I fremtidens mediebillede vil brug af reklamer finde nye veje. Tidlige tiders brug af tv- og radioreklame samt annoncering i aviser og ugeblade vil undergå forandringer i takt med, at medierne selv omskabes og ændrer formater.
Disse omlægninger påvirker forbrugerens hverdag og eksponering for reklame. Reklamer finder vej ad stadigt mere subtile og ubemærkede kanaler. Vi går ind i en tid, hvor den meste reklame er formålsrettet og indirekte. For forbrugeren repræsenterer det en udfordring.
For hele brancher, der er beskæftiget indenfor bladproduktion, film, musik og bogproduktion, sker der totalt en omlægning af hvem der laver hvad.
Selektivt emnevalg indskrænker reklamemuligheder.
For tv-mediets vedkommende vil brugernes fravalg af "sampakkede" programmer i faste kanaler til fordel for brugerstyret og selektivt valg af programmer og emner gøre det vanskeligt for indholdsleverandørerne at indbygge reklameblokke i underholdnings- eller nyhedsindhold. Den oprindelige forudsætning for reklamer i TV var, at seeren skulle indfanges igennem den forudtilrettelagte programafvikling. De foretog således ikke et aktivt tilvalg af reklameblokke, men blev udsat for påvirkning i fraværet af anden valgmulighed.
I fremtiden viser det sig, at seerne ikke er tilbøjelige til at foretage et aktivt tilvalg af reklamebudskaber, idet langt de fleste brugere betragter netop reklamer som overflødigt ekstra indhold, der griber forstyrrende ind i hovedformålet.
Overfor en befolkning, der forholder sig rationelt og tidskritisk til deres medieforbrug, vil indholdsleverandører af emner og programmer derfor stå overfor nye udfordringer, når reklamebudskaber skal placeres.
"Sampakket" indholdsstof leveret gennem faste kanaler vil fortrinsvist blive anvendt af den del af befolkningen, der ikke kan eller vil deltage i det selektive program- eller emnevalg. Disse grupper repræsenterer samtidig en faldende værdi set fra annoncørernes synspunkt, hvorfor muligheden for at skabe reklameindkomster i sammenhæng med "sampakkede programmer" i faste kanaler falder væk.
Ved levering af rent underholdningsindhold vil samme problemstilling gøre sig gældende, idet denne type programforbrug som altovervejende hovedregel vil finde sted på det præcise tidspunkt, hvor brugeren har adgangsbehovet, hvorfor ønsket om at bruge tid på reklamer ikke vil være udtalt.
Forsøg med "indfletning" af reklamer ved afbrydelse i leverancen af underholdningsindhold bliver set som uattraktivt fra brugernes synspunkt, der derfor hurtigt finder samme indhold fra andre indholdsleverandører eller anvender tidsforskudt gengivelse, hvor elektronisk frasortering af reklamer finder sted.
Reklamer bliver en del af indholdet selv.
Vurderingen af, hvordan reklamer derfor kan bringes til brugernes bevidsthed, munder ud i en erkendelse af, at reklamer kun kan bringes til brugernes bevidsthed i de situationer hvor reklamebudskabet i sig selv bliver betragtet som kvalitativt indhold eller indholdssupplement.
En anden mulighed bliver brugernes forudgående accept af eksponering for reklamer kombineret med sponsorering, der derved tillader brugeren adgang til en bestemt type indhold eller begivenhed. Muligvis på attraktive betingelser.
Der vil opstå indholdsprodukter, hvor reklamer bliver "bundlet" med indholdsleverancen, således at et givent indhold suppleres med oplysninger om produkter, varer og forbrugsmuligheder, og hvor de ekstra oplysninger af brugeren selv ses som supplerende indhold og ikke reklame.
Ved brug af nye tekniske muligheder, adgangen til interaktivitet samt "gateways" imellem indholdsleverandører og de elektroniske handelsplatforme, ser man, at producenter og distributører i højere grad betaler for gennemført salg, end muligheden for et salg.
