Ny tid har udviklet sig til et ateistisk mareridt, hvor den overvejende del af befolkningen alene har som omdrejningspunkt, hvad der skal til for at opretholde en opnået levestandard.
Deltagelse i det religiøse liv er for langt de fleste kun af symbolsk karakter. Meget få har evnet eller ønsket at bringe det egentlige indhold af dette åndsliv med sig ud i det omkringliggende liv og ind i den virkelige hverdag. Meget få beslutninger kan ses at være underlagt bedømmelse ud fra overordnede kvalitets- og livsværdier; beslutninger tager i stedet udgangspunkt i målelige og kvantificerbare størrelser.
Samfundet og befolkningen har forladt den naturlige respekt for det ikke-materielle til fordel for et samfund, hvor alt kan lade sig gøre, hvis det blot er forsvarligt ud fra målelige størrelser og objektive, materielle forudsætninger og hvis det ikke kompromitterer den "kollektive samvittighed".
En kollektiv samvittighed ud fra brede velfærdsgrundsætninger, der har til formål at sikre solidariske hensyn, når fællesskabet sætter sig i bevægelse.