Debat om

Reading Piece #80 - Den enkelte indtræder i rollen som kulturproducent

Fremtidens ny teknologi vil tillade udvikling og fremkomst af helt nye måder at stimulere kultur og åndslivet på for den enkelte. De nye muligheder vil tillade mange at "finde kunstneren i sig selv". Mens kunst og kultur i tidligere tid er bragt videre til den enkelte af kreative skabere, kunstnere og åndfulde personligheder, vil der i fremtiden blive brugt tid og ressourcer på, at den enkelte stimulerer disse behov baseret på selvbeskæftigelse. På egen kulturproduktion. Det betyder naturligvis et dramatisk fald i "kulturhøjden" men "kultursummen" bliver forbedret samlet set. Og der vil opstå den situation, at netop dilettantisk eksperimentering med kultur- og åndsstimulerende projekter vil skubbe på behovet for, at den enkelte også kan blive stimuleret igennem produkter og services, som leveres af det professionelle kultur- og kunstliv. Samlet vil summen af kulturaktiviteter fylde mere i den enkeltes tilværelse, men med forskellige intensiteter og forskellige højder af det kunstneriske niveau. Samlet går vi mod en fremtid, hvor det enkelte menneske vil se alle aktiviteter og tilbud indenfor dette åndstimulerende område som vigtigere end hvad der sås i tidligere tid, hvor man i en lang periode så et stadigt stigende forbrug af overfladisk underholdningsindhold.

Det "selvbeskæftigede kulturliv" opstår på baggrund af nye teknologier. Udviklingen vil være gradvis, men vil blive fulgt af en samtidig stigende interesse for og forbrug af professionelle kulturprodukter.
Vi har allerede set, hvordan man indenfor skuespillet vil se en overgangsfase, hvor skuespillet bringes ud til publikum, der samtidig tilbydes en engageret deltagelse og interaktivitet med produktion og præsentation. Og vi har i forhold til digitalt underholdningsindhold set, hvordan nye tilbud vil tillade brugeren at vælge forløb, påvirke rollesætning samt åbne mulighed for, at brugeren selv kan deltage, omend i forudtilrettelagte forløb med fastlagte begyndelses- og sluttidspunkter.
Der, hvor den enkelte selv indtræder i rollen som "kulturproducent" – og formentlig med det eneste formål at producere kulturoplevelser for sig selv, vil være meget anderledes end hvad der kendes fra de forud destinerede underholdningsprodukter.
I fremtiden vil den mulighed foreligge, at den enkelte for så vidt kan producere sine egne skuespil, spillefilm eller lydspor. Ingredienserne kan inddrages fra omfattende digitale biblioteker, og alt kan tilpasses, ændres og omformes efter den enkeltes egen lyst og eget behov på tidspunktet. Tidligere tiders skuespillere vil kunne gendannes elektronisk og sat til at spille roller, der defineres af brugeren. Brugeren vil ved instrukser og brug af fastlagte menuer i store software programmer kunne give instrukser og beordring til de enkelte elektroniske identiteter, der herefter vil udføre præcis den opgave, handling eller bevægelse, som de er instrueret i. Mange handlinger som mulige "defaults" og igen andre som følge af mere konkret instruktion udarbejdet af brugeren.