Den digitale platform vil tillade brugeren at efterforske produkter eller serviceydelser, som naturligt berøres af indholdsstoffet, ved gennem aktiv kommando at forlade indholdsplatformen for at udnytte en bagvedliggende informationsplatform.
Det bliver sædvanligt, at en bruger, der via indholdsstoffet kommer i berøring med en forbrugsmulighed, kan komme i direkte kontakt med vareleverandøren selv eller søge andre oplysninger om forbrugsmuligheden. Gennem indholdsplatformen kan brugeren søge oplysninger om specifikke produkter, som har været præsenteret i sammenhæng med indholdsstoffet eller foretage direkte køb. Ting eller emner udvælges via indikation på skærmen, eller som anden form for aktiv kommando, hvorefter gennemstilling sker til de underliggende databaser.
Koblingen imellem brug af programindhold og levering af produkter vil tillade indholdsleverandørerne en betaling, der indrettes efter graden af "conversion", og dermed evnen til at bringe kunden tættest muligt på et gennemført salg.
Dermed skabes en ny omstændighed, hvor "reklamer" tilvælges aktivt, hvilket får til konsekvens, at den betaling som finder sted til indholdsleverandøren bliver forøget, og mere kompenserer for den samlede værdiforbedring af servicetilbuddet, konstateret ved et salg eller muligt salg, end for "annonceplads" eller "reklametid". På sin vis kan man sige, at ny tid har gjort de tidligere annoncørers mål med det at reklamere, til mediernes eget problem. Man får betaling som fortjent. Men betalingen bliver højere og mere lukrativ for de, der forstår at lave den rigtige produktplacering i forbindelse med indholdet.
Udviklingen omkring markedsføring og reklame vil skubbe på store forandringer i distributionskanalerne for fysiske produkter.
For indholdsleverandørerne bliver muligheden for at skabe indkomster ved "conversion" direkte sammenhængende med kvaliteten af det indhold der produceres samt evnen til at aktivere informationsplatformen og det tilknyttede leverings- og distributionssystem.
I fremtidens mediebillede vil brug af reklamer finde nye veje. Tidlige tiders brug af tv- og radioreklame samt annoncering i aviser og ugeblade vil undergå forandringer i takt med, at medierne selv omskabes og ændrer formater.
Disse omlægninger påvirker forbrugerens hverdag og eksponering for reklame. Reklamer finder vej ad stadigt mere subtile og ubemærkede kanaler. Vi går ind i en tid, hvor den meste reklame er formålsrettet og indirekte. For forbrugeren repræsenterer det en udfordring.
For hele brancher, der er beskæftiget indenfor bladproduktion, film, musik og bogproduktion, sker der totalt en omlægning af hvem der laver hvad.
Selektivt emnevalg indskrænker reklamemuligheder.
For tv-mediets vedkommende vil brugernes fravalg af "sampakkede" programmer i faste kanaler til fordel for brugerstyret og selektivt valg af programmer og emner gøre det vanskeligt for indholdsleverandørerne at indbygge reklameblokke i underholdnings- eller nyhedsindhold. Den oprindelige forudsætning for reklamer i TV var, at seeren skulle indfanges igennem den forudtilrettelagte programafvikling. De foretog således ikke et aktivt tilvalg af reklameblokke, men blev udsat for påvirkning i fraværet af anden valgmulighed.
I fremtiden viser det sig, at seerne ikke er tilbøjelige til at foretage et aktivt tilvalg af reklamebudskaber, idet langt de fleste brugere betragter netop reklamer som overflødigt ekstra indhold, der griber forstyrrende ind i hovedformålet.
Overfor en befolkning, der forholder sig rationelt og tidskritisk til deres medieforbrug, vil indholdsleverandører af emner og programmer derfor stå overfor nye udfordringer, når reklamebudskaber skal placeres.
