Reading Piece #63 - Brug af trykte medier forandres

Når man i ny tid har digitaliserede underholdningsmedier med selektive muligheder for at holde sig orienteret indenfor nyheder og andre aktuelle begivenheder i realtidstransmission, bliver spørgsmålet om de trykte medier skubbet ud af brugernes bevidsthed.
Her vil fremtiden vise, at der fortsat er plads til det indhold, der tidligere blev formidlet i de trykte medier, men anvendelsen af dem vil blive forandret. Platformen, som de leveres på, kommer under forandring, da hverken udgiverne eller brugerne ser det miljøbelastende og kostbart distribuerbare papirformat som et formål i sig selv.

Tidligere tids terminologi med "dagblade", "ugeblade" og "morgenaviser" har ingen mening i ny tid.
Tidligere tids "morgenaviser" kan ikke overleve på at formidle nyheder. Nyhederne er kendte når avisen kommer på gaden, og derfor ikke nyheder.

Helt fundamentalt gælder det for "morgenaviserne", at de i deres kerneleverance leverer et indhold, der fortsat er brug for. Forbrugeren vil i en forvirret og segmenteret hverdag, hvor medievalg og forbrug på den digitale platform er fragmenteret og selektivt, stadig have brug for en "opsamling". Adgang til et indholdsprodukt, der bringer orden på hverdagens begivenheder og som sådan leverer en "editeret virkelighed". Det bliver en kvalitetskomponent for forbrugeren, at den journalistisk bearbejdede nyhedsproduktion bidrager til brugerens egen holdningsformulering.
"Morgenavisen", som vi kender fra tidligere tid, vil derfor finde sin fremtidige markedsplacering i evnen til at sammenfatte og editere virkeligheden, muligheden for at bidrage med baggrund og forklaring samt viljen til at forsyne læserne med mulige holdningsalternativer. Morgenavisen erstattes af en indholdsudbyder, der med baggrund i de tidligere morgenavisers troværdighed, arbejdsproces og professionalisme, bliver "news moderator". Ny tids udtryk for den subjektive bearbejdning og sortering af den endeløse strøm af rå nyheder i det digitale univers. Den moderering, der tillader modtageren af dette indhold at lade det indgå i sin egen kvalificerede holdningsbearbejdning.

Behovet for adgang til samordnet fremstilling af hverdagens begivenheder er ikke bundet til et krav om, at dette format skal leveres en gang dagligt på papir.
I forbindelse med den journalistiske efterbearbejdning af døgnets daglige nyheder og begivenheder udvikler disse "news moderators" et behov for at levere opdaterede versioner.
Indholdsproduktionen i regi af "news moderators" konkurrerer ikke med realtidsdistribuerede nyheder, som findes i rigt mål over de elektroniske indholdsleverandøres servicetilbud. Mens indholdstjenester primært er distributører af nyheder, der skabes andetsteds, så er det fortsat "news moderators" specialitet at bearbejde nyhederne og foretage en omformatering af dem. Der er behov for, at begivenheder dækkes i forskellige versionsnumre som døgnet skrider frem. Forbrugeren er opdateret og i berøring med omgivelserne på basis af fleksibel og opdateret adgang til information.

Indholdsstoffet, der skabes af pressen og de professionelle journalister, bliver i stedet brugt til at danne sig overblik, og som bistand til sortering af væsentligt fra uvæsentligt. Den mediebevidste forbruger benytter derfor "news moderators" som serviceleverandør over døgnets timer til at bistå med den bearbejdning af information, som der er behov for.
Denne uddelegering til den professionelle presse af brugerens behov for validering af nyhedsværdi og kontrol af nyhedskraft, ændrer også behovet for format. Den digitale realtidsdistribution af rå nyheder vil tjene som opmærksomhedsskaber. Men editering, prioritering og indplacering i den relevante sammenhæng bliver leveret af pressen, der fastholder sin position som troværdig serviceleverandør. Det er herfra tradition og evne til præsentation har sit udgangspunkt og troværdighed.
Når man i ny tid har digitaliserede underholdningsmedier med selektive muligheder for at holde sig orienteret indenfor nyheder og andre aktuelle begivenheder i realtidstransmission, bliver spørgsmålet om de trykte medier skubbet ud af brugernes bevidsthed.
Her vil fremtiden vise, at der fortsat er plads til det indhold, der tidligere blev formidlet i de trykte medier, men anvendelsen af dem vil blive forandret. Platformen, som de leveres på, kommer under forandring, da hverken udgiverne eller brugerne ser det miljøbelastende og kostbart distribuerbare papirformat som et formål i sig selv.

