Reading Piece #60 - Fiktionsproduktion finder nye distributionsveje

De tv-stationer, der finder en plads som fremtidens indholdsleverandører vil se deres produktion omlagt. Behovet for løbende opdatering og dækning over døgnets timer vil gøre det nødvendigt med koncentration på kernekompetenceområder, hvor virksomheden har den produktionshistoriske og bemandingsmæssige baggrund.
Produktion af fiktionsproduktion vil blive overladt til produktionsselskaber, der i øvrigt sælger adgangen til fiktionsproduktionen via de store digitale indholdsleverandører. Det er tænkeligt, at man også her vil se, at kendte og indarbejdede tv-stationer med produktionserfaring af f.eks. underholdningspræget indhold vil udskille og drive produktionsselskaber, og vil have en stor troværdighed overfor forbrugeren. Men det vil mere være som historisk reminiscens end som resultat af en nøgtern overvejelse af, hvad der berettiger til markedsplacering. Selv store og kendte tv-stationer vil ikke have noget egentligt fortrin på fiktionsområdet, hvor nationalt talent i øvrigt udbyder denne type produkter i et leverbart format over den digitale platform. Da leveringsplatformen vil give adgang til flere indholdsleverandører må man forudse, at talentfulde produktionsselskaber uden besvær kan sikre slutbrugerne adgang til deres programmateriale fra flere af de digitale indholdsleverandører. Tanken om, at tidligere tiders kanalbinding dermed kan udstrækkes til også at binde fremtidige brugere til den digitale indholdsplatform, vil derfor være en illusion. I virkelighedens verden kan man kun opretholde markedspositionen ved at levere de udvalgte indholdsprodukter, hvorpå man har en anerkendt og unik produktionsevne, og hvor afsenderens troværdighed gør valget indlysende for forbrugeren.

Radiostationerne bliver i højere grad produktionshuse, hvor kernekompetencen bliver evnen til at finde, tilrettelægge og kompilere musik i sampakkede musikstrømme, og hvor erhvervskunder forbinder leveringen med stor troværdighed og vælger at anvende en professionel leverandør i stedet for egne "playlister". Radiostationen vil dermed kunne sikre sit forretningsgrundlag gennem fortsat tilknytning og brug af menneskelige ekspertise og branchekendskab. Men det bliver ikke distributionsevnen, der som sådan er konkurrenceparameteret. Radiostationer, der ikke har egen ekspertise, men blot videresender allerede tilrettelagte playlister, vil ikke have stor eksistensberettigelse.

For tv-stationerne bliver det afgørende at bruge erfaring, bemanding og troværdighed til at sikre positionen som den indholdsleverandør, der på det aktive stofområde viderebearbejder, redigerer og videreformidler indhold. Produktionsekspertise indenfor områder, der ikke repræsenterer en unik merværdi for brugerne, bliver udskilt eller nedlagt, og en ny branche af produktionsselskaber vil opstå omkring den lokale talentmasse, som til gengæld kan finde distributionsadgang for fiktionsproduktion uden at være afhængige af de oprindelige kanalbundne distributører.

Funktionen kommer en af de nærmeste dage

De tv-stationer, der finder en plads som fremtidens indholdsleverandører vil se deres produktion omlagt. Behovet for løbende opdatering og dækning over døgnets timer vil gøre det nødvendigt med koncentration på kernekompetenceområder, hvor virksomheden har den produktionshistoriske og bemandingsmæssige baggrund.
Produktion af fiktionsproduktion vil blive overladt til produktionsselskaber, der i øvrigt sælger adgangen til fiktionsproduktionen via de store digitale indholdsleverandører. Det er tænkeligt, at man også her vil se, at kendte og indarbejdede tv-stationer med produktionserfaring af f.eks. underholdningspræget indhold vil udskille og drive produktionsselskaber, og vil have en stor troværdighed overfor forbrugeren. Men det vil mere være som historisk reminiscens end som resultat af en nøgtern overvejelse af, hvad der berettiger til markedsplacering. Selv store og kendte tv-stationer vil ikke have noget egentligt fortrin på fiktionsområdet, hvor nationalt talent i øvrigt udbyder denne type produkter i et leverbart format over den digitale platform. Da leveringsplatformen vil give adgang til flere indholdsleverandører må man forudse, at talentfulde produktionsselskaber uden besvær kan sikre slutbrugerne adgang til deres programmateriale fra flere af de digitale indholdsleverandører. Tanken om, at tidligere tiders kanalbinding dermed kan udstrækkes til også at binde fremtidige brugere til den digitale indholdsplatform, vil derfor være en illusion. I virkelighedens verden kan man kun opretholde markedspositionen ved at levere de udvalgte indholdsprodukter, hvorpå man har en anerkendt og unik produktionsevne, og hvor afsenderens troværdighed gør valget indlysende for forbrugeren.

Radiostationerne bliver i højere grad produktionshuse, hvor kernekompetencen bliver evnen til at finde, tilrettelægge og kompilere musik i sampakkede musikstrømme, og hvor erhvervskunder forbinder leveringen med stor troværdighed og vælger at anvende en professionel leverandør i stedet for egne "playlister". Radiostationen vil dermed kunne sikre sit forretningsgrundlag gennem fortsat tilknytning og brug af menneskelige ekspertise og branchekendskab. Men det bliver ikke distributionsevnen, der som sådan er konkurrenceparameteret. Radiostationer, der ikke har egen ekspertise, men blot videresender allerede tilrettelagte playlister, vil ikke have stor eksistensberettigelse.

For tv-stationerne bliver det afgørende at bruge erfaring, bemanding og troværdighed til at sikre positionen som den indholdsleverandør, der på det aktive stofområde viderebearbejder, redigerer og videreformidler indhold. Produktionsekspertise indenfor områder, der ikke repræsenterer en unik merværdi for brugerne, bliver udskilt eller nedlagt, og en ny branche af produktionsselskaber vil opstå omkring den lokale talentmasse, som til gengæld kan finde distributionsadgang for fiktionsproduktion uden at være afhængige af de oprindelige kanalbundne distributører.