De fysiske kirker som symbol vil være rammen om visse højtider og begivenheder, men i det daglige udadvendte arbejde genindtager kirken pladsen som den, der viser vej blandt medmennesker for at opfylde de vigtige livsværdier. Der vil stadig være tilknyttet kristeligt lærde og uddannede, men et betydeligt større dagligt apparat vil producere serviceydelser til lokalbefolkningen.
Kirken vil være lokal og arbejdet vil foregå i lokalsamfundet som modtræk til den centralisering og sammenlægning, som ses så mange andre steder. Den egentlige ledelse er lagt i hænderne på bestyrelser, der er sammensat af kirken, den sociale administration og lokalt politi.
Ud over de direkte skatter, der opkræves af kirken, vil der fra samfundet bliver overflyttet midler og ressourcer til sikring af, at kirkens bemanding og organisation kan håndtere de nye opgaver.
Den nye kirke har åbent døgnet rundt. Mange mennesker i fortvivlelse har typisk brug for hjælp og medmenneskelig støtte "udenfor åbningstid." Børn, der løber hjemmefra, får et sted at tage hen. Kvinder, der udsættes for hustruvold, kan søge ly. Ensomme med mentale sammenbrud kan søge hjælp og trøst i omgivelser, der ikke er præget af institutionalisering, men af menneskelig kontakt. De fysiske rammer omkring kirken vil omfatte herbergs-, bespisnings- og husningsfaciliteter.