Original 2008

Netop kirkens "ideologi" er det, fremtidens samfund får behov for og efterspørger. Men "konceptet" skal tilpasses ny tid. Sker det ikke, angribes hele kirkens eksistensberettigelse - ikke som tro, men som institution. Reformkræfter vil indse dette og diktere omfattende ændringer.

Den nye kirkes evne til at levere næstekærlighed og medmenneskelighed gør den til en ny kraftfuld deltager i samfundet og det enkelte menneskes bevidsthed. Den nye kirke er resultatet af en "afinstitutionalisering", hvor man har tilrettelagt nye måder at videregive det kristne budskab på. Ikke blot gennem ord, men - som noget vigtigt - også gennem handling.

Man vil for så vidt se en sammensmeltning af humanitært arbejde i samfundet og det kirkelige liv, her forstået som den kirkelige organisation. Kirken vil indtræde i det samlede sociale arbejde, som udøves af fællesskabet som led i den solidaritet, som befolkningen vedkender sig, men som fremtiden stiller krav om bliver til andet og mere end blot material afdækning af nødsituationer. Ikke kun "sociale tilfælde" kan hjælpes og understøttes, men også andre nødstedte grupper vil få hjælp.

Horder af enlige der, isoleret i deres hjem, bygger deres hverdag på en elektronisk faciliteret, men syntetisk tilværelse, vil få sammenbrud og "sociale abstinenser". Intet sted i samfundet fra tidligere tid har man haft hjælpefunktioner med det ene sigte at levere medmenneskelighed, følelse, forståelse, human tryghed og kærlighed. Disse produkter, der alle er en del af hele kirkens ideologi og grundlaget for den kristne civilisation. Det vil blive forventet - og krævet - af kirken, at den evner at omforme sig selv og række ud mod samfundet og befolkningen.

Ved at omdanne et budskab til handling vil der netop opstå den fundamentale fornemmelse og forståelse af, hvad næstekærlighed betyder. Og kan bruges til.

// Ekstrakt // Original // Læsertilrettet // Debat