet er afløst af kunstig befrugtning, hvor den biologiske mors æg og biologiske fars sæd befrugtes in vitro.
Rugemødre
Hyppig anvendelse af anden kvinde til at bære det af de biologiske forældre skabte, befrugtede æg.
Biobank
Opbevaringssted for personlige stamcelleapplikationer.
Nono-teknologisk bio-chip
Ved befrugtningen in vitro implanteres i dna diagnosticerings kapacitet af sygdomsdispositioner og transmission af relationsdata.
Personlig matrix
Opsamlede datasæt og relationsdata fra det enkelte menneskes hjerne.
Virtuel erfaring
De eksterne data der opsamler det enkelte menneskes erfaring.
Del 2: Medier, Kultur og Åndsliv
Digitalitet
Kanal bundling
Public service tv bliver eneste tilbud på sammenstillede emner og programmer.
Editeret virkelighed.
Journalistisk efterbearbejdning af den steriliserede nyhedsproduktion i det digitale univers.
Aktivt indhold
Programindhold der er underlagt subjektiv bearbejdning og holdningsskabelse.
Passivt indhold
Ubearbejdet indhold og fiktion i det digitale transmissionsnet.
Intelligente agenter
Software baserede søgerobotter der kan tegne forbrugsprofiler.
Netværksøkonomi
Masse efterspørgsel presser prisen på produkter mod de marginale produktionsomkostninger.
Kompilerede musikstrømme
Musik sammensættes i genetisk forskellige varianter eller tilpasset den personlige profil uden den enkeltes valg af tracks.
Script master
Spillefilm afløses af fiktionstilbud hvor brugeren af producenten tillades valg af forskellige handlingsforløb, forskellige slutninger og egen "casting".
Indholds rum
Digitalt transmitterede multisanseoplevelser i rummet omkring en.
Netværksaviser
Et mellemstadie hvor enkelte aviser overtager det samlede tilbud på nationalt, regionalt og lokalt niveau.
Livsstilformater
Ugeblade afløses af mega-magasinformater der retter sig mod forskellige livsstilsområder.
Moderator
Ansvarlig tilpasning af indhold.
Facilitator
Tilpasning og præsentation af indhold.
Fantacy boards
Illustrative formater der supplerer den skrevne præsentation.
Læsehandsker
Overførsel af tekst ved sensorer.
Irismonitorer
Skærmformater der overfører indhold til passiv modtager.
Reklame
Informationsplatform
Gateway imellem de digitale indholdstjenester og ordre-, leverings- og betalingsplatform.
Digitale indholdsleverandører
"Branded" giga-net der sammenstiller og leverer digitalt indhold over hele produktspektret og via alle platforme.
Brand operators
"Branded" produktgrupper der betaler for sponsering og produktpladsering.
Produkt pladsering
Overtager tidligere tids reklamer, og er udtryk for at reklame bliver indhold, og indhold til reklame.
Conversion
Der betales ikke for muligt salg, men faktisk salg.
Sound-Carpet
Lydtæpper der skræddersys til fysiske detailkæder.
Fanget lyttergruppe
Forbrugere der ikke kan undslippe lydreklame.
Kultur
Syntetisk tilværelse
Det enkelte menneske som erstatter den virkelige verden med et liv i det digitale rum.
Netværksgrupper
Fysiske - eller elektroniske, vedvarende eller lejlighedsvise indflydelsesgrupper.
Virtuelle skulpturer
Transmitteres digitalt til et fysisk rum, men uden fysisk masse.
Art stream
Elektronisk kunstnerisk indhold der typisk modtages som screen-savers til skærmpaneler.
Skuespilløsning
Skuespil der udspilles i nærmiljøer som serviceløsning.
Kultursummen
Mængden af kulturpåvirkning.
Kulturhøjden
Kvaliteten af kulturpåvirkning.
Kulturdræn
Udvanding af kulturelt kvalitet i indholdsløsninger.
Seriel flerdimentionalitet
Flerdimentionale oplevelser som udspilles i forskellige niveauer på samme tid.
Selvbeskæftiget kulturproduktion
Det enkelte menneskes egen kulturproduktion baseret på tilgængelige værktøjer.
Åndsliv
Virkelighedskontrol
Den enkeltes afstemning imellem virkelighed og den tilstræbte virkelighed i det digitale univers.
Kollektiv samvittighed
Afstemningen imellem det enkelte menneskes samvittighed og den fællesskabet mobiliserer.
Åndelig degeneration
Samvittighed og moral alene i forhold til samfundets eksisterende samvittighed og moral.
Af-institutionalisering
Frigørelse af indhold fra fysiske rammer og organisation.
Re-humanisering
Følelser, hjælp og fællesskab indarbejdes i det enkelte menneskes holdningssæt.
Anvendt kristendom
Medfølelse og hjælp leveres som serviceydelse på konkret anmodning.
