Ekstrakt af

Reading Piece #83 - Medmenneskelighed vigtigere end kirken som institution

Læs den fulde Reading Piece

Udviklingen har reelt medført en åndelig degeneration, hvor samvittighed og sjæleliv alene vægtes af den enkelte borger i forhold til samtidens og omgivelsernes umiddelbare reaktion. Ved at tillade en sådan udvikling har man ændret og tilladt et skred i det offentlige moral-kodeks - og i opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert.
Menneskelige værdier er blevet udvandet og udhulet, og mennesket er blevet frataget den basale ledesnor, der tillader et menneske i tvivl altid at kunne træffe den rigtige beslutning. Det kortsyn, der er introduceret, og den mangel på tro, som er resultatet heraf, har etableret en samtid, der ved kolletiv hybris risikerer at bringe netop denne civilisation til fald. Som så mange andre civilisationer er faldet før vor egen.
Kirken og dens organisation har forholdt sig passivt til fremmedgørelsen imellem samtidens befolkning og det kirkelige budskab. Gennem forkusering på tom symbolik og en manglende evne til at bruge det kristne budskabs styrke har man ladet stå til.
I fremtiden vil der blive gjort op med disse mangler. ændringerne vil komme indefra, men også fra omgivelserne vil presset stige for at kirken skal til at leve op til den forpligtelse, man har til at etablere de moralske og etiske fællesnævnere.
En stigende grad af isolering vil ramme mange mennesker, og vi ved, at flere og flere vil flygte fra virkeligheden og gemme sig i det elektroniske univers. Vi ved, at i en hverdag, hvor arbejde og hjem er effektiviseret til en forudsigelighed af klinisk karakter, vil vi netop se, at fremtidens befolkning vil jagte kvalitetskomponenterne. Intet af det, der leveres i det elektroniske univers, vil være udtryk for næstekærlighed, og næppe meget vil blive stillet til rådighed ud fra en medmenneskelig holdning.

Tekst

Tilmeld dig Bookcast
Læs den fulde Reading Pieces

Lyd

Tilmeld dig Podcast
Lyd til podcastversion her



Udviklingen har reelt medført en åndelig degeneration, hvor samvittighed og sjæleliv alene vægtes af den enkelte borger i forhold til samtidens og omgivelsernes umiddelbare reaktion. Ved at tillade en sådan udvikling har man ændret og tilladt et skred i det offentlige moral-kodeks - og i opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert.
Menneskelige værdier er blevet udvandet og udhulet, og mennesket er blevet frataget den basale ledesnor, der tillader et menneske i tvivl altid at kunne træffe den rigtige beslutning. Det kortsyn, der er introduceret, og den mangel på tro, som er resultatet heraf, har etableret en samtid, der ved kolletiv hybris risikerer at bringe netop denne civilisation til fald. Som så mange andre civilisationer er faldet før vor egen.
Kirken og dens organisation har forholdt sig passivt til fremmedgørelsen imellem samtidens befolkning og det kirkelige budskab. Gennem forkusering på tom symbolik og en manglende evne til at bruge det kristne budskabs styrke har man ladet stå til.
I fremtiden vil der blive gjort op med disse mangler. ændringerne vil komme indefra, men også fra omgivelserne vil presset stige for at kirken skal til at leve op til den forpligtelse, man har til at etablere de moralske og etiske fællesnævnere.
En stigende grad af isolering vil ramme mange mennesker, og vi ved, at flere og flere vil flygte fra virkeligheden og gemme sig i det elektroniske univers. Vi ved, at i en hverdag, hvor arbejde og hjem er effektiviseret til en forudsigelighed af klinisk karakter, vil vi netop se, at fremtidens befolkning vil jagte kvalitetskomponenterne. Intet af det, der leveres i det elektroniske univers, vil være udtryk for næstekærlighed, og næppe meget vil blive stillet til rådighed ud fra en medmenneskelig holdning.