Debat om

Reading Piece #49 - Rugemødre

I menneskets anden alder finder reproduktion sted. Det sker tidligt for at tillade begge forældre opfyldelse af de langsigtede kvalitetsidealer, men også i ny tid skal biologisk liv skabes på baggrund af andet biologisk liv, der skal være af så god reproduktiv kvalitet som overhovedet muligt. Heri er der ikke meget der er forandret. Fremgangsmåden er dog blevet en anden.
I overgangen til ny tid har en række socioøkonomiske forskelle udlignet sig, så de tidligere meget store forskelle i fødselshyppigheder befolkningsgrupper imellem er reduceret til små, marginale forskelle. Behovet for at skabe nyt liv er overalt en beslutning, der tages af forældrene, og overalt har man retten til at begrænse muligheden herfor. Men her ophører så, hvad der ellers kan synes en passende forenkling.

Generelt er udviklingstendensen den, at næsten alle, der beslutter sig for at skabe nyt afkom, lader processen styre ved kunstig befrugtning, baseret på partnerens genetiske DNA. Grunden hertil er mangfoldige, men teknologien til kunstig befrugtning bliver så effektiv, at tidlige tiders fortabelse af op mod totrediedele af befrugtningerne reduceres til promiller, ved at befrugtningen af kvindens æg sker udenfor livmoderen. Behovet for dels at anvende denne kunstige befrugtningsform, dels at gennemføre befrugtningen udenfor kvindens livmoder, har flere årsager.

I ny tid screenes for anlæg og arvelige dispositioner, og med ny teknologi kan såvel kontrol som indledende behandling påbegyndes allerede på den befrugtede celle, inden den udvikler sig til blastula, hvorfor situationen bliver den, at et befrugtet æg først genindsættes i den kvindelige livmoder, efter at de embryonale stamceller har kunnet identificeres og kortlægges.
Hvert af de befrugtede æg falder forskelligt ud, og det bliver sædvane at man umiddelbart vælger det befrugtede æg der har den bedste sammenlagte genetiske profil.
Den biologiske graviditet defineres først fra tilbagelægningen af det befrugtede æg hos den bærende ”mor”, idet man i ny tid betragter selve befrugtningsprocessen som et cellebiologisk forarbejde. Et befrugtet æg indsat i – eller befrugtet i – en livmoder betragtes som biologisk liv, og er beskyttet af retten til menneskelig eksistens.
Ved screening og identifikation af de embryonale stamceller i et givent æg opstår muligheden for, at korrigere, eliminere eller udrydde negative genetiske arveanlæg.

En anden årsag til at vælge kunstig befrugtning udenfor livmoderen, er ønsket blandt mange om at sikre det klinisk skabte foster tilslutning til den eksterne relationsdatabase.
Samtidig med indlægning i livmoderen af det befrugtede – og modificerede – æg, indsættes den nanoteknologiske bio-chip, der trådløst kommunikerer alle tilstandsændringer og relationsdata til den eksterne database. Nano-chip og database fødes med de stamdata, der har kunnet identificeres ved den indledningsvise screening, og fra indlægning i livmoderen registrerer de påvirkninger og det grundlag, som samlet har indflydelse på, hvilke arveanlæg der er genetisk disponerede, og som fremkaldes i den samlede proces fra befrugtning til det endelige individ, herunder de relationsdata der udløser beskrivelsen af den personlige matrix.

Et særligt fænomen i ny tid bliver den systematiske anvendelse af rugemødre. Den ny tids rugemødre modtager dog ikke kun det mandlige DNA, men også det æg som er udtaget fra den biologiske mor. Man adskiller dermed den genetiske oprindelse af det nyfødte barn, fra den biologiske mekanisme som føder og lader barnet gro til tidspunktet for fødsel. Kort tid efter at celletallet i det befrugtede æg har nået kritisk masse, og membranen omdannes til det, som udvikler sig til den egentlige moderkage, finder indlægning sted.
Som vi allerede har set, er det at skabe familie et centralt led i den ny tids kvalitetsidealer, men dette mål forholder sig alene til resultatet af den biologiske forplantning, men har ingen forudsætning om særlig romance eller "ægte graviditet". Tværtimod gælder det for de kvinder, der trods tidstrenden er blevet sent gravide, at de ser graviditet som et uhensigtsmæssigt afbrud af deres professionelle liv, og en antastning af deres fysiske velbefindende. De serielle monogame parforhold, der er en del af ny tid, har den uklædelige bivirkning, at især kvinderne bliver mere bevidste om deres fysiske fremtoning og konkurrenceevne. Nok kan de forskellige fremskridt forlænge det biologiske liv, og også gøre det sygdomsbegrænset, men på de æstetiske områder er fremskridtene kun få og begrænsede.
Hele den serviceindustri, der opstår af kvinder, der er bærere af andre forældres børn, er derfor et aparte tilskud til den ny tids måde at skabe nyt liv på. Utallige problemer reguleres i denne forbindelse af lovgivningens vej, og store grupper af befolkningen er modstandere af denne fremgangsmåde. For denne gruppe af befolkningen, bliver løsningen imidlertid ikke, at de dermed vælger "ægte graviditet". De vælger blot at det befrugtede æg kun kan oplægges hos den biologisk fødende mor, men befrugtningsprocessen opretholdes.