Tidligere tids terminologi med "dagblade", "ugeblade" og "morgenaviser" har ingen mening i ny tid.
Tidligere tids "morgenaviser" kan ikke overleve på at formidle nyheder. Nyhederne er kendte når avisen kommer på gaden, og derfor ikke nyheder.

Helt fundamentalt gælder det for "morgenaviserne", at de i deres kerneleverance leverer et indhold, der fortsat er brug for. Forbrugeren vil i en forvirret og segmenteret hverdag, hvor medievalg og forbrug på den digitale platform er fragmenteret og selektivt, stadig have brug for en "opsamling". Adgang til et indholdsprodukt, der bringer orden på hverdagens begivenheder og som sådan leverer en "editeret virkelighed". Det bliver en kvalitetskomponent for forbrugeren, at den journalistisk bearbejdede nyhedsproduktion bidrager til brugerens egen holdningsformulering.
"Morgenavisen", som vi kender fra tidligere tid, vil derfor finde sin fremtidige markedsplacering i evnen til at sammenfatte og editere virkeligheden, muligheden for at bidrage med baggrund og forklaring samt viljen til at forsyne læserne med mulige holdningsalternativer. Morgenavisen erstattes af en indholdsudbyder, der med baggrund i de tidligere morgenavisers troværdighed, arbejdsproces og professionalisme, bliver "news moderator". Ny tids udtryk for den subjektive bearbejdning og sortering af den endeløse strøm af rå nyheder i det digitale univers. Den moderering, der tillader modtageren af dette indhold at lade det indgå i sin egen kvalificerede holdningsbearbejdning.

Behovet for adgang til samordnet fremstilling af hverdagens begivenheder er ikke bundet til et krav om, at dette format skal leveres en gang dagligt på papir.
I forbindelse med den journalistiske efterbearbejdning af døgnets daglige nyheder og begivenheder udvikler disse "news moderators" et behov for at levere opdaterede versioner.
Indholdsproduktionen i regi af "news moderators" konkurrerer ikke med realtidsdistribuerede nyheder, som findes i rigt mål over de elektroniske indholdsleverandøres servicetilbud. Mens indholdstjenester primært er distributører af nyheder, der skabes andetsteds, så er det fortsat "news moderators" specialitet at bearbejde nyhederne og foretage en omformatering af dem. Der er behov for, at begivenheder dækkes i forskellige versionsnumre som døgnet skrider frem. Forbrugeren er opdateret og i berøring med omgivelserne på basis af fleksibel og opdateret adgang til information.

Indholdsstoffet, der skabes af pressen og de professionelle journalister, bliver i stedet brugt til at danne sig overblik, og som bistand til sortering af væsentligt fra uvæsentligt. Den mediebevidste forbruger benytter derfor "news moderators" som serviceleverandør over døgnets timer til at bistå med den bearbejdning af information, som der er behov for.
Denne uddelegering til den professionelle presse af brugerens behov for validering af nyhedsværdi og kontrol af nyhedskraft, ændrer også behovet for format. Den digitale realtidsdistribution af rå nyheder vil tjene som opmærksomhedsskaber. Men editering, prioritering og indplacering i den relevante sammenhæng bliver leveret af pressen, der fastholder sin position som troværdig serviceleverandør. Det er herfra tradition og evne til præsentation har sit udgangspunkt og troværdighed.
Når man i ny tid har digitaliserede underholdningsmedier med selektive muligheder for at holde sig orienteret indenfor nyheder og andre aktuelle begivenheder i realtidstransmission, bliver spørgsmålet om de trykte medier skubbet ud af brugernes bevidsthed.
Her vil fremtiden vise, at der fortsat er plads til det indhold, der tidligere blev formidlet i de trykte medier, men anvendelsen af dem vil blive forandret. Platformen, som de leveres på, kommer under forandring, da hverken udgiverne eller brugerne ser det miljøbelastende og kostbart distribuerbare papirformat som et formål i sig selv.

