Reading Piece #69 - Trykte medier strukturrationaliseres

Mens de indholdsleverandører, der har et historisk udgangspunkt indenfor radio- og tv-distribution alle kan omlægge til nye formater som vil være "annoncebærende", opstår der større vanskeligheder indenfor de trykte medier. Vanskeligheder, der ikke kun er en følge af ændrede kvalitetskrav og adfærd blandt brugerne, men i lige så høj grad er "opsparet" over lang tid som resultat af manglende produkttilpasning og fornyelse.

Betragtes den "indholdslette" del af avismarkedet indenfor husstandsomdelte annonceaviser og annoncefinansierede lokalblade vil disse totalt udgå af mediebilledet. Hvor denne type af annonceprodukter overgår til at blive en art indhold i sig selv, kan en fortsat placering i mediebilledet ikke udelukkes. Det vil dog kræve, at konkurrerende udgivere af husstandsomdelte annonceblade sammensluttes i lokalområder, og kobler sig op mod den elektroniske informationsplatform, der også servicerer den digitale distribution af indholdsstof. Dette vil dog forudsætte at dette indhold flyttes til en digital platform.
Fysisk omdeling af blade med smalle og fortrinsvis lokale produkttilbud vil ikke fange den moderne forbrugers opmærksomhed. Opgaven løses elektronisk, og en lang række af de genetiske forbrugsprodukter bestilles i øvrigt online i takt med at de forbruges. Så der har ingen mening at kommunikere "ugens tilbud" længere. De opstår automatisk som en prisreduktion ved de løbende bestillinger og rabatter til loyale kunder. Det vil af de fysiske vareleverandører blive betragtet som dyrt og ineffektivt at anvende tidligere tiders trykte distribution.
De annoncebaserede lokale ugeblade indfanges også af en anden tendens i tiden. Lokalt indhold vil være udkonkurreret af de utallige digitale netværksgrupper, hvor lokalbefolkningen står i direkte forbindelse med hinanden og de lokale beslutningstagere.

Der, hvor forbruget ikke er dagligdags eller genetisk, vil der stadig være mulighed for at fange interessen ved en dramatisk udbygning i omfang og frekvens af de tidligere kuponhæfter, og man vil se virksomheder der specialiserer sig i denne form for rabatter og postordrevirksomhed. Men også her vil der være elektroniske løsninger som en integreret del af tilbuddet.

De regionale dagblade vil i takt med udviklingen på indholdsstoffet blive omlagt til netværksaviser, og endeligt helt opslugt af den serviceindustri, som "morgenaviserne" migrerer over i.

Betragtes de indholdstunge morgenaviser, vil udfordringerne være store i det tidsrum, hvor disse produkter fortsat leveres og distribueres på papir.

Annoncer ikke forenelige med fremtidens avisformat.

Morgenaviserne vil for en tid fastholde det holdningsskabende stofområde, den redigerede virkelighed og opdateringen af døgnets begivenheder i en egentlig avis.
Denne udvikling, kombineret med forbrugerforventningen til, at den redigerede virkelighed fremføres uden holdningsskabelse, får til resultat, at den sektion af avisen der dækker dette behov bliver langt mindre, mere præcis og med meget kortere journalistiske opdateringer. Den redaktionelle dækning vil være mere omfattende, end vi kender fra de tidstro formidlere af rå nyheder, men kortere end man kendte det fra tidligere tids aviser.
Denne tilpasning af format, samt skreddet til elektronisk distribution og flere versioneringer over døgnet, vil ikke tillade samtrykning med annoncer. Når forbruget overgår til online løsninger og trådløs distribution, vil "annoncering" være uhensigtsmæssig. Brugernes adgang til indholdsstoffet er knyttet sammen med fleksibilitet og indpasning i en mobil hverdag, hvor forbruget indpasses på tidspunkter, hvor der er ledig tid. Tidsforbruget vil være formålsbestemt i disse situationer, hvilket ikke harmonerer med krav til brugeren om samtidig at reagere på annoncebudskaber i en tid, hvor reaktionen ikke blot måles på kendskabet til et reklamebudskab, men på reklamebudskabets effektivitet i at motivere forbrugeres anvendelse af bagvedliggende informationsplatforme direkte til "annoncørerne".
Mens de indholdsleverandører, der har et historisk udgangspunkt indenfor radio- og tv-distribution alle kan omlægge til nye formater som vil være "annoncebærende", opstår der større vanskeligheder indenfor de trykte medier. Vanskeligheder, der ikke kun er en følge af ændrede kvalitetskrav og adfærd blandt brugerne, men i lige så høj grad er "opsparet" over lang tid som resultat af manglende produkttilpasning og fornyelse.