Brugeren vil også kunne tappe af stemmearkiver, således at de elektroniske figurer får tilført stemmeføring efter brugerens eget valg. Tekster kan udvælges i tekstarkiver, men kan også skrives af brugeren selv. Omgivelser, scenografi og udstyr kan hentes i faste formater som der kan bygges videre på, med detailelementer i alle størrelser og udformninger. Det bliver altså muligt for brugeren at sammensætte sit eget skuespil eller spillefilm, baseret på kendte handlingsforløb og tekster eller med helt nye elementer, skabt af brugeren selv. Disse "produktioner" vil blive stærkt præget af den enkeltes evne til at skabe og formidle, og vil typisk være projekter, som den enkelte tilrettelægger og færdiggør over lang tid. Slutresultatet vil dog i enhver henseende blive meget forskelligt fra de andre beskæftigelsesmuligheder, som den enkelte har til rådighed. Og for modtageren vil det enkelte projekts særegenhed og kvalitet tillade morskab, afslapning, overraskelse, forundring m.v. – altså alle de reaktioner, som kommer tæt på det enkelte menneskes eget følelsesliv, og dermed vil blive opfattet som en kvalitetskomponent. Den overvejende del af disse projekter vil typisk være private produktioner fra en giver til en modtager, eller som produktioner, der skabes i samarbejde imellem flere.
Den enkelte kan altså skrive tekster til skuespil, der virtuelt opføres på et lands nationalscene af fremtrædende skuespillere. Det bliver tekstens kvalitet og brugerens evne til at håndtere de sensitive parametre, der regulerer de elektroniske identiteters bevægelser, fremtræden og udtryk, der vil udskille visse af disse private "kulturproduktioner" fra andre.

I spillefilmens verden har vi allerede set, at producenterne på et relativt tidligt tidspunkt åbner op for brugerpåvirkning af filmens udvikling, afslutning og rollebesætning, samt oven i købet vil tillade delvis "deltagelse" for brugeren. Samt at film og elektroniske handlingsspil migrerer sammen i et produkt. Men stadig vil det også være en mulighed for brugeren at lave en egentlig egenproduktion, baseret på adgangen til det digitale materiale, som sælges særskilt af de oprindelige producenter. Evnen til at bearbejde dette materiale vil udskille den ene producent fra den anden, og i ikke få tilfælde vil man se den professionelle "filmbranche" rekruttere nye designere og instruktører fra det omfattende materiale, der vil flyde fra de private kulturproducenter.

På lydområdet vil det samme blive en realitet. Hvor man i tidligere tid skulle skrive noder eller spille instrumenter, så er det ikke længere nødvendigt for at kunne "komponere". Og adgangen til besætning udvides af, at man fra de digitale stemmearkiver kan genskabe kendte sangeres opførelser af egne værker. Men igen som med de privatproducerede skuespil og spillefilm bliver der igen stor forskel på kvaliteten. Kun få vil evne at gøre det helt rigtige, og netop i konkurrencen omkring disse mål vil den ny tid tillade den enkelte "selvbeskæftigende kulturproduktion", som både i kraft af, at der er tale om selvbeskæftigelse, og samtidig er tale om, at det man beskæftiger sig med er de "subjektive kvalitetsvariable" vil være den ny fremtids store fritidsbeskæftigelse.

De professionelle kreative skabere og kulturproducenter, uanset om det er indenfor de udøvende kunstarter eller indenfor stamproduktionen af tekst, lyd eller billede, vil kunne glæde sig over, at der overalt i samfundet på forskellige niveauer bliver brug for hjælp og service fra de professionelle, og at efterspørgslen efter færdige kulturprodukter, der laves af kreative skabere af høj kvalitet, vil blive stadigt mere efterspurgt som kontrast til den dilettantiske egenproduktion. Og indenfor hver af disse kunst- og kulturlommer vil der stadig være præsentationer og opførsler, der er lavet efter gammel tradition, og hvor de udøvende kunstnere vil kunne konstatere, at også her er der lydhørhed blandt forbrugere, som i tidligere tid var afsondrede og ustimulerede fra disse typer af kunst- og kulturprodukter. Samlet kommer fokus i retning af det kvalitetsorienterede, men definitionen af, hvad der er kvalitet, og vejen man når frem ad, vil være forskellig fra tidligere tid. Dette ikke kun som udtryk for at tiden er forandret og teknologien ændret, men også som et logisk resultat af, at også kunst- og kulturproducenterne og de kreative skabere vil udvikle forskellige services og produkter til et marked, der i vækst og omfang ikke minder om, hvad der har været kendt i moderne tid.

