Debat om

Reading Piece #50 - Biobanker

I et samfund, hvor æg og sæd sammenkobles i reagensglas, og fejlkorrigerede og tilrettede ”liv” dermed skabes udenfor den biologiske livmoder, kan man sige sig selv, at der sker andre tilpasninger i fremgangsmåden omkring forplantning og graviditet, der samlet fører til at hele processen bliver "tidløs" og frigjort fra tilfældigheder.
Alle børn bliver om man så må sige til ”ønskebørn”, om end den klædelige usikkerhed omkring besvangring og graviditeten forsvinder.
Det er ikke fordi den ny tid ikke er romantisk og ikke ser en sammenkædning imellem et velfungerende parforhold og det samtidige ønske om at skabe nyt liv. Blot anerkender man ikke, at noget kun er ”rigtigt romantisk”, fordi det er præget af tilfældighed og usikkerhed. I det hele taget er den ny tid præget af, at meget lidt er tilfældigt og usikkert.
Den menneskelige kontrol over processer og muligheder, disses forløb og igangsætning, deres begrænsning og elimination skaber i det hele taget et styret og tilrettelagt miljø. Og det er netop det styrede og tilrettelagte miljø, som der gøres op med ved at producere afkom, der efter dets skabelse netop bryder disse rutiner og gentagelser. Og tilfører det daglige liv andet end sædvanlige og forudsete rutiner. Dialektikken opstår ved, at det, der skal opløse rutinen, skabes af rutinen selv.

Om end ny tid dermed virker ”uromantisk”, så er det næppe en rimelig beskrivelse af helheden.
Den ny tid er naturligvis offer for sin egen tid. Som andre tider før den. Men den ofrer ikke selve resultatet, nemlig det at skabe nyt liv. I tidligere tid lå for så vidt en større de facto begrænsning i vilje og mulighed for at få børn. Alt for meget var præget af tilfældigheder set med den ny tids øjne, hvilket førte til en mangel på stabil udbygning af familierne. Real-værdien af "romancer" bliver i ny tid forøget.

Det bliver også sædvanligt, at både kvinder og mænd lader deres genetiske DNA nedfryse. På tidspunktet for ægløsning lader mange kvinder deres ubefrugtede æg udtage og nedfryse, og mænd leverer sæd til nedfrysning over flere omgange og på et tidspunkt i deres biologiske liv, hvor kvaliteten af det grundlæggende forplantningsmateriale er det bedst tænkelige. Dette er ikke ensbetydende med, at man ikke vælger ”friske æg” i befrugtningssituationen, men alene et udtryk for ønsket om at holde optionerne åbne for senere tilrettelagt reproduktion.

Ny tids mennesker lever længere, og nye parforhold opstår i et samfund med seriel monogami. Herved udvikles et "naturligt" behov for, at også sådanne mere aldrende parforhold kan ønske børn sammen.
I tidligere tid var denne mulighed i praksis forbeholdt aldrende mænd. Den tradition brydes i ny tid, hvor kvinden kan udnytte sit nedfrosne æg med frisk eller nedfrossen sæd fra en mand, og dermed skabe grundlaget for egne børn.
Den aparte situation udvikler sig, at nogle børn får søskende der er på alder med deres bedstefar!

En betydningsfuld grund til, at næsten alle vælger den kunstige befrugtning er også, at der ved processen befrugtes flere æg, end der indlægges i livmoderen. Da alle æg oparbejdes samtidigt, betyder det at alle andre æg repræsenterer identiske kopier af embryonale stamceller, der har fuldstændig forligelighed med det valgte æg.
Dette forhold bevirker, at forældre som hovedregel nedfryser de æg som ikke er oplagt til graviditet, for herigennem at sikre deres børn adgang til multi-potente stamceller i disse æg, hvorved behandlingsberedskabet ved sygdom er optimeret mest muligt.

Ingen indlæg i denne debat

I et samfund, hvor æg og sæd sammenkobles i reagensglas, og fejlkorrigerede og tilrettede ”liv” dermed skabes udenfor den biologiske livmoder, kan man sige sig selv, at der sker andre tilpasninger i fremgangsmåden omkring forplantning og graviditet, der samlet fører til at hele processen bliver "tidløs" og frigjort fra tilfældigheder.
Alle børn bliver om man så må sige til ”ønskebørn”, om end den klædelige usikkerhed omkring besvangring og graviditeten forsvinder.
Det er ikke fordi den ny tid ikke er romantisk og ikke ser en sammenkædning imellem et velfungerende parforhold og det samtidige ønske om at skabe nyt liv. Blot anerkender man ikke, at noget kun er ”rigtigt romantisk”, fordi det er præget af tilfældighed og usikkerhed. I det hele taget er den ny tid præget af, at meget lidt er tilfældigt og usikkert.
Den menneskelige kontrol over processer og muligheder, disses forløb og igangsætning, deres begrænsning og elimination skaber i det hele taget et styret og tilrettelagt miljø. Og det er netop det styrede og tilrettelagte miljø, som der gøres op med ved at producere afkom, der efter dets skabelse netop bryder disse rutiner og gentagelser. Og tilfører det daglige liv andet end sædvanlige og forudsete rutiner. Dialektikken opstår ved, at det, der skal opløse rutinen, skabes af rutinen selv.

Om end ny tid dermed virker ”uromantisk”, så er det næppe en rimelig beskrivelse af helheden.
Den ny tid er naturligvis offer for sin egen tid. Som andre tider før den. Men den ofrer ikke selve resultatet, nemlig det at skabe nyt liv. I tidligere tid lå for så vidt en større de facto begrænsning i vilje og mulighed for at få børn. Alt for meget var præget af tilfældigheder set med den ny tids øjne, hvilket førte til en mangel på stabil udbygning af familierne. Real-værdien af "romancer" bliver i ny tid forøget.

Det bliver også sædvanligt, at både kvinder og mænd lader deres genetiske DNA nedfryse. På tidspunktet for ægløsning lader mange kvinder deres ubefrugtede æg udtage og nedfryse, og mænd leverer sæd til nedfrysning over flere omgange og på et tidspunkt i deres biologiske liv, hvor kvaliteten af det grundlæggende forplantningsmateriale er det bedst tænkelige. Dette er ikke ensbetydende med, at man ikke vælger ”friske æg” i befrugtningssituationen, men alene et udtryk for ønsket om at holde optionerne åbne for senere tilrettelagt reproduktion.

Ny tids mennesker lever længere, og nye parforhold opstår i et samfund med seriel monogami. Herved udvikles et "naturligt" behov for, at også sådanne mere aldrende parforhold kan ønske børn sammen.
I tidligere tid var denne mulighed i praksis forbeholdt aldrende mænd. Den tradition brydes i ny tid, hvor kvinden kan udnytte sit nedfrosne æg med frisk eller nedfrossen sæd fra en mand, og dermed skabe grundlaget for egne børn.
Den aparte situation udvikler sig, at nogle børn får søskende der er på alder med deres bedstefar!

En betydningsfuld grund til, at næsten alle vælger den kunstige befrugtning er også, at der ved processen befrugtes flere æg, end der indlægges i livmoderen. Da alle æg oparbejdes samtidigt, betyder det at alle andre æg repræsenterer identiske kopier af embryonale stamceller, der har fuldstændig forligelighed med det valgte æg.
Dette forhold bevirker, at forældre som hovedregel nedfryser de æg som ikke er oplagt til graviditet, for herigennem at sikre deres børn adgang til multi-potente stamceller i disse æg, hvorved behandlingsberedskabet ved sygdom er optimeret mest muligt.