Betragtes den "indholdslette" del af avismarkedet indenfor husstandsomdelte annonceaviser og annoncefinansierede lokalblade vil disse totalt udgå af mediebilledet. Hvor denne type af annonceprodukter overgår til at blive en art indhold i sig selv, kan en fortsat placering i mediebilledet ikke udelukkes. Det vil dog kræve, at konkurrerende udgivere af husstandsomdelte annonceblade sammensluttes i lokalområder, og kobler sig op mod den elektroniske informationsplatform, der også servicerer den digitale distribution af indholdsstof. Dette vil dog forudsætte at dette indhold flyttes til en digital platform.
Fysisk omdeling af blade med smalle og fortrinsvis lokale produkttilbud vil ikke fange den moderne forbrugers opmærksomhed. Opgaven løses elektronisk, og en lang række af de genetiske forbrugsprodukter bestilles i øvrigt online i takt med at de forbruges. Så der har ingen mening at kommunikere "ugens tilbud" længere. De opstår automatisk som en prisreduktion ved de løbende bestillinger og rabatter til loyale kunder. Det vil af de fysiske vareleverandører blive betragtet som dyrt og ineffektivt at anvende tidligere tiders trykte distribution.
De annoncebaserede lokale ugeblade indfanges også af en anden tendens i tiden. Lokalt indhold vil være udkonkurreret af de utallige digitale netværksgrupper, hvor lokalbefolkningen står i direkte forbindelse med hinanden og de lokale beslutningstagere.

Der, hvor forbruget ikke er dagligdags eller genetisk, vil der stadig være mulighed for at fange interessen ved en dramatisk udbygning i omfang og frekvens af de tidligere kuponhæfter, og man vil se virksomheder der specialiserer sig i denne form for rabatter og postordrevirksomhed. Men også her vil der være elektroniske løsninger som en integreret del af tilbuddet.

De regionale dagblade vil i takt med udviklingen på indholdsstoffet blive omlagt til netværksaviser, og endeligt helt opslugt af den serviceindustri, som "morgenaviserne" migrerer over i.

Betragtes de indholdstunge morgenaviser, vil udfordringerne være store i det tidsrum, hvor disse produkter fortsat leveres og distribueres på papir.

Annoncer ikke forenelige med fremtidens avisformat.

Morgenaviserne vil for en tid fastholde det holdningsskabende stofområde, den redigerede virkelighed og opdateringen af døgnets begivenheder i en egentlig avis.
Denne udvikling, kombineret med forbrugerforventningen til, at den redigerede virkelighed fremføres uden holdningsskabelse, får til resultat, at den sektion af avisen der dækker dette behov bliver langt mindre, mere præcis og med meget kortere journalistiske opdateringer. Den redaktionelle dækning vil være mere omfattende, end vi kender fra de tidstro formidlere af rå nyheder, men kortere end man kendte det fra tidligere tids aviser.
Denne tilpasning af format, samt skreddet til elektronisk distribution og flere versioneringer over døgnet, vil ikke tillade samtrykning med annoncer. Når forbruget overgår til online løsninger og trådløs distribution, vil "annoncering" være uhensigtsmæssig. Brugernes adgang til indholdsstoffet er knyttet sammen med fleksibilitet og indpasning i en mobil hverdag, hvor forbruget indpasses på tidspunkter, hvor der er ledig tid. Tidsforbruget vil være formålsbestemt i disse situationer, hvilket ikke harmonerer med krav til brugeren om samtidig at reagere på annoncebudskaber i en tid, hvor reaktionen ikke blot måles på kendskabet til et reklamebudskab, men på reklamebudskabets effektivitet i at motivere forbrugeres anvendelse af bagvedliggende informationsplatforme direkte til "annoncørerne".
Mens de indholdsleverandører, der har et historisk udgangspunkt indenfor radio- og tv-distribution alle kan omlægge til nye formater som vil være "annoncebærende", opstår der større vanskeligheder indenfor de trykte medier. Vanskeligheder, der ikke kun er en følge af ændrede kvalitetskrav og adfærd blandt brugerne, men i lige så høj grad er "opsparet" over lang tid som resultat af manglende produkttilpasning og fornyelse.

