Reading Piece #6 - Mobilitet

I den kvalifikationsudbygning, som finder sted efter skole- og uddannelsesårene, vil en meget betydelig del af den ny, veluddannede arbejdskraft se deres højere uddannelse i sammenhæng med muligheden for at udbygge internationale erfaringer. Viljen til at søge ud understøttes af et faktisk behov. I modsætning til tidligere tid, hvor kun særlige stillinger typisk tillod en gnidningsfri overgang til beskæftigelse udenfor den nationale hjemegn, vil det være helt sædvanligt, at fremtidens hovedgruppe ser stillingstilbud uafhængigt af den fysiske placering af arbejdspladsen. Internationalisering af arbejdspladsen danner altså et naturligt afsæt for de nye generationers kvalifikationsudbygning.

Når konkurrencen om arbejdskraften bliver mere international, og den enkelte ser sig frigjort fra sin hjemstavn, skal dette ses på baggrund af flere samtidige fænomener.
Det centrale er den enkeltes høje prioritering af livskvalitet. Hermed følger ikke alene kravene til forbedret adgang til opfyldelse af kvalitetsidealerne, men samtidig muligheden for at maksimere den materielle velfærd. En sådan velstandsmaksimering vil af mange blive vurderet som bedst tilgodeset ved at internationalisere sit eget uddannelsesniveau.

I flere nationalstater bliver et indirekte problem, at man ved forsinket omstilling af den offentlige sektor udløser en faldende konkurrenceevne af det offentliges servicetilbud overfor befolkningen. En faldende konkurrenceevne i det offentliges servicetilbud, for høje driftsomkostninger af den fælles samfundsøkonomi og utilstrækkelige infrastrukturtilbud bliver alle bidrag til svækkelse af realindkomsten i familien.
I vurderingen af muligheden for at maksimere den materielle velfærd vil flere anskue det faktiske dispositionsbeløb, de har til rådighed, korrigeret for andre indirekte omkostninger. Omkostninger, som må afholdes for at kompensere for mangler i den offentlige sektors serviceudbud, og substituerende tillægsomkostninger, ved erstatning af disse ydelser fra den private sektor. De unge familier, som i forvejen har store investeringer i hjem og infrastruktur, vil søge mod regioner og samfundsøkonomier, der kan levere en effektiv servicepakke til sine borgere.

Effektiviteten i produktion af offentlige serviceydelser og størrelsen af det dispositionsbeløb, den enkelte har til rådighed, udløser dermed konkurrence regioner og samfundsøkonomier imellem. Den udflytning, der finder sted fra regioner og samfund med dårlig produktionseffektivitet får som tillægsproblem, at udflytningerne bliver af permanent karakter. Visse vidensamfund drænes for tilførsel af ny viden og udviklingskompetence, og resultatet af den historisk betingede ineffektivitet kompromitterer dermed vækstgrundlaget. Den tiltagende internationalisering af uddannelsesforløbet, større sprogvanthed blandt nye generationer samt en stadigt mere ens og fælles kulturbaggrund skaber et skred i den tradition, at man fortrinsvis vælger samlivspartner fra egen hjemstavn.
Hjemstavn vil blive set i sammenhæng med barne- og ungdomsårene, men den egentlige manifestation af det enkelte menneskes identitet vil for stadigt vigtigere befolkningsgrupper finde sted i miljøer og omgivelser, der ikke er en del af hjemstavnen.
Fokus på fælles opfattelse af liv og gerning uanset opholdssted tillader unge at finde sammen på tværs af de hjemstavnssteder, som tidligere var så dominerende. Sammenholdes denne tendens med det samtidige skred i retning af tidlige parforhold, der hurtigt konsolideres i egentlige kernefamilier, opstår det fænomen, at unge meget vel rejser ud af en årsag – men bliver ude af en anden.
I den kvalifikationsudbygning, som finder sted efter skole- og uddannelsesårene, vil en meget betydelig del af den ny, veluddannede arbejdskraft se deres højere uddannelse i sammenhæng med muligheden for at udbygge internationale erfaringer. Viljen til at søge ud understøttes af et faktisk behov. I modsætning til tidligere tid, hvor kun særlige stillinger typisk tillod en gnidningsfri overgang til beskæftigelse udenfor den nationale hjemegn, vil det være helt sædvanligt, at fremtidens hovedgruppe ser stillingstilbud uafhængigt af den fysiske placering af arbejdspladsen. Internationalisering af arbejdspladsen danner altså et naturligt afsæt for de nye generationers kvalifikationsudbygning.

Når konkurrencen om arbejdskraften bliver mere international, og den enkelte ser sig frigjort fra sin hjemstavn, skal dette ses på baggrund af flere samtidige fænomener.
Det centrale er den enkeltes høje prioritering af livskvalitet. Hermed følger ikke alene kravene til forbedret adgang til opfyldelse af kvalitetsidealerne, men samtidig muligheden for at maksimere den materielle velfærd. En sådan velstandsmaksimering vil af mange blive vurderet som bedst tilgodeset ved at internationalisere sit eget uddannelsesniveau.

I flere nationalstater bliver et indirekte problem, at man ved forsinket omstilling af den offentlige sektor udløser en faldende konkurrenceevne af det offentliges servicetilbud overfor befolkningen. En faldende konkurrenceevne i det offentliges servicetilbud, for høje driftsomkostninger af den fælles samfundsøkonomi og utilstrækkelige infrastrukturtilbud bliver alle bidrag til svækkelse af realindkomsten i familien.
I vurderingen af muligheden for at maksimere den materielle velfærd vil flere anskue det faktiske dispositionsbeløb, de har til rådighed, korrigeret for andre indirekte omkostninger. Omkostninger, som må afholdes for at kompensere for mangler i den offentlige sektors serviceudbud, og substituerende tillægsomkostninger, ved erstatning af disse ydelser fra den private sektor. De unge familier, som i forvejen har store investeringer i hjem og infrastruktur, vil søge mod regioner og samfundsøkonomier, der kan levere en effektiv servicepakke til sine borgere.

