Original 2008

I den digitaliserede fremtid kan man frygte, at interessen for kunst-, kultur- og åndslivet bliver skubbet til side. Denne frygt er ubegrundet. Det viser sig i ny tid, at en befolkning med kvalitetskomponenter i fokus netop har deltagelse i kunst-, kultur- og åndslivet som væsentlig prioritet.

Den digitale hverdag, der omgiver den enkelte borger, griber ind i alles hverdag. På medieområdet har den enkelte adgang til at tilvælge programmer og emner, som videreformidles fra skærme eller arbejdsstationer i hjemmet. Musikken leveres på samme vis, som tilvalg af sampakkede lydstrømme, eller ved valg af enkelte lydspor. Nyheder opsamles via arbejdsstationer, trådløst eller som opdaterede formater på bærbare, sammenfoldelige skærme. Men det er ikke kun indenfor underholdning og nyheder at digitaliseringen har en fremtrædende plads.

Det enkelte hjem er forbundet med omverdenen på utallige områder. På steder i hjemmet, hvor der opmagasineres fødevarer, fra energiforsyningsenheden og fra garagen, er der overalt direkte forbindelse til forsyningstjenester. Forbrugsvarer, som dagligt bruges i hjemmet vil via stregkodelæsere give automatisk genbestilling til store centrale genforsyningscentraler drevet af dagligvareleverandører. Fra energiforsyningenheden restforsynes energi til opvarmning og fra garagen er der direkte genopfyldning af bilens batteri. "Supermarkeder" og "tankstationer" er noget man kender fra tidligere tid. Store dele af energien er overflyttet til vedvarende energi der forsynes fra luft, jord, sol eller havbølger. Og benzin findes kun i gamle biler fra tidligere tid.

Fremtidens befolkning foretager kun få betalinger. Den altovervejende del af betalingerne finder sted som direkte posteringer på den elektronisk førte konto over betalingsmidler til rådighed. Banker passer ikke som sådan på befolkningens "penge". De eksisterer, men har kun lille praktisk betydning. Bankerne fungerer som clearing centraler for betalinger imellem befolkningen og har videreudviklet sig på deres kernekompetenceområder. Ingen vil betale for clearing af betalinger, men kun for vejledning i relation til placering af overskydende betalingsmidler samt assistance ved tilførsel af betalingsmidler med sikkerhed i ikke omsættelige værdier. Fra hjemmet dirigeres alle betalinger elektronisk, men den overvejende del som automatiske instruktioner og trækningsrettigheder til forsyningsleverandører.

I denne hverdag vil mange trivialiteter, der optog tid og indsats i tidligere tid, være erstattet af automatiske rutiner, der ikke kræver indgreb eller deltagelse af det enkelte menneske. Den samme automatik og tilrettelægning vil blive udtalt i den enkeltes professionelle hverdag på arbejdspladserne. I mange tilfælde i endnu højere grad end hvad der kendes fra hjemmene.

Oplevelsen af syntesitet vil blive udbredt. Netop som modvægt til den "syntetiske tilværelse" vil fokus blive rettet mod højnelse af "kvalitetskomponenterne". Det vil påvirke den enkeltes indstilling til en lang række af de tilbud og muligheder, som også var tilgængelige i tidligere tid, men som dengang ikke blev påvirket i samme omfang som man vil se det i ny tid. En lang række aktiviteter for det enkelte menneske i tidligere tid måtte vige for hensynet til det tidsforbrug, som måtte anvendes på at løse en række bundne og trivielle opgaver. I tidligere tid blev en del af de digitaliserede muligheder set som attraktive beskæftigelser eller som erstatning for begivenheder, der krævede fysisk tilstedeværelse, hvor man i ny tid er kommet til den konstatering, at netop digitaliseringen og de løsninger, som kommer af denne vej, i sig selv er trivialitet og ikke højner livsindholdet. Uanset hvor det enkelte menneske betjener sig af disse løsninger, vil de blive set som praktiske løsninger af opgaver, som er et led i den professionelle hverdag på arbejdspladsen eller i styringen af de dagligdags rutiner i hjemmet. På denne baggrund vil det enkelte menneske i sin fritid søge mod tilbud, hvor det netop ikke er automatik, effektivitet og digitalisering, som er kerneindholdet. Den enkelte vil benytte sig af tilbud, der højner livskvalitet og åbner for adgang til selvbeskæftigelse, hvorved man sikrer sig indplacering i den gruppe af samfundsborgere, der af sig selv og omgivelserne repræsenterer høj status, idet man viser viljen til at styrke det sociale netværk og evnen til at bringe sig selv på afstand af den syntetiske hverdag.