Betragtes den "indholdslette" del af avismarkedet indenfor husstandsomdelte annonceaviser og annoncefinansierede lokalblade vil disse totalt udgå af mediebilledet. Hvor denne type af annonceprodukter overgår til at blive en art indhold i sig selv, kan en fortsat placering i mediebilledet ikke udelukkes. Det vil dog kræve, at konkurrerende udgivere af husstandsomdelte annonceblade sammensluttes i lokalområder, og kobler sig op mod den elektroniske informationsplatform, der også servicerer den digitale distribution af indholdsstof. Dette vil dog forudsætte at dette indhold flyttes til en digital platform.
Fysisk omdeling af blade med smalle og fortrinsvis lokale produkttilbud vil ikke fange den moderne forbrugers opmærksomhed. Opgaven løses elektronisk, og en lang række af de genetiske forbrugsprodukter bestilles i øvrigt online i takt med at de forbruges. Så der har ingen mening at kommunikere "ugens tilbud" længere. De opstår automatisk som en prisreduktion ved de løbende bestillinger og rabatter til loyale kunder. Det vil af de fysiske vareleverandører blive betragtet som dyrt og ineffektivt at anvende tidligere tiders trykte distribution.
De annoncebaserede lokale ugeblade indfanges også af en anden tendens i tiden. Lokalt indhold vil være udkonkurreret af de utallige digitale netværksgrupper, hvor lokalbefolkningen står i direkte forbindelse med hinanden og de lokale beslutningstagere.

Der, hvor forbruget ikke er dagligdags eller genetisk, vil der stadig være mulighed for at fange interessen ved en dramatisk udbygning i omfang og frekvens af de tidligere kuponhæfter, og man vil se virksomheder der specialiserer sig i denne form for rabatter og postordrevirksomhed. Men også her vil der være elektroniske løsninger som en integreret del af tilbuddet.

De regionale dagblade vil i takt med udviklingen på indholdsstoffet blive omlagt til netværksaviser, og endeligt helt opslugt af den serviceindustri, som "morgenaviserne" migrerer over i.

Betragtes de indholdstunge morgenaviser, vil udfordringerne være store i det tidsrum, hvor disse produkter fortsat leveres og distribueres på papir.

Annoncer ikke forenelige med fremtidens avisformat.

Morgenaviserne vil for en tid fastholde det holdningsskabende stofområde, den redigerede virkelighed og opdateringen af døgnets begivenheder i en egentlig avis.
Denne udvikling, kombineret med forbrugerforventningen til, at den redigerede virkelighed fremføres uden holdningsskabelse, får til resultat, at den sektion af avisen der dækker dette behov bliver langt mindre, mere præcis og med meget kortere journalistiske opdateringer. Den redaktionelle dækning vil være mere omfattende, end vi kender fra de tidstro formidlere af rå nyheder, men kortere end man kendte det fra tidligere tids aviser.
Denne tilpasning af format, samt skreddet til elektronisk distribution og flere versioneringer over døgnet, vil ikke tillade samtrykning med annoncer. Når forbruget overgår til online løsninger og trådløs distribution, vil "annoncering" være uhensigtsmæssig. Brugernes adgang til indholdsstoffet er knyttet sammen med fleksibilitet og indpasning i en mobil hverdag, hvor forbruget indpasses på tidspunkter, hvor der er ledig tid. Tidsforbruget vil være formålsbestemt i disse situationer, hvilket ikke harmonerer med krav til brugeren om samtidig at reagere på annoncebudskaber i en tid, hvor reaktionen ikke blot måles på kendskabet til et reklamebudskab, men på reklamebudskabets effektivitet i at motivere forbrugeres anvendelse af bagvedliggende informationsplatforme direkte til "annoncørerne".