I ny tid er der sket et komplet brud med de fabrikationsprægede uddannelsessystemer. Den rigide opdeling i målbar kompetenceforbedring er opgivet.
Grundtanken bag den ny tids udviklingscenter er, at ethvert barn skal følge sit naturlige spor. I takt med at det følges, kan et barn gradvist tilbydes stadig flere muligheder, en avanceret udviklings-matrix, hvor tilbud og muligheder udgør et kalejdoskopisk aktivitetsrum omkring barnet.
Man presser ikke udviklingen af kernekompetencer igennem, men tillader at de nås i et tempo, der er afpasset barnets behov og faktiske brug. Niveauskift indenfor tilvalgte særinteresser kan kun tillades ved visse forbedrede kernekompetencer i et parallelt forløb. Om et ungt menneske vælger at "bundle" sin indsats på den ene eller anden måde er mindre væsentlig, blot skal udviklingspaletten i sidste ende være tilgodeset.
Karaktergivning og standpunktsopgørelser mister deres mening i ny tid, idet man alene ved at bestå visse definerede kvalitetskrav automatisk glider videre til næste fortløbende niveau indenfor et fag eller en kernekompetence. Der er formentlig 20-30 niveauer, der kan passeres, og interessen samler sig mere om, hvilket niveau, den enkelte er kommet til, end om nogen er bedre end andre på et niveau.