Vi ved, at fremtidens borger vil være aktiv i utallige netværksgrupper. Borgeren vil stå i direkte kontakt med andre, når forhold i relation til dagligdagens institutioner skal afklares, på arbejdspladsen i det daglige arbejde og i fritiden, når spørgsmål melder sig indenfor interesseområderne. Vi ved, at fremtidens borger ønsker at arbejde fleksibelt for dermed at blive sat i stand til at prioriterer fritiden højere, idet fritid – og det den kan anvendes til – giver fremtidens borger mulighed for højnelse af livskvaliteten. Ikke alene dialog med andre mennesker igennem det digitale netværk, men også ved deltagelse i de tilbud og begivenheder som der opstår viden om i kraft af den større gennemsigtighed og forbedrede kommunikation som fremtidens "netværkskultur" vil tillade.

Med baggrund i en befolkning, der i utallige sammenhænge ser kontakt med omgivelserne som forudbestemte og veltilrettelagte processer og som i dagligdag, arbejde og fritid vil se mange tilbud som beslægtede med den samme systematik og ensformighed, som kendetegner forpligtelserne i hverdagslivet, vil behovet for kulturpåvirkning stige voldsomt. Der vil være direkte sammenhæng imellem et samfunds evne til at generere kulturtilbud, og det udviklingstrin, som samfundet kan anskues under. Samfund med små eller få kulturtilbud vil blive set som tilbagestående i forhold til de samfund der har udviklet brede og forskelligartede kulturtilbud. Men kultur får som begreb og "service" en anden betydning.

Tidligere tiders kulturinstitutioner sås typisk i bestemte hovedgrupper. Den skabende kunst indenfor billedhuggere, kunstmalere, komponister m.v. samt de udøvende indenfor skuespil, opera, ballet m.v. Hver især med undergrupper, fraktioner og igen andre, der transcenderede imellem de forskellige hovedgrupper.

Indenfor disse hovedgrupper har fremtiden skabt helt nye formater og "distributionsformer" for kunsten.

I den digitaliserede fremtid kan man frygte, at interessen for kunst-, kultur- og åndslivet bliver skubbet til side. Denne frygt er ubegrundet. Det viser sig i ny tid, at en befolkning med kvalitetskomponenter i fokus netop har deltagelse i kunst-, kultur- og åndslivet som væsentlig prioritet.

Den digitale hverdag, der omgiver den enkelte borger, griber ind i alles hverdag. På medieområdet har den enkelte adgang til at tilvælge programmer og emner, som videreformidles fra skærme eller arbejdsstationer i hjemmet. Musikken leveres på samme vis, som tilvalg af sampakkede lydstrømme, eller ved valg af enkelte lydspor. Nyheder opsamles via arbejdsstationer, trådløst eller som opdaterede formater på bærbare, sammenfoldelige skærme. Men det er ikke kun indenfor underholdning og nyheder at digitaliseringen har en fremtrædende plads.

Det enkelte hjem er forbundet med omverdenen på utallige områder. På steder i hjemmet, hvor der opmagasineres fødevarer, fra energiforsyningsenheden og fra garagen, er der overalt direkte forbindelse til forsyningstjenester. Forbrugsvarer, som dagligt bruges i hjemmet vil via stregkodelæsere give automatisk genbestilling til store centrale genforsyningscentraler drevet af dagligvareleverandører. Fra energiforsyningenheden restforsynes energi til opvarmning og fra garagen er der direkte genopfyldning af bilens batteri. "Supermarkeder" og "tankstationer" er noget man kender fra tidligere tid. Store dele af energien er overflyttet til vedvarende energi der forsynes fra luft, jord, sol eller havbølger. Og benzin findes kun i gamle biler fra tidligere tid.

Fremtidens befolkning foretager kun få betalinger. Den altovervejende del af betalingerne finder sted som direkte posteringer på den elektronisk førte konto over betalingsmidler til rådighed. Banker passer ikke som sådan på befolkningens "penge". De eksisterer, men har kun lille praktisk betydning. Bankerne fungerer som clearing centraler for betalinger imellem befolkningen og har videreudviklet sig på deres kernekompetenceområder. Ingen vil betale for clearing af betalinger, men kun for vejledning i relation til placering af overskydende betalingsmidler samt assistance ved tilførsel af betalingsmidler med sikkerhed i ikke omsættelige værdier. Fra hjemmet dirigeres alle betalinger elektronisk, men den overvejende del som automatiske instruktioner og trækningsrettigheder til forsyningsleverandører.

