Det nye format for kirken bliver temmelig bemærkelsesværdigt. Det bliver anerkendt, at budskabet for så vidt skal leveres til den enkelte. Om man så må sige fra "dør til dør." Og lejligheden til at levere det er, når der er brug for at modtage det, ikke når der er brug for at formidle det.
Man går fra store, uforståelige, generaliserende præsentationer af kristelige livsværdier i et uforståeligt sprog i en ligeså ubegribelig kontekst til at være "anvendt kristendom."
På tidspunkter har alle brug for adgang til hjælp og omsorg, uanset om det sker som barn, ung eller voksen. Kirken indser, at netop teknologiske landvindinger, som griber om sig og omformer måden, underholdning, kunst og kultur formidles på, også skal benyttes af åndslivet.
Det er meget muligt, at modtageren må betale, men det vil sjældent blive det store problem. Formidlingen af tryghed og kærlighed kan etableres ved en simpel elektronisk henvendelse til den lokale kirke, hvorfra en præst kan sendes ud til borgeren og yde den hjælp og vejledning, der skal til, for at en svær situation løses.
Meget få borgere vil derfor skulle føle sig alene. Der vil altid være nogen; ikke som en fjern røst i evangelierne, men som en håndgribelig menneskelig kvalitet. I fremtiden vil reformkræfterne have genskabt "Gud på Jord."