Debat om

Reading Piece #54 - Editeret virkelighed

Mediernes udgangspunkt var også tidligere at optræde som filter og sorteringsmekanisme. Behovet for en editeret virkelighed aftager ingenlunde. Tværtimod. Det kolossale udbud af indhold skal sorteres og samordnes, og i visse tilfælde produceres og skabes. De elektroniske mediers formidling af "aktivt" og "passivt" indhold bliver underlagt stor forandring, men samlet vil forbrugernes anvendelse af medier fortsat stige, selvom det der produceres på mange måder er anderledes.
På det område hvor medierne er "aktivt" skabende – som indenfor nyhedsproduktionen – vil forbrugerne have behov for en "editeret virkelighed". Ingen har tid til at sætte sig ind i vældet af elektronisk distribueret nyhedsinformation, uanset om det leveres som billede, lyd eller data. Tidligere kanaludbydere som tv- og radiostationer vil med baggrund i deres troværdighed migrere over i andre distributionsformer, hvor professionel viden, adgang til informationer, professionel journalistisk ekspertise og konkurrencedygtige distributionssystemer vil tillade en vifte af produkter, hvor den enkelte forbruger i hovedkategorier vil søge specifik opdatering og nyorientering.
Det, medierne imidlertid mister indflydelsen på er, hvilket indhold brugeren vælger, samt hvordan brugeren vælger at modtage det. Men der vil stadig være brug for en samordning og professionel præsentation. Fraværet af sådanne services ville få til konsekvens, at brugerne selv måtte følge den samlede og ubearbejdede nyhedsstrøm. Intensiteten vil være karakteriseret ved, at nyhedsvinduet for en given begivenhed bliver smallere og smallere, og at en nyhed hastigt overtages af en anden. Alt sammen formidlet "i farten" fra produktionsmiljøer, der typisk vil være under konstant belastning døgnet rundt. Bredden bliver offer for mediernes allokering af ressourcer, der hastigt vil koncentrere sig om den håndfuld aktuelle begivenheder, som har brugernes interesse. Denne markedsorientering af nyhedsproduktionen vil stille krav til pro-aktiv politisk indsats til sikring af, at de dele af befolkningen, der ikke kan vinde deres "produktionsandel" af egen kraft, stadig kan holdes opdaterede. Den tid er forbi, hvor nyheder bliver en del af de indholdsydelser, som forbrugeren betaler for, blot fordi de er "sampakkede" med andre indholdsydelser.

Ingen indlæg i denne debat