Del 3: Penge og Forretningsliv
Kredit og Pengemarked
Nulsumsspil
Umærkelige og forudsigelige omkostninger, kompenseres af umærkelige og forudsigelige indkomster.
Velfærdsøkonomien
En økonomi, hvor der i højere grad er tale om velstandsdistribution end velstandsopbygning.
Clearing centraler
Kontoførende for enhver afsendelse og modtagelse af betalinger.
Af-monetarisering
Kontanter er elimineret som led i kriminalitetsbekæmpelse.
Kreditreserve
Det enkelte menneskes automatisk udregnede kreditevne på basis af kendte indkomster.
Langsigtet kreditreserve
Det enkelte menneskes automatiske kreditlinie til investering i feks. fast ejendom.
Atomiseret ejerskab
Ejerskab af pensionskapitaler ændres til den enkeltes anvendte ejerskab.
Fattigdom
Fattigdoms matrix
Flerdimentionale kombinationer og udtryk for ny tids fattigdom.
Horisontal velstandsudligning
Velstand der flyttes fra en økonomi til en anden.
Vertikal velstandsudligning
Velstand der flyttes indenfor en økonomi fra en befolkningsgruppe til en anden.
Velfærdsligning
Afbalanceret ressourceanvendelse hvor velstandsudligningen har skabt en velfærdskonstant.
Social fattigdom
For det enkelte menneske der ikke kan leve i harmoni med ny tids kvalitetsidealer.
Social diagnosticering
Overvågning af det enkelte menneskes sociale tilstand.
Sociale agenter
Elektroniske søgerobotter der tegner en profil af den enkeltes sociale kvalitet.
Social accelerator
Kompenserende tiltag fra samfund og omgivelser der skal skabe et socialt rum om det enkelte menneske.
Sociale ludere
Syntetisk fremstillet samvær med professionelle deltagere.
Globalisering
Politisk mikroøkonomi
Økonomien dikteres af ejerskabets politiske hensyn. Økonomisk resultat ikke længere retningsgivende.
Makroproducenter
Globale producenter der i deres adfærd og indflydelse på økonomien bliver delvist determinerende for den.
Post-kapitalistisk samfund
Det kapitalistiske ejerskab er afløst af diffuse og politiske styrede ejergrupper.
Beslutnings automatik
Beslutninger tages automatisk hvis de ikke pro-aktivt standses.
Forretningslivet
Personlige moderatorer
Justerer det enkelte menneskes fysiske fremtoning.
Legal read
Database der forudsiger domstolspraksis.
Legal screening
Aftaler screenes for konflikt til erfaring i "legal read".
Intentionsregulering
Parter udtrykker ånden bag aftaler, der efterfølgende danner grundlag for konfliktløsning.
Faktumregulering
Alle betingelser for en aftale beskrives og danner grundlag for efterfølgende konfliktløsning.
Objektivitetskriterium
Fejl bliver objektive kendsgerninger, og ansvarsforflygtigelse kan ikke finde sted.
Afladsindustri
Revisorer, advokater og konsulenter kan ikke længere benyttes til at virksomheder kan købe aflad for deres synder.
Del 4: Samfund og Politik
Politisk magtbase
De politiske repræsentanters demokratiske legitimitet.
Politiske magtstrukturer
De institutionelle rammer under hvilke de politiske repræsentanter udøver deres virke.
Korrigtive politiske processer
Politikker der træder i kraft til fejlkorrigtion.
Re-demokratisering
De politiske repræsentanter vælges i deres egen ret og under eget ansvar.
Monetarisering af de politiske processer
Gennemførte politikker provokeres igennem det atomiserede ejerskab.
Anvendt medborgerskab
De rettigheder og muligheder man har for at påvirke udviklingen i ens umiddelbare omgivelser, og som spiller ind på ens daglige fritids- og lokalliv, vil ikke længere blive overladt til valgte repræsentanter, der i et uigennemsigtigt og svært påvirkeligt beslutningsmiljø, blot træffer alle de fornødne beslutninger på ens vegne.
Magtkollisioner
Udvandet politisk indflydelse skaber konflikt imellem forskellige interessegruppers politiske målsætninger, og muligheden for at få dem gennemført.
Serielt vakuum
De eksisterende beslutningsmonopoler vil lande i et serielt vakuum, imellem behovet for sikret indflydelse på den ene side, og det der rent faktisk kan og skal øves indflydelse på, på den anden side.
Forudsætningsindsigt
De politiske indflydelsesgrupper kræver indsigt med forudsætningen for politiske beslutninger.
Syntetisk repræsentative miljøer
Muligheden for at styre og tilrettelægge udviklingen af meningsskabelsen hos magtbasen vil erodere, i takt med at gennemsigtigheden stiger, og ikke konforme kommunikationsmiljøer vil være tilgængelige for et stadig stigende antal af de individer der udgør hele grundlagt for det repræsentative demokrati.