Tidligere tids terminologi med "dagblade", "ugeblade" og "morgenaviser" har ingen mening i ny tid.
Tidligere tids "morgenaviser" kan ikke overleve på at formidle nyheder. Nyhederne er kendte når avisen kommer på gaden, og derfor ikke nyheder.

Helt fundamentalt gælder det for "morgenaviserne", at de i deres kerneleverance leverer et indhold, der fortsat er brug for. Forbrugeren vil i en forvirret og segmenteret hverdag, hvor medievalg og forbrug på den digitale platform er fragmenteret og selektivt, stadig have brug for en "opsamling". Adgang til et indholdsprodukt, der bringer orden på hverdagens begivenheder og som sådan leverer en "editeret virkelighed". Det bliver en kvalitetskomponent for forbrugeren, at den journalistisk bearbejdede nyhedsproduktion bidrager til brugerens egen holdningsformulering.
"Morgenavisen", som vi kender fra tidligere tid, vil derfor finde sin fremtidige markedsplacering i evnen til at sammenfatte og editere virkeligheden, muligheden for at bidrage med baggrund og forklaring samt viljen til at forsyne læserne med mulige holdningsalternativer. Morgenavisen erstattes af en indholdsudbyder, der med baggrund i de tidligere morgenavisers troværdighed, arbejdsproces og professionalisme, bliver "news moderator". Ny tids udtryk for den subjektive bearbejdning og sortering af den endeløse strøm af rå nyheder i det digitale univers. Den moderering, der tillader modtageren af dette indhold at lade det indgå i sin egen kvalificerede holdningsbearbejdning.

Behovet for adgang til samordnet fremstilling af hverdagens begivenheder er ikke bundet til et krav om, at dette format skal leveres en gang dagligt på papir.
I forbindelse med den journalistiske efterbearbejdning af døgnets daglige nyheder og begivenheder udvikler disse "news moderators" et behov for at levere opdaterede versioner.
Indholdsproduktionen i regi af "news moderators" konkurrerer ikke med realtidsdistribuerede nyheder, som findes i rigt mål over de elektroniske indholdsleverandøres servicetilbud. Mens indholdstjenester primært er distributører af nyheder, der skabes andetsteds, så er det fortsat "news moderators" specialitet at bearbejde nyhederne og foretage en omformatering af dem. Der er behov for, at begivenheder dækkes i forskellige versionsnumre som døgnet skrider frem. Forbrugeren er opdateret og i berøring med omgivelserne på basis af fleksibel og opdateret adgang til information.

Indholdsstoffet, der skabes af pressen og de professionelle journalister, bliver i stedet brugt til at danne sig overblik, og som bistand til sortering af væsentligt fra uvæsentligt. Den mediebevidste forbruger benytter derfor "news moderators" som serviceleverandør over døgnets timer til at bistå med den bearbejdning af information, som der er behov for.
Denne uddelegering til den professionelle presse af brugerens behov for validering af nyhedsværdi og kontrol af nyhedskraft, ændrer også behovet for format. Den digitale realtidsdistribution af rå nyheder vil tjene som opmærksomhedsskaber. Men editering, prioritering og indplacering i den relevante sammenhæng bliver leveret af pressen, der fastholder sin position som troværdig serviceleverandør. Det er herfra tradition og evne til præsentation har sit udgangspunkt og troværdighed.