Ingen indlæg i denne debat

Fremtidens ny teknologi vil tillade udvikling og fremkomst af helt nye måder at stimulere kultur og åndslivet på for den enkelte. De nye muligheder vil tillade mange at "finde kunstneren i sig selv". Mens kunst og kultur i tidligere tid er bragt videre til den enkelte af kreative skabere, kunstnere og åndfulde personligheder, vil der i fremtiden blive brugt tid og ressourcer på, at den enkelte stimulerer disse behov baseret på selvbeskæftigelse. På egen kulturproduktion. Det betyder naturligvis et dramatisk fald i "kulturhøjden" men "kultursummen" bliver forbedret samlet set. Og der vil opstå den situation, at netop dilettantisk eksperimentering med kultur- og åndsstimulerende projekter vil skubbe på behovet for, at den enkelte også kan blive stimuleret igennem produkter og services, som leveres af det professionelle kultur- og kunstliv. Samlet vil summen af kulturaktiviteter fylde mere i den enkeltes tilværelse, men med forskellige intensiteter og forskellige højder af det kunstneriske niveau. Samlet går vi mod en fremtid, hvor det enkelte menneske vil se alle aktiviteter og tilbud indenfor dette åndstimulerende område som vigtigere end hvad der sås i tidligere tid, hvor man i en lang periode så et stadigt stigende forbrug af overfladisk underholdningsindhold.

Det "selvbeskæftigede kulturliv" opstår på baggrund af nye teknologier. Udviklingen vil være gradvis, men vil blive fulgt af en samtidig stigende interesse for og forbrug af professionelle kulturprodukter.
Vi har allerede set, hvordan man indenfor skuespillet vil se en overgangsfase, hvor skuespillet bringes ud til publikum, der samtidig tilbydes en engageret deltagelse og interaktivitet med produktion og præsentation. Og vi har i forhold til digitalt underholdningsindhold set, hvordan nye tilbud vil tillade brugeren at vælge forløb, påvirke rollesætning samt åbne mulighed for, at brugeren selv kan deltage, omend i forudtilrettelagte forløb med fastlagte begyndelses- og sluttidspunkter.
Der, hvor den enkelte selv indtræder i rollen som "kulturproducent" – og formentlig med det eneste formål at producere kulturoplevelser for sig selv, vil være meget anderledes end hvad der kendes fra de forud destinerede underholdningsprodukter.
I fremtiden vil den mulighed foreligge, at den enkelte for så vidt kan producere sine egne skuespil, spillefilm eller lydspor. Ingredienserne kan inddrages fra omfattende digitale biblioteker, og alt kan tilpasses, ændres og omformes efter den enkeltes egen lyst og eget behov på tidspunktet. Tidligere tiders skuespillere vil kunne gendannes elektronisk og sat til at spille roller, der defineres af brugeren. Brugeren vil ved instrukser og brug af fastlagte menuer i store software programmer kunne give instrukser og beordring til de enkelte elektroniske identiteter, der herefter vil udføre præcis den opgave, handling eller bevægelse, som de er instrueret i. Mange handlinger som mulige "defaults" og igen andre som følge af mere konkret instruktion udarbejdet af brugeren.