"Sampakket" indholdsstof leveret gennem faste kanaler vil fortrinsvist blive anvendt af den del af befolkningen, der ikke kan eller vil deltage i det selektive program- eller emnevalg. Disse grupper repræsenterer samtidig en faldende værdi set fra annoncørernes synspunkt, hvorfor muligheden for at skabe reklameindkomster i sammenhæng med "sampakkede programmer" i faste kanaler falder væk.
Ved levering af rent underholdningsindhold vil samme problemstilling gøre sig gældende, idet denne type programforbrug som altovervejende hovedregel vil finde sted på det præcise tidspunkt, hvor brugeren har adgangsbehovet, hvorfor ønsket om at bruge tid på reklamer ikke vil være udtalt.
Forsøg med "indfletning" af reklamer ved afbrydelse i leverancen af underholdningsindhold bliver set som uattraktivt fra brugernes synspunkt, der derfor hurtigt finder samme indhold fra andre indholdsleverandører eller anvender tidsforskudt gengivelse, hvor elektronisk frasortering af reklamer finder sted.
Reklamer bliver en del af indholdet selv.
Vurderingen af, hvordan reklamer derfor kan bringes til brugernes bevidsthed, munder ud i en erkendelse af, at reklamer kun kan bringes til brugernes bevidsthed i de situationer hvor reklamebudskabet i sig selv bliver betragtet som kvalitativt indhold eller indholdssupplement.
En anden mulighed bliver brugernes forudgående accept af eksponering for reklamer kombineret med sponsorering, der derved tillader brugeren adgang til en bestemt type indhold eller begivenhed. Muligvis på attraktive betingelser.
Der vil opstå indholdsprodukter, hvor reklamer bliver "bundlet" med indholdsleverancen, således at et givent indhold suppleres med oplysninger om produkter, varer og forbrugsmuligheder, og hvor de ekstra oplysninger af brugeren selv ses som supplerende indhold og ikke reklame.
Ved brug af nye tekniske muligheder, adgangen til interaktivitet samt "gateways" imellem indholdsleverandører og de elektroniske handelsplatforme, ser man, at producenter og distributører i højere grad betaler for gennemført salg, end muligheden for et salg.
Den digitale platform vil tillade brugeren at efterforske produkter eller serviceydelser, som naturligt berøres af indholdsstoffet, ved gennem aktiv kommando at forlade indholdsplatformen for at udnytte en bagvedliggende informationsplatform.
Det bliver sædvanligt, at en bruger, der via indholdsstoffet kommer i berøring med en forbrugsmulighed, kan komme i direkte kontakt med vareleverandøren selv eller søge andre oplysninger om forbrugsmuligheden. Gennem indholdsplatformen kan brugeren søge oplysninger om specifikke produkter, som har været præsenteret i sammenhæng med indholdsstoffet eller foretage direkte køb. Ting eller emner udvælges via indikation på skærmen, eller som anden form for aktiv kommando, hvorefter gennemstilling sker til de underliggende databaser.
Koblingen imellem brug af programindhold og levering af produkter vil tillade indholdsleverandørerne en betaling, der indrettes efter graden af "conversion", og dermed evnen til at bringe kunden tættest muligt på et gennemført salg.
Dermed skabes en ny omstændighed, hvor "reklamer" tilvælges aktivt, hvilket får til konsekvens, at den betaling som finder sted til indholdsleverandøren bliver forøget, og mere kompenserer for den samlede værdiforbedring af servicetilbuddet, konstateret ved et salg eller muligt salg, end for "annonceplads" eller "reklametid". På sin vis kan man sige, at ny tid har gjort de tidligere annoncørers mål med det at reklamere, til mediernes eget problem. Man får betaling som fortjent. Men betalingen bliver højere og mere lukrativ for de, der forstår at lave den rigtige produktplacering i forbindelse med indholdet.
Udviklingen omkring markedsføring og reklame vil skubbe på store forandringer i distributionskanalerne for fysiske produkter.
For indholdsleverandørerne bliver muligheden for at skabe indkomster ved "conversion" direkte sammenhængende med kvaliteten af det indhold der produceres samt evnen til at aktivere informationsplatformen og det tilknyttede leverings- og distributionssystem.