For at nå sit mål må kirken og menighedsrådene igennem problematiske overvejelser omkring form og indhold. Kirken er begyndt at formidle sit budskab ved handling og socialt, humanitært hjælpearbejde frem for ved en gang om ugen at prædike fra en prædikestol.
Murene omkring de oprindelige symboler vil blive revet ned, og de døde må give plads for de levende. Netop ved liv, troværdighed, gennemsigtighed og adgang vil kirken blive det nye centrum, hvorfra samfundets forsyning af medmenneskelighed, hensyn og kærlighed udgår til socialt udstødte.
Det er netop de kristne livsværdier, der beskytter og værner den enkelte, men også andre mennesker i situationer, hvor livet tager et af sine mærkelige sving og hvor man har behov for at kunne tære på det mentale depot, som armerer og beskytter mennesket til at komme igennem ved hjælp af disse kræfter, der skal hentes ud af sjælen.