Tilfredshedsfaktorer
Ikke monetariseret livskvaliteter som kræves af befolkningen.
Dynamisk ansvarsafregning
De politiske repræsentanter opfatter deres beslutninger og handlinger som underlagt løbende overvågning fra deres magtbase, hvorved de stilles til regnskab for løbende beslutninger og initiativer.
Politiske bevægelser
Politik samles omkring mål og ikke omkring politiske partier.
Politisk minimalisme
Den politiske proces bliver et mål i sig selv.
Internationale Samfund
Solidariske fællesforpligtelser
Samfundets ser sine forpligtelser som grænseløse og humanitære af karakter.
Kroniske folkevandringer
I ny tid ikke kun af nød, men også som konsekvens af jagten på kvalitetsidealerne.
Pax Globalis
Unilaterale beslutninger kommer til udtryk ved, at der i flere nationalstater gennemføres nationale politiske vedtagelser, der får til konsekvens at den nationale velstand sænkes og den økonomiske vækst bremses op. Reduktionen i disse nationalstaters velstand, er politisk optimeret, idet den modsvares af større velstandsfremgang andetsteds.
Udligningskreditter
Den velstående del af det internationale samfund, gennemfører hidtil usete investeringer i forbedringen af andre befolkningers basale livsvilkår. Retten til liv, uden sygdom, adgang til vand, mad og bopæl, samt tilslutning til, og en del af, det globale videnfordelingskompleks og lokal uddannelse.
Civilisationernes konvergens
Det bliver derfor ikke civilisationernes sammenstød der bliver resultatet af den trinvise politiske proces. Befolkningerne kræver i stedet at det bliver civilisationernes konvergens der sikres ved en dialog, hvor det er befolkningerne og disses historiske, åndelige og religiøse udgangspunkt som bliver bærende for omorganiseringen af det internationale samfund.
Global Magna Carta
Et forfatningsgrundlag der forener befolkningerne og ikke nationerne i samklang med befolkningernes idehistorie, religion og moral.
Geopolitiske centre
Befolkningsgrupper samlet om et fælles forfatningsgrundlag uafhængigt af geografisk beliggenhed.
Koncentrisk politik
Al politik tager udgangspunkt fra en kerne der har basis i den befolkningsgruppe, som de politiske beslutninger vedrører.
Endogen politik
Enhver fælleslovgivning og politik, hvor den regionale lovgivende forsamling kan træffe beslutning herom, og hvor beslutningen vil have fuldstændig eller afgørende betydning for politikkens gennemførelse og opretholdelse i regionen.
Eksogen politik
Enhver fælleslovgivning og politik, hvor den regionale sammenslutning kan træffe beslutning herom, og hvor den regionale sammenslutnings politik eller lovgivning er afgørende for, at den vedtagne politik eller lovgivning har fuldstændig eller afgørende indflydelse for politikken eller lovgivningens gennemførelse eller opretholdelse i samtlige de sammenslutningen tilsluttede regioner.
Offentlig Økonomi og Skatter
Koncentrisk velfærdsøkonomi
Der må ikke iværksættes økonomiske politikker, fordelingspolitik eller andre offentligt økonomiske tiltag på et højreliggende beslutningsniveau, hvis beslutningerne af natur kan iværksættes med tilsvarende eller større effektivitet på et lavere beslutningsniveau tættere på den berørte befolkning.
Universalitetsprincippet
Det forfatningsmæssige udgangspunkt bliver, at en tilstand ikke må opstå eller vedligeholdes, hvis den sker på bekostning af andre befolkningers velfærd. Summen af velfærd skal øges som forudsætning for velfærdsforbedringer.
Afmonetarisering af økonomien
Man taler om kvalitet af penge: "afkast" der måles på et moralsk grundlag der er bredere og mere universelt, end tidligere tids opgørelse af nationalformuer.
Objektive forbrugsafgifter
De objektive forbrugsafgifter defineres ud fra en beskatning af en given økonomisk aktivitet.
Subjektive forbrugsafgifter
De subjektive forbrugsafgifter fastlægges ud fra et ønske om at være adfærdsregulerende.
Fair tax bestemmelser
Samfundets beskatning af den enkelte borger skal stå i relation til den enkelte borgers bæreevne og samlede økonomiske situation.
Brugsafgift
Rammer enhver der beboer fast ejendom.
Ejendomsværdibeskatning
Rammer enhver der ejer fast ejendom.
Gevinstafgift
Rammer enhver der har gevinst ved salg af kapitalværdier.
Arbejdsgiverafgift
Rammer enhver der beskæftiger medarbejdere.
Realrente afgift
Rammer enhver der har finansielle indkomster.
Omsætningsafgift
Rammer enhver der sælger varer og tjenesteydelser.
Energiafgift
Rammer enhver der benytter energiækvivalenter der udregnes efter energievne og miljøbelastning.
