Reading Piece #92 - Forbrugskreditter og private lån

I en tid, hvor kapitalen er rigelig, valutaforskelle elimineret, de økonomiske politikker konvergerende og værdiforringelsen elimineret vil man kun kunne få en betaling for at stille penge til rådighed, der svarer til den vækstprocent, der er i det globale samfund.
Betragter vi først de omfattende forbrugskreditter som udbredt i tidligere tid, så bliver faktum, at leverandørernes finansiering af køb og gevinst ved salg af varer, "bundles" ind i en og samme betaling. I essensen er der indifferens for, om en kunde betaler selv eller benytter sig af at finansiering.

De forretningsdrivende bruger ikke de store ressourcer på hverken kreditvurdering eller tilrettelæggelse af tilbagebetaling. Det afgørende er, hvor stor en borgers kreditreserve er på et givent tidspunkt.
I og med at ”banker og pengeinstitutter” har skiftet karakter til store clearing huse, så er kreditdelen for så vidt "out-sourced" direkte til de forretningsdrivende, som også er de mest konkurrencedygtige på kreditgivning af forbrugslån. Og det er naturligvis de forretningsdrivende, der "bundler" avancerne ved salget med den lave offeromkostning ved at stille finansiering til rådighed, der er de mest konkurrencedygtige, og i øvrigt kan etablere samtidige sikkerheder ved salg af investeringsgoder. Den tid er forbi, hvor det er et selvstændigt forretningsområde at tilbyde forbrugslån. Rentemarginalen er konkurreret ned af de leverandører til befolkningen, der skal sikre sig avancen på de varer der sælges og sikre sig højest mulige volumenandele for at opretholde konkurrenceevnen i kontantbetalingsmarkedet.

Det siger sig selv, at i et sådant kreditmarked har ingen forretningsdrivende mulighed for, eller lyst til, at bruge tid på specifikke kreditvurderinger. Endsige administrationen af det.
Hovedparten af den beskæftigede befolkning tegner samtidig med deres ansættelsesaftale en forsikringskontrakt, der i essensen altid sikrer den forsikrede en given kreditreserve over et fastsat tidsrum. Forsikringsgarantien er sammenkoblet med kundens konto i clearingcentralen, og enhver kan se størrelsen af kreditreserven der er til disposition. For forbrugslån optaget under beskæftigelse er der dermed en forsikringsmæssig afdækning af risikoen ved at yde en kunde forbrugslån. Ved ophør af beskæftigelse kan nye lån ikke etableres.
Det hele kontrolleres og reserveres online og med det samme. Nye køb reducerer kreditreserven og fortsatte indbetalinger udvider den igen. ændrede profiler i den statistisk forventede indkomst medfører automatisk tilpasninger af forsikringsordningen, og automatisk justering i kreditreserven.

Kreditkort.

I en tid, hvor den altovervejende del af befolkningen har adgang til den forbrugsfinansiering, som er typisk og sædvanlig, vil der stadig være behov for, at der lejlighedsvis kan etableres adgang til likviditet, som ikke er statistisk afdækket af eksisterende indkomster.
På dette område vil tidligere tids kreditkortselskaber videreudvikle systemer, som løser dette problem. At det bliver kreditkortselskaber og ikke tidlige tiders banker og pengeinstitutter skyldes, at kreditkortselskaberne igennem deres globale udbredelse og volumen har mere effektive risikokalkulationer, hvorved tidligere tids geografisk afgrænsede, og administrativt tunge banker og pengeinstitutter, ikke er konkurrencedygtige. Denne udvikling får yderligere kraft og entydighed i takt med, at banker sammensluttes til stadigt større enheder, og i stadigt større omfang overlader den egentlige forbrugsfinansiering til de forretningsdrivende selv.
Resultatet bliver, at der også i ny tid er adgang til forbrugsfinansiering for befolkningen. Det hele som relativt genetiske produkter, der ikke har andet afsæt for kreditten end en tildelt multiplikator som funktion af den kendte indkomst for en borger, og den heraf afledte og automatiserede kreditreserve der står til borgerens rådighed igennem de udbredte forbrugsfinansieringstjenester.
Alt andet kreditvirksomhed er enten mod sikkerhed eller erhvervsmæssig.
I en tid, hvor kapitalen er rigelig, valutaforskelle elimineret, de økonomiske politikker konvergerende og værdiforringelsen elimineret vil man kun kunne få en betaling for at stille penge til rådighed, der svarer til den vækstprocent, der er i det globale samfund.
Betragter vi først de omfattende forbrugskreditter som udbredt i tidligere tid, så bliver faktum, at leverandørernes finansiering af køb og gevinst ved salg af varer, "bundles" ind i en og samme betaling. I essensen er der indifferens for, om en kunde betaler selv eller benytter sig af at finansiering.

