Forbrugeren vil koncentrere sine køb hos en foretrukken indholdsleverandør. Indholdet købes fra leverandører af tidligere tiders kanalpakkede tv-programmer eller fra rettighedshaverne direkte. Prisen bliver meget lav i forhold til, hvad man tidligere kendte, og det, der reelt bliver betalt for, er retten til brug af de intellektuelle rettigheder, da leveringsomkostningerne bliver ubetydelige.
Forbruget vil i konsekvens heraf stige betydeligt. Det, der tabes i engangsgevinster ved ikke længere at have det oprindelige fysiske salg af retten til tidsubegrænset forbrug, vindes ved retten til at opkræve betaling for alt forbrug.