Reading Piece #75 - Galleriejere overlever som smagsdommere

I tidligere tid levede kunstnerne i et gigantisk ineffektivt markedsrum, hvor de endelige brugeres adgang til, og mulighed for at stifte bekendtskab med en ny kunstner eller for så vidt en kunstner, der var brudt igennem, blev forsinket og forhindret af de specielle kanaler, som videreformidlede kunsten. Nye kunstnere var afhængige af adgangen til udstillinger samt muligheden for at blive en del af prestigefyldte private eller offentlige kunstsamlinger, hvilket alt sammen havde nær forbindelse til, om toneangivende "gallerier" ville repræsentere det ny talent. Denne funktion bliver mindre afgørende i fremtiden, men som så mange andre ting, der ikke overlever i deres oprindelige skikkelse, vil man se, at gallerier i klassisk forstand ikke har den store betydning, mens "galleriejerne" fortsat vil finde en plads som "smagsdommere" og som dem, der i kunstens verden foretager den sortering, filtrering og "redigering", som vi har set opstå indenfor det elektroniske underholdnings- og nyhedsunivers.
I fremtiden vil disse forhold være forandrede, og en kunstner vil kunne nå sit potentielle publikum ad utallige kanaler og på mange måder i fremtidens mere modtagelige og gennemtrængelige kunstmarked. Selvom mange stadig vil benytte sig af den kernekompetence, som gallerierne oprindeligt repræsenterede indenfor sortering, filtrering og "smag", så er det grundlæggende forhold, at en kunstner gennem en aftale med en af de globale indholdsdistributører kan stille sine produkter til rådighed overalt på jordkloden ved en direkte aftale med kunstneren. En aftale, der håndteres af simple applikationer, som kunstneren også kan leje hos andre serviceudbydere. Som distributionskanal og som adgangsgiver til markedet vil de traditionelle kanaler fra tidligere tid altså miste deres indflydelse.

Et andet forhold er så, at også i fremtiden skal kunstneren placere sig i publikums bevidsthed, blive set og forstået og anbefalet af de "smagsdommere", som altid har været skabende for kunstsmagen hos det købende publikum, når der ses bort fra de få talentfulde. Her vil kunstnerne opleve, at den større gennemsigtighed og øgede aktivitet i sig selv vil gøre det meget lettere, men også i samarbejde med tidligere tiders "galleriejere" vil der opstå relationer imellem kunstner og "galleriejer", der mere er præget af den relation, som kendes imellem en udøvende kunstner og dennes agent end hvad der i tidligere tid kendetegnede den stavnsbinding, mange kunstnere havde til galleriejerne.
I dette gennemsigtige miljø præget af teknologiforandring og en rodfæstet vilje hos publikum til at bruge tid, kræfter og ressourcer på at inddrage kunsten som en del af de kvalitetskomponenter, som bliver en så afgørende del af deres prioritering af hverdagen, vil nyt kunstnerisk talent finde, at det på trods af eksperimentering og grænsebrydning i den kunstneriske udformning, stadig vil være muligt at finde et globalt publikum, der vil satse også på det grænsebrydende og eksperimenterende. Og der vil til stadighed være "master formater", der er kilden til alt der leveres fra en given kunstner, og omkring hvilke nye samlere vil flokkes. Som det skete i tidligere tid.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

I tidligere tid levede kunstnerne i et gigantisk ineffektivt markedsrum, hvor de endelige brugeres adgang til, og mulighed for at stifte bekendtskab med en ny kunstner eller for så vidt en kunstner, der var brudt igennem, blev forsinket og forhindret af de specielle kanaler, som videreformidlede kunsten. Nye kunstnere var afhængige af adgangen til udstillinger samt muligheden for at blive en del af prestigefyldte private eller offentlige kunstsamlinger, hvilket alt sammen havde nær forbindelse til, om toneangivende "gallerier" ville repræsentere det ny talent. Denne funktion bliver mindre afgørende i fremtiden, men som så mange andre ting, der ikke overlever i deres oprindelige skikkelse, vil man se, at gallerier i klassisk forstand ikke har den store betydning, mens "galleriejerne" fortsat vil finde en plads som "smagsdommere" og som dem, der i kunstens verden foretager den sortering, filtrering og "redigering", som vi har set opstå indenfor det elektroniske underholdnings- og nyhedsunivers.
I fremtiden vil disse forhold være forandrede, og en kunstner vil kunne nå sit potentielle publikum ad utallige kanaler og på mange måder i fremtidens mere modtagelige og gennemtrængelige kunstmarked. Selvom mange stadig vil benytte sig af den kernekompetence, som gallerierne oprindeligt repræsenterede indenfor sortering, filtrering og "smag", så er det grundlæggende forhold, at en kunstner gennem en aftale med en af de globale indholdsdistributører kan stille sine produkter til rådighed overalt på jordkloden ved en direkte aftale med kunstneren. En aftale, der håndteres af simple applikationer, som kunstneren også kan leje hos andre serviceudbydere. Som distributionskanal og som adgangsgiver til markedet vil de traditionelle kanaler fra tidligere tid altså miste deres indflydelse.

Et andet forhold er så, at også i fremtiden skal kunstneren placere sig i publikums bevidsthed, blive set og forstået og anbefalet af de "smagsdommere", som altid har været skabende for kunstsmagen hos det købende publikum, når der ses bort fra de få talentfulde. Her vil kunstnerne opleve, at den større gennemsigtighed og øgede aktivitet i sig selv vil gøre det meget lettere, men også i samarbejde med tidligere tiders "galleriejere" vil der opstå relationer imellem kunstner og "galleriejer", der mere er præget af den relation, som kendes imellem en udøvende kunstner og dennes agent end hvad der i tidligere tid kendetegnede den stavnsbinding, mange kunstnere havde til galleriejerne.
I dette gennemsigtige miljø præget af teknologiforandring og en rodfæstet vilje hos publikum til at bruge tid, kræfter og ressourcer på at inddrage kunsten som en del af de kvalitetskomponenter, som bliver en så afgørende del af deres prioritering af hverdagen, vil nyt kunstnerisk talent finde, at det på trods af eksperimentering og grænsebrydning i den kunstneriske udformning, stadig vil være muligt at finde et globalt publikum, der vil satse også på det grænsebrydende og eksperimenterende. Og der vil til stadighed være "master formater", der er kilden til alt der leveres fra en given kunstner, og omkring hvilke nye samlere vil flokkes. Som det skete i tidligere tid.