Effektiviteten i produktion af offentlige serviceydelser og størrelsen af det dispositionsbeløb, den enkelte har til rådighed, udløser dermed konkurrence regioner og samfundsøkonomier imellem. Den udflytning, der finder sted fra regioner og samfund med dårlig produktionseffektivitet får som tillægsproblem, at udflytningerne bliver af permanent karakter. Visse vidensamfund drænes for tilførsel af ny viden og udviklingskompetence, og resultatet af den historisk betingede ineffektivitet kompromitterer dermed vækstgrundlaget. Den tiltagende internationalisering af uddannelsesforløbet, større sprogvanthed blandt nye generationer samt en stadigt mere ens og fælles kulturbaggrund skaber et skred i den tradition, at man fortrinsvis vælger samlivspartner fra egen hjemstavn.
Hjemstavn vil blive set i sammenhæng med barne- og ungdomsårene, men den egentlige manifestation af det enkelte menneskes identitet vil for stadigt vigtigere befolkningsgrupper finde sted i miljøer og omgivelser, der ikke er en del af hjemstavnen.
Fokus på fælles opfattelse af liv og gerning uanset opholdssted tillader unge at finde sammen på tværs af de hjemstavnssteder, som tidligere var så dominerende. Sammenholdes denne tendens med det samtidige skred i retning af tidlige parforhold, der hurtigt konsolideres i egentlige kernefamilier, opstår det fænomen, at unge meget vel rejser ud af en årsag – men bliver ude af en anden.
I den kvalifikationsudbygning, som finder sted efter skole- og uddannelsesårene, vil en meget betydelig del af den ny, veluddannede arbejdskraft se deres højere uddannelse i sammenhæng med muligheden for at udbygge internationale erfaringer. Viljen til at søge ud understøttes af et faktisk behov. I modsætning til tidligere tid, hvor kun særlige stillinger typisk tillod en gnidningsfri overgang til beskæftigelse udenfor den nationale hjemegn, vil det være helt sædvanligt, at fremtidens hovedgruppe ser stillingstilbud uafhængigt af den fysiske placering af arbejdspladsen. Internationalisering af arbejdspladsen danner altså et naturligt afsæt for de nye generationers kvalifikationsudbygning.

Når konkurrencen om arbejdskraften bliver mere international, og den enkelte ser sig frigjort fra sin hjemstavn, skal dette ses på baggrund af flere samtidige fænomener.
Det centrale er den enkeltes høje prioritering af livskvalitet. Hermed følger ikke alene kravene til forbedret adgang til opfyldelse af kvalitetsidealerne, men samtidig muligheden for at maksimere den materielle velfærd. En sådan velstandsmaksimering vil af mange blive vurderet som bedst tilgodeset ved at internationalisere sit eget uddannelsesniveau.

I flere nationalstater bliver et indirekte problem, at man ved forsinket omstilling af den offentlige sektor udløser en faldende konkurrenceevne af det offentliges servicetilbud overfor befolkningen. En faldende konkurrenceevne i det offentliges servicetilbud, for høje driftsomkostninger af den fælles samfundsøkonomi og utilstrækkelige infrastrukturtilbud bliver alle bidrag til svækkelse af realindkomsten i familien.
I vurderingen af muligheden for at maksimere den materielle velfærd vil flere anskue det faktiske dispositionsbeløb, de har til rådighed, korrigeret for andre indirekte omkostninger. Omkostninger, som må afholdes for at kompensere for mangler i den offentlige sektors serviceudbud, og substituerende tillægsomkostninger, ved erstatning af disse ydelser fra den private sektor. De unge familier, som i forvejen har store investeringer i hjem og infrastruktur, vil søge mod regioner og samfundsøkonomier, der kan levere en effektiv servicepakke til sine borgere.

Effektiviteten i produktion af offentlige serviceydelser og størrelsen af det dispositionsbeløb, den enkelte har til rådighed, udløser dermed konkurrence regioner og samfundsøkonomier imellem. Den udflytning, der finder sted fra regioner og samfund med dårlig produktionseffektivitet får som tillægsproblem, at udflytningerne bliver af permanent karakter. Visse vidensamfund drænes for tilførsel af ny viden og udviklingskompetence, og resultatet af den historisk betingede ineffektivitet kompromitterer dermed vækstgrundlaget. Den tiltagende internationalisering af uddannelsesforløbet, større sprogvanthed blandt nye generationer samt en stadigt mere ens og fælles kulturbaggrund skaber et skred i den tradition, at man fortrinsvis vælger samlivspartner fra egen hjemstavn.
Hjemstavn vil blive set i sammenhæng med barne- og ungdomsårene, men den egentlige manifestation af det enkelte menneskes identitet vil for stadigt vigtigere befolkningsgrupper finde sted i miljøer og omgivelser, der ikke er en del af hjemstavnen.
Fokus på fælles opfattelse af liv og gerning uanset opholdssted tillader unge at finde sammen på tværs af de hjemstavnssteder, som tidligere var så dominerende. Sammenholdes denne tendens med det samtidige skred i retning af tidlige parforhold, der hurtigt konsolideres i egentlige kernefamilier, opstår det fænomen, at unge meget vel rejser ud af en årsag – men bliver ude af en anden.