Den menneskelige natur med dens udtalte ønske om at eje egen bopæl er ikke forsvundet i ny tid, nærmere skærpet af den ny sædvane, hvor man fastholder bopæl i livscentrene, og hvor flere samtidige generationer fastholder samme livscenter som centrum for livsinteressen.
Det bliver sådan, at man i ny tid ikke sjældent ser, at borgere kan sikre sig en negativ rente ved at lade kapital indtræde i ejerskabet og i stedet tiltræde ret beskedne lejeomkostninger. Det vedvarende behov for brug af fast ejendom gør placering af den overskydende likviditet netop i denne type værdier attraktive for kapitalejerne.
Omkostningerne ved brug af disse kreditmuligheder ligger typisk omkring den langsigtede årlige vækstprocent i den globale økonomi, tillagt den ubetydelige inflation. Sammenfattende bliver situationen derfor den, at uanset om man ejer eller lejer, så vil finansieringen opsluge værditilvæksten.
I forhold til tidligere er det forandrede, at belåning er øjeblikkelig og automatisk; at belåningsgrundlaget er objektivt; at renten er lav og at værditilvæksten alene opbygges i takt med, at man sparer op i den købte ejendom.