Debat om

Reading Piece #90 - Lav inflation

I ny tid har man et samfund med lav inflation. Denne omstændighed er en medvirkende faktor bag de beskrevne pengepolitiske konsekvenser. Behovet for at føre klassisk pengepolitik i et samfund med lav eller ingen inflation, er begrænset.
Stadige og vedholdende produktivitetsforbedringer, den globale befolkningstilvækst og en effektiv global markedsøkonomi eliminerer omkostningsinflationen.

Efterspørgselsinflation er voldsomt reduceret, idet ny tid er en økonomi med få flaskehalse og et væld af genetiske produkter, der substituerer hinanden i et konkurrencemiljø, hvor priser nærmer sig de globale marginale produktionsomkostninger. Kapacitetsapparatet når en størrelse og effektivitet, så lejlighedsvise udsving absorberes som små marginale forskelle i den samlede kapacitetsevne.
Nye produkter og tilbud har grundet øget gennemsigtighed og forbedret effektivitet i den globale efterspørgsel, en så øjeblikkelig afsætningsevne, at tidligere tiders pristillæg til afdækning af risikotagning ikke får betydning i det samlede prisbillede. Produkter spindes af effektive kapacitetsapparater, der udgør en stadigt mindre del af de enkelte produkters pris, og hvor den pris, der skabes i markedsøkonomien nærmer sig de marginale produktionsomkostninger. Efterspørgsel efter såvel eksisterende som nye produkter mødes dermed af et skalerbart kapacitetsapparat, der evner at producere til efterspørgslen – og i rigelige mængder – og med en samtidig lav risikopræmie indbygget i prisen til udbyderen af produkterne.

Tidligere tids prisinflation som følge af prisstigninger på råstoffer og energi samt efterspørgsel på fast ejendom er også bragt under kontrol.
En af de væsentligste faktorer bag tidligere tids lejlighedsvise prisinflation kunne henføres til prisen på råstoffer og energi.
I ny tid er vedvarende energiformer samt nye og kraftige energikilder baseret på celleteknologi blevet den altovervejende del af energiforbruget. Priserne er stabile og hovedsagelig en funktion af afholdte udviklings- og anlægsomkostninger, og ikke underlagt en markedsbestemt efterspørgsel efter output. Fremtidens energiforsyning er forsænket i den infrastruktur, som anvender energien, og dermed en del af den ny tids bygge- og anlægsopgaver, mere end en markedsbestemt efterspørgsel efter en råvare.

Også forbrug af tidlige tiders ”benzin” er ophørt i ny tid. Upraktiske genopfyldningsformer, forurening og markedsbestemt prisfastsættelse eliminerer denne energikilde, i takt med at de kollektive punkt-til-punkt transportsystemer udvikles i metropolerne, og tidligere tids ”biler” erstattes af andre transportformer på den mellemlange distance. Der, hvor der lokalt anvendes "biler", "tankes op" med ren energi, der leveres af den integrerede infrastruktur.

Selvom prisinflation fra energiforbruget er marginaliseret i ny tid, er der dog et voldsomt stigende behov for råvarer.
En del af tidligere tids ”bløde råvarer” produceres imidlertid på genetisk basis som klonede reproduktioner af tidligere tids basisråvarer, og med optimale balancer imellem masser, vitaminer og mineralindhold. Kulhydrat og proteinindhold er også kalibrerede mod de forbrugsområder der er, både produktmæssigt og geografisk. Alt produceres iht. de behov der er i markedet, og de output-baserede udbuds- og efterspørgselsmodeller er sat ud af kraft, idet der også indenfor dette segment produceres efter de langsigtede marginale produktionsomkostninger. Grundet volumen og markedskoncentration, udgør udviklings- og anlægsbudgetter kun en forsvindende lille del af den samlede pris på disse varer.

Indenfor de ”hårde råvarer” igangsættes en global effektivisering af udvindingen, i takt med at den globale vækst og velfærdsøkonomien breder sig. Mangel på hårde råvarer, flaskehalse, transportfølsomhed, markedsbestemte prismodeller og stigende kvalitetsproblemer betyder at man mod ny tid udvikler nye forsyningskilder. Indskibning af råstoffer fra den inter-galaktiske produktion betyder stor og vedholdende forsyning fra kilder, der fra starten bliver reguleret i et samarbejde de geopolitiske magtcentre imellem. Samtidig lykkes det endnu hurtigere, og med betydelig større effekt, at konvertere en del kendte teknikker til at efterforske, udvikle og producere på store havdybder. Ledende indenfor dette nye udviklingsområde bliver en lang række af de virksomheder, der i tidligere tid var beskæftiget med olieudvinding, men som i takt med at denne energikilde bliver faset ud af forbruget, omlægger deres kapacitet til udvinding af hårde råvarer fra havbunden. Selvom de hårde råvarer i en meget lang årrække repræsenterer et betydeligt problem for overgangen til velfærdsøkonomien, og som et af de sidste områder til stadighed giver problemer med tilførsel og priser, bliver resultatet dog, at man i ny tid sikrer sig adgang til forsyningskilder, der eliminerer den usikkerhed, der tidligere knyttede sig til mængden og kvaliteten. Et forhold, der genskaber prisstabilitet og medfører, at der ikke tilføres betydende prisinflation til samfundet.