Ingen indlæg i denne debat

I menneskets anden alder finder reproduktion sted. Det sker tidligt for at tillade begge forældre opfyldelse af de langsigtede kvalitetsidealer, men også i ny tid skal biologisk liv skabes på baggrund af andet biologisk liv, der skal være af så god reproduktiv kvalitet som overhovedet muligt. Heri er der ikke meget der er forandret. Fremgangsmåden er dog blevet en anden.
I overgangen til ny tid har en række socioøkonomiske forskelle udlignet sig, så de tidligere meget store forskelle i fødselshyppigheder befolkningsgrupper imellem er reduceret til små, marginale forskelle. Behovet for at skabe nyt liv er overalt en beslutning, der tages af forældrene, og overalt har man retten til at begrænse muligheden herfor. Men her ophører så, hvad der ellers kan synes en passende forenkling.

Generelt er udviklingstendensen den, at næsten alle, der beslutter sig for at skabe nyt afkom, lader processen styre ved kunstig befrugtning, baseret på partnerens genetiske DNA. Grunden hertil er mangfoldige, men teknologien til kunstig befrugtning bliver så effektiv, at tidlige tiders fortabelse af op mod totrediedele af befrugtningerne reduceres til promiller, ved at befrugtningen af kvindens æg sker udenfor livmoderen. Behovet for dels at anvende denne kunstige befrugtningsform, dels at gennemføre befrugtningen udenfor kvindens livmoder, har flere årsager.

I ny tid screenes for anlæg og arvelige dispositioner, og med ny teknologi kan såvel kontrol som indledende behandling påbegyndes allerede på den befrugtede celle, inden den udvikler sig til blastula, hvorfor situationen bliver den, at et befrugtet æg først genindsættes i den kvindelige livmoder, efter at de embryonale stamceller har kunnet identificeres og kortlægges.
Hvert af de befrugtede æg falder forskelligt ud, og det bliver sædvane at man umiddelbart vælger det befrugtede æg der har den bedste sammenlagte genetiske profil.
Den biologiske graviditet defineres først fra tilbagelægningen af det befrugtede æg hos den bærende ”mor”, idet man i ny tid betragter selve befrugtningsprocessen som et cellebiologisk forarbejde. Et befrugtet æg indsat i – eller befrugtet i – en livmoder betragtes som biologisk liv, og er beskyttet af retten til menneskelig eksistens.
Ved screening og identifikation af de embryonale stamceller i et givent æg opstår muligheden for, at korrigere, eliminere eller udrydde negative genetiske arveanlæg.

En anden årsag til at vælge kunstig befrugtning udenfor livmoderen, er ønsket blandt mange om at sikre det klinisk skabte foster tilslutning til den eksterne relationsdatabase.
Samtidig med indlægning i livmoderen af det befrugtede – og modificerede – æg, indsættes den nanoteknologiske bio-chip, der trådløst kommunikerer alle tilstandsændringer og relationsdata til den eksterne database. Nano-chip og database fødes med de stamdata, der har kunnet identificeres ved den indledningsvise screening, og fra indlægning i livmoderen registrerer de påvirkninger og det grundlag, som samlet har indflydelse på, hvilke arveanlæg der er genetisk disponerede, og som fremkaldes i den samlede proces fra befrugtning til det endelige individ, herunder de relationsdata der udløser beskrivelsen af den personlige matrix.

Et særligt fænomen i ny tid bliver den systematiske anvendelse af rugemødre. Den ny tids rugemødre modtager dog ikke kun det mandlige DNA, men også det æg som er udtaget fra den biologiske mor. Man adskiller dermed den genetiske oprindelse af det nyfødte barn, fra den biologiske mekanisme som føder og lader barnet gro til tidspunktet for fødsel. Kort tid efter at celletallet i det befrugtede æg har nået kritisk masse, og membranen omdannes til det, som udvikler sig til den egentlige moderkage, finder indlægning sted.
Som vi allerede har set, er det at skabe familie et centralt led i den ny tids kvalitetsidealer, men dette mål forholder sig alene til resultatet af den biologiske forplantning, men har ingen forudsætning om særlig romance eller "ægte graviditet". Tværtimod gælder det for de kvinder, der trods tidstrenden er blevet sent gravide, at de ser graviditet som et uhensigtsmæssigt afbrud af deres professionelle liv, og en antastning af deres fysiske velbefindende. De serielle monogame parforhold, der er en del af ny tid, har den uklædelige bivirkning, at især kvinderne bliver mere bevidste om deres fysiske fremtoning og konkurrenceevne. Nok kan de forskellige fremskridt forlænge det biologiske liv, og også gøre det sygdomsbegrænset, men på de æstetiske områder er fremskridtene kun få og begrænsede.
Hele den serviceindustri, der opstår af kvinder, der er bærere af andre forældres børn, er derfor et aparte tilskud til den ny tids måde at skabe nyt liv på. Utallige problemer reguleres i denne forbindelse af lovgivningens vej, og store grupper af befolkningen er modstandere af denne fremgangsmåde. For denne gruppe af befolkningen, bliver løsningen imidlertid ikke, at de dermed vælger "ægte graviditet". De vælger blot at det befrugtede æg kun kan oplægges hos den biologisk fødende mor, men befrugtningsprocessen opretholdes.