De forretningsdrivende bruger ikke de store ressourcer på hverken kreditvurdering eller tilrettelæggelse af tilbagebetaling. Det afgørende er, hvor stor en borgers kreditreserve er på et givent tidspunkt.
I og med at ”banker og pengeinstitutter” har skiftet karakter til store clearing huse, så er kreditdelen for så vidt "out-sourced" direkte til de forretningsdrivende, som også er de mest konkurrencedygtige på kreditgivning af forbrugslån. Og det er naturligvis de forretningsdrivende, der "bundler" avancerne ved salget med den lave offeromkostning ved at stille finansiering til rådighed, der er de mest konkurrencedygtige, og i øvrigt kan etablere samtidige sikkerheder ved salg af investeringsgoder. Den tid er forbi, hvor det er et selvstændigt forretningsområde at tilbyde forbrugslån. Rentemarginalen er konkurreret ned af de leverandører til befolkningen, der skal sikre sig avancen på de varer der sælges og sikre sig højest mulige volumenandele for at opretholde konkurrenceevnen i kontantbetalingsmarkedet.

Det siger sig selv, at i et sådant kreditmarked har ingen forretningsdrivende mulighed for, eller lyst til, at bruge tid på specifikke kreditvurderinger. Endsige administrationen af det.
Hovedparten af den beskæftigede befolkning tegner samtidig med deres ansættelsesaftale en forsikringskontrakt, der i essensen altid sikrer den forsikrede en given kreditreserve over et fastsat tidsrum. Forsikringsgarantien er sammenkoblet med kundens konto i clearingcentralen, og enhver kan se størrelsen af kreditreserven der er til disposition. For forbrugslån optaget under beskæftigelse er der dermed en forsikringsmæssig afdækning af risikoen ved at yde en kunde forbrugslån. Ved ophør af beskæftigelse kan nye lån ikke etableres.
Det hele kontrolleres og reserveres online og med det samme. Nye køb reducerer kreditreserven og fortsatte indbetalinger udvider den igen. ændrede profiler i den statistisk forventede indkomst medfører automatisk tilpasninger af forsikringsordningen, og automatisk justering i kreditreserven.

Kreditkort.

I en tid, hvor den altovervejende del af befolkningen har adgang til den forbrugsfinansiering, som er typisk og sædvanlig, vil der stadig være behov for, at der lejlighedsvis kan etableres adgang til likviditet, som ikke er statistisk afdækket af eksisterende indkomster.
På dette område vil tidligere tids kreditkortselskaber videreudvikle systemer, som løser dette problem. At det bliver kreditkortselskaber og ikke tidlige tiders banker og pengeinstitutter skyldes, at kreditkortselskaberne igennem deres globale udbredelse og volumen har mere effektive risikokalkulationer, hvorved tidligere tids geografisk afgrænsede, og administrativt tunge banker og pengeinstitutter, ikke er konkurrencedygtige. Denne udvikling får yderligere kraft og entydighed i takt med, at banker sammensluttes til stadigt større enheder, og i stadigt større omfang overlader den egentlige forbrugsfinansiering til de forretningsdrivende selv.
Resultatet bliver, at der også i ny tid er adgang til forbrugsfinansiering for befolkningen. Det hele som relativt genetiske produkter, der ikke har andet afsæt for kreditten end en tildelt multiplikator som funktion af den kendte indkomst for en borger, og den heraf afledte og automatiserede kreditreserve der står til borgerens rådighed igennem de udbredte forbrugsfinansieringstjenester.
Alt andet kreditvirksomhed er enten mod sikkerhed eller erhvervsmæssig.
I en tid, hvor kapitalen er rigelig, valutaforskelle elimineret, de økonomiske politikker konvergerende og værdiforringelsen elimineret vil man kun kunne få en betaling for at stille penge til rådighed, der svarer til den vækstprocent, der er i det globale samfund.
Betragter vi først de omfattende forbrugskreditter som udbredt i tidligere tid, så bliver faktum, at leverandørernes finansiering af køb og gevinst ved salg af varer, "bundles" ind i en og samme betaling. I essensen er der indifferens for, om en kunde betaler selv eller benytter sig af at finansiering.