I denne hverdag vil mange trivialiteter, der optog tid og indsats i tidligere tid, være erstattet af automatiske rutiner, der ikke kræver indgreb eller deltagelse af det enkelte menneske. Den samme automatik og tilrettelægning vil blive udtalt i den enkeltes professionelle hverdag på arbejdspladserne. I mange tilfælde i endnu højere grad end hvad der kendes fra hjemmene.

Oplevelsen af syntesitet vil blive udbredt. Netop som modvægt til den "syntetiske tilværelse" vil fokus blive rettet mod højnelse af "kvalitetskomponenterne". Det vil påvirke den enkeltes indstilling til en lang række af de tilbud og muligheder, som også var tilgængelige i tidligere tid, men som dengang ikke blev påvirket i samme omfang som man vil se det i ny tid. En lang række aktiviteter for det enkelte menneske i tidligere tid måtte vige for hensynet til det tidsforbrug, som måtte anvendes på at løse en række bundne og trivielle opgaver. I tidligere tid blev en del af de digitaliserede muligheder set som attraktive beskæftigelser eller som erstatning for begivenheder, der krævede fysisk tilstedeværelse, hvor man i ny tid er kommet til den konstatering, at netop digitaliseringen og de løsninger, som kommer af denne vej, i sig selv er trivialitet og ikke højner livsindholdet. Uanset hvor det enkelte menneske betjener sig af disse løsninger, vil de blive set som praktiske løsninger af opgaver, som er et led i den professionelle hverdag på arbejdspladsen eller i styringen af de dagligdags rutiner i hjemmet. På denne baggrund vil det enkelte menneske i sin fritid søge mod tilbud, hvor det netop ikke er automatik, effektivitet og digitalisering, som er kerneindholdet. Den enkelte vil benytte sig af tilbud, der højner livskvalitet og åbner for adgang til selvbeskæftigelse, hvorved man sikrer sig indplacering i den gruppe af samfundsborgere, der af sig selv og omgivelserne repræsenterer høj status, idet man viser viljen til at styrke det sociale netværk og evnen til at bringe sig selv på afstand af den syntetiske hverdag.

Vi ved, at fremtidens borger vil være aktiv i utallige netværksgrupper. Borgeren vil stå i direkte kontakt med andre, når forhold i relation til dagligdagens institutioner skal afklares, på arbejdspladsen i det daglige arbejde og i fritiden, når spørgsmål melder sig indenfor interesseområderne. Vi ved, at fremtidens borger ønsker at arbejde fleksibelt for dermed at blive sat i stand til at prioriterer fritiden højere, idet fritid – og det den kan anvendes til – giver fremtidens borger mulighed for højnelse af livskvaliteten. Ikke alene dialog med andre mennesker igennem det digitale netværk, men også ved deltagelse i de tilbud og begivenheder som der opstår viden om i kraft af den større gennemsigtighed og forbedrede kommunikation som fremtidens "netværkskultur" vil tillade.

Med baggrund i en befolkning, der i utallige sammenhænge ser kontakt med omgivelserne som forudbestemte og veltilrettelagte processer og som i dagligdag, arbejde og fritid vil se mange tilbud som beslægtede med den samme systematik og ensformighed, som kendetegner forpligtelserne i hverdagslivet, vil behovet for kulturpåvirkning stige voldsomt. Der vil være direkte sammenhæng imellem et samfunds evne til at generere kulturtilbud, og det udviklingstrin, som samfundet kan anskues under. Samfund med små eller få kulturtilbud vil blive set som tilbagestående i forhold til de samfund der har udviklet brede og forskelligartede kulturtilbud. Men kultur får som begreb og "service" en anden betydning.

Tidligere tiders kulturinstitutioner sås typisk i bestemte hovedgrupper. Den skabende kunst indenfor billedhuggere, kunstmalere, komponister m.v. samt de udøvende indenfor skuespil, opera, ballet m.v. Hver især med undergrupper, fraktioner og igen andre, der transcenderede imellem de forskellige hovedgrupper.

Indenfor disse hovedgrupper har fremtiden skabt helt nye formater og "distributionsformer" for kunsten.

// Ekstrakt // Original // Læsertilrettet // Debat