I tidligere tid præsenterede man skulptur- og billedkunst baseret på den forudsætning, at det var befolkningen, der måtte komme til kunsten.
I ny tid er det kunsten, der kommer til befolkningen. I et samfund, hvor omgivelserne mere og mere antager sterile former, vil man se kunsten præsenteres der, hvor befolkningen er, til inspiration og forskønnelse af de omgivelser, der på så mange måder er præget af "faste formater."
Der er ikke behov for samhængsstudier af ophængte malerier eller opstillede skulpturer for andre end blot en sekterisk gruppe af kunstkendere - hvis interesser der dog også vil blive taget hensyn til.
Interessen samler sig om visningen af kunst, frem for opmagasinering i museer. I ny tid vil kunst, der vises, blive prioriteret af kunstnere selv, og ressourcer til opkøb vil være forbundet med muligheden for og evnen til at blive vist.