De forretningsdrivende bruger ikke de store ressourcer på hverken kreditvurdering eller tilrettelæggelse af tilbagebetaling. Det afgørende er, hvor stor en borgers kreditreserve er på et givent tidspunkt.
I og med at ”banker og pengeinstitutter” har skiftet karakter til store clearing huse, så er kreditdelen for så vidt "out-sourced" direkte til de forretningsdrivende, som også er de mest konkurrencedygtige på kreditgivning af forbrugslån. Og det er naturligvis de forretningsdrivende, der "bundler" avancerne ved salget med den lave offeromkostning ved at stille finansiering til rådighed, der er de mest konkurrencedygtige, og i øvrigt kan etablere samtidige sikkerheder ved salg af investeringsgoder. Den tid er forbi, hvor det er et selvstændigt forretningsområde at tilbyde forbrugslån. Rentemarginalen er konkurreret ned af de leverandører til befolkningen, der skal sikre sig avancen på de varer der sælges og sikre sig højest mulige volumenandele for at opretholde konkurrenceevnen i kontantbetalingsmarkedet.

Det siger sig selv, at i et sådant kreditmarked har ingen forretningsdrivende mulighed for, eller lyst til, at bruge tid på specifikke kreditvurderinger. Endsige administrationen af det.
Hovedparten af den beskæftigede befolkning tegner samtidig med deres ansættelsesaftale en forsikringskontrakt, der i essensen altid sikrer den forsikrede en given kreditreserve over et fastsat tidsrum. Forsikringsgarantien er sammenkoblet med kundens konto i clearingcentralen, og enhver kan se størrelsen af kreditreserven der er til disposition. For forbrugslån optaget under beskæftigelse er der dermed en forsikringsmæssig afdækning af risikoen ved at yde en kunde forbrugslån. Ved ophør af beskæftigelse kan nye lån ikke etableres.
Det hele kontrolleres og reserveres online og med det samme. Nye køb reducerer kreditreserven og fortsatte indbetalinger udvider den igen. ændrede profiler i den statistisk forventede indkomst medfører automatisk tilpasninger af forsikringsordningen, og automatisk justering i kreditreserven.

Kreditkort.

I en tid, hvor den altovervejende del af befolkningen har adgang til den forbrugsfinansiering, som er typisk og sædvanlig, vil der stadig være behov for, at der lejlighedsvis kan etableres adgang til likviditet, som ikke er statistisk afdækket af eksisterende indkomster.
På dette område vil tidligere tids kreditkortselskaber videreudvikle systemer, som løser dette problem. At det bliver kreditkortselskaber og ikke tidlige tiders banker og pengeinstitutter skyldes, at kreditkortselskaberne igennem deres globale udbredelse og volumen har mere effektive risikokalkulationer, hvorved tidligere tids geografisk afgrænsede, og administrativt tunge banker og pengeinstitutter, ikke er konkurrencedygtige. Denne udvikling får yderligere kraft og entydighed i takt med, at banker sammensluttes til stadigt større enheder, og i stadigt større omfang overlader den egentlige forbrugsfinansiering til de forretningsdrivende selv.
Resultatet bliver, at der også i ny tid er adgang til forbrugsfinansiering for befolkningen. Det hele som relativt genetiske produkter, der ikke har andet afsæt for kreditten end en tildelt multiplikator som funktion af den kendte indkomst for en borger, og den heraf afledte og automatiserede kreditreserve der står til borgerens rådighed igennem de udbredte forbrugsfinansieringstjenester.
Alt andet kreditvirksomhed er enten mod sikkerhed eller erhvervsmæssig.