Ingen indlæg i denne debat

I ny tid har man et samfund med lav inflation. Denne omstændighed er en medvirkende faktor bag de beskrevne pengepolitiske konsekvenser. Behovet for at føre klassisk pengepolitik i et samfund med lav eller ingen inflation, er begrænset.
Stadige og vedholdende produktivitetsforbedringer, den globale befolkningstilvækst og en effektiv global markedsøkonomi eliminerer omkostningsinflationen.

Efterspørgselsinflation er voldsomt reduceret, idet ny tid er en økonomi med få flaskehalse og et væld af genetiske produkter, der substituerer hinanden i et konkurrencemiljø, hvor priser nærmer sig de globale marginale produktionsomkostninger. Kapacitetsapparatet når en størrelse og effektivitet, så lejlighedsvise udsving absorberes som små marginale forskelle i den samlede kapacitetsevne.
Nye produkter og tilbud har grundet øget gennemsigtighed og forbedret effektivitet i den globale efterspørgsel, en så øjeblikkelig afsætningsevne, at tidligere tiders pristillæg til afdækning af risikotagning ikke får betydning i det samlede prisbillede. Produkter spindes af effektive kapacitetsapparater, der udgør en stadigt mindre del af de enkelte produkters pris, og hvor den pris, der skabes i markedsøkonomien nærmer sig de marginale produktionsomkostninger. Efterspørgsel efter såvel eksisterende som nye produkter mødes dermed af et skalerbart kapacitetsapparat, der evner at producere til efterspørgslen – og i rigelige mængder – og med en samtidig lav risikopræmie indbygget i prisen til udbyderen af produkterne.

Tidligere tids prisinflation som følge af prisstigninger på råstoffer og energi samt efterspørgsel på fast ejendom er også bragt under kontrol.
En af de væsentligste faktorer bag tidligere tids lejlighedsvise prisinflation kunne henføres til prisen på råstoffer og energi.
I ny tid er vedvarende energiformer samt nye og kraftige energikilder baseret på celleteknologi blevet den altovervejende del af energiforbruget. Priserne er stabile og hovedsagelig en funktion af afholdte udviklings- og anlægsomkostninger, og ikke underlagt en markedsbestemt efterspørgsel efter output. Fremtidens energiforsyning er forsænket i den infrastruktur, som anvender energien, og dermed en del af den ny tids bygge- og anlægsopgaver, mere end en markedsbestemt efterspørgsel efter en råvare.

Også forbrug af tidlige tiders ”benzin” er ophørt i ny tid. Upraktiske genopfyldningsformer, forurening og markedsbestemt prisfastsættelse eliminerer denne energikilde, i takt med at de kollektive punkt-til-punkt transportsystemer udvikles i metropolerne, og tidligere tids ”biler” erstattes af andre transportformer på den mellemlange distance. Der, hvor der lokalt anvendes "biler", "tankes op" med ren energi, der leveres af den integrerede infrastruktur.

Selvom prisinflation fra energiforbruget er marginaliseret i ny tid, er der dog et voldsomt stigende behov for råvarer.
En del af tidligere tids ”bløde råvarer” produceres imidlertid på genetisk basis som klonede reproduktioner af tidligere tids basisråvarer, og med optimale balancer imellem masser, vitaminer og mineralindhold. Kulhydrat og proteinindhold er også kalibrerede mod de forbrugsområder der er, både produktmæssigt og geografisk. Alt produceres iht. de behov der er i markedet, og de output-baserede udbuds- og efterspørgselsmodeller er sat ud af kraft, idet der også indenfor dette segment produceres efter de langsigtede marginale produktionsomkostninger. Grundet volumen og markedskoncentration, udgør udviklings- og anlægsbudgetter kun en forsvindende lille del af den samlede pris på disse varer.

Indenfor de ”hårde råvarer” igangsættes en global effektivisering af udvindingen, i takt med at den globale vækst og velfærdsøkonomien breder sig. Mangel på hårde råvarer, flaskehalse, transportfølsomhed, markedsbestemte prismodeller og stigende kvalitetsproblemer betyder at man mod ny tid udvikler nye forsyningskilder. Indskibning af råstoffer fra den inter-galaktiske produktion betyder stor og vedholdende forsyning fra kilder, der fra starten bliver reguleret i et samarbejde de geopolitiske magtcentre imellem. Samtidig lykkes det endnu hurtigere, og med betydelig større effekt, at konvertere en del kendte teknikker til at efterforske, udvikle og producere på store havdybder. Ledende indenfor dette nye udviklingsområde bliver en lang række af de virksomheder, der i tidligere tid var beskæftiget med olieudvinding, men som i takt med at denne energikilde bliver faset ud af forbruget, omlægger deres kapacitet til udvinding af hårde råvarer fra havbunden. Selvom de hårde råvarer i en meget lang årrække repræsenterer et betydeligt problem for overgangen til velfærdsøkonomien, og som et af de sidste områder til stadighed giver problemer med tilførsel og priser, bliver resultatet dog, at man i ny tid sikrer sig adgang til forsyningskilder, der eliminerer den usikkerhed, der tidligere knyttede sig til mængden og kvaliteten. Et forhold, der genskaber prisstabilitet og medfører, at der ikke tilføres betydende prisinflation til samfundet.