Det digitale omgiver den enkelte borger. På medieområdet har den enkelte adgang til at tilvælge programmer og emner, som videreformidles fra skærme eller arbejdsstationer. Musikken leveres på samme vis, nyheder opsamles via arbejdsstationer, trådløst eller som opdaterede formater på bærbare, sammenfoldelige skærme.
I den digitaliserede fremtid kunne man frygte, at interessen for kunst-, kultur- og åndsliv bliver skubbet til side. Denne frygt er ubegrundet.
Kultur får som begreb og "service" en anden betydning. Som modvægt til denne "syntetiske tilværelse" vil fokus blive rettet mod højnelse af "kvalitetskomponenterne." Det enkelte menneske vil i sin fritid søge mod tilbud, der netop ikke har automatik, effektivitet og digitalisering som deres kerneindhold. Den enkelte vil benytte sig af tilbud, der højner livskvalitet og åbner for adgang til selvbeskæftigelse.
Fremtidens borger ønsker at arbejde fleksibelt for at kunne prioritere fritid højere og vil være aktiv i utallige netværksgrupper.
En befolkning, der i utallige sammenhænge ser kontakt med omgivelserne som forudbestemte og veltilrettelagte processer, vil se mange tilbud som beslægtede med den samme systematik og ensformighed, som kendetegner forpligtelserne i hverdagslivet, hvorfor behovet for kulturpåvirkning stiger voldsomt.