Brugeren vil også kunne tappe af stemmearkiver, således at de elektroniske figurer får tilført stemmeføring efter brugerens eget valg. Tekster kan udvælges i tekstarkiver, men kan også skrives af brugeren selv. Omgivelser, scenografi og udstyr kan hentes i faste formater som der kan bygges videre på, med detailelementer i alle størrelser og udformninger. Det bliver altså muligt for brugeren at sammensætte sit eget skuespil eller spillefilm, baseret på kendte handlingsforløb og tekster eller med helt nye elementer, skabt af brugeren selv. Disse "produktioner" vil blive stærkt præget af den enkeltes evne til at skabe og formidle, og vil typisk være projekter, som den enkelte tilrettelægger og færdiggør over lang tid. Slutresultatet vil dog i enhver henseende blive meget forskelligt fra de andre beskæftigelsesmuligheder, som den enkelte har til rådighed. Og for modtageren vil det enkelte projekts særegenhed og kvalitet tillade morskab, afslapning, overraskelse, forundring m.v. – altså alle de reaktioner, som kommer tæt på det enkelte menneskes eget følelsesliv, og dermed vil blive opfattet som en kvalitetskomponent. Den overvejende del af disse projekter vil typisk være private produktioner fra en giver til en modtager, eller som produktioner, der skabes i samarbejde imellem flere.
Den enkelte kan altså skrive tekster til skuespil, der virtuelt opføres på et lands nationalscene af fremtrædende skuespillere. Det bliver tekstens kvalitet og brugerens evne til at håndtere de sensitive parametre, der regulerer de elektroniske identiteters bevægelser, fremtræden og udtryk, der vil udskille visse af disse private "kulturproduktioner" fra andre.

I spillefilmens verden har vi allerede set, at producenterne på et relativt tidligt tidspunkt åbner op for brugerpåvirkning af filmens udvikling, afslutning og rollebesætning, samt oven i købet vil tillade delvis "deltagelse" for brugeren. Samt at film og elektroniske handlingsspil migrerer sammen i et produkt. Men stadig vil det også være en mulighed for brugeren at lave en egentlig egenproduktion, baseret på adgangen til det digitale materiale, som sælges særskilt af de oprindelige producenter. Evnen til at bearbejde dette materiale vil udskille den ene producent fra den anden, og i ikke få tilfælde vil man se den professionelle "filmbranche" rekruttere nye designere og instruktører fra det omfattende materiale, der vil flyde fra de private kulturproducenter.

På lydområdet vil det samme blive en realitet. Hvor man i tidligere tid skulle skrive noder eller spille instrumenter, så er det ikke længere nødvendigt for at kunne "komponere". Og adgangen til besætning udvides af, at man fra de digitale stemmearkiver kan genskabe kendte sangeres opførelser af egne værker. Men igen som med de privatproducerede skuespil og spillefilm bliver der igen stor forskel på kvaliteten. Kun få vil evne at gøre det helt rigtige, og netop i konkurrencen omkring disse mål vil den ny tid tillade den enkelte "selvbeskæftigende kulturproduktion", som både i kraft af, at der er tale om selvbeskæftigelse, og samtidig er tale om, at det man beskæftiger sig med er de "subjektive kvalitetsvariable" vil være den ny fremtids store fritidsbeskæftigelse.

De professionelle kreative skabere og kulturproducenter, uanset om det er indenfor de udøvende kunstarter eller indenfor stamproduktionen af tekst, lyd eller billede, vil kunne glæde sig over, at der overalt i samfundet på forskellige niveauer bliver brug for hjælp og service fra de professionelle, og at efterspørgslen efter færdige kulturprodukter, der laves af kreative skabere af høj kvalitet, vil blive stadigt mere efterspurgt som kontrast til den dilettantiske egenproduktion. Og indenfor hver af disse kunst- og kulturlommer vil der stadig være præsentationer og opførsler, der er lavet efter gammel tradition, og hvor de udøvende kunstnere vil kunne konstatere, at også her er der lydhørhed blandt forbrugere, som i tidligere tid var afsondrede og ustimulerede fra disse typer af kunst- og kulturprodukter. Samlet kommer fokus i retning af det kvalitetsorienterede, men definitionen af, hvad der er kvalitet, og vejen man når frem ad, vil være forskellig fra tidligere tid. Dette ikke kun som udtryk for at tiden er forandret og teknologien ændret, men også som et logisk resultat af, at også kunst- og kulturproducenterne og de kreative skabere vil udvikle forskellige services og produkter til et marked, der i vækst og omfang ikke minder om, hvad der har været kendt i moderne tid.