Debat om

Reading Piece #4 - Udviklingsrum

Da kvalifikationsudbygning i sig selv er en del af ny tids kvalitetsidealer, vil den enkelte lægge vægt på de mulige stimulanser, som kan modtages fra et kreativt udviklingsmiljø i virksomheden samt kontakten med andre medarbejdere.

Et krav til udviklingsrum medfører reelt, at virksomheder, der har en høj grad af forudsigelig gentagelse, og hvor medarbejderens værdiskabelse derfor er fastlåst indenfor kendte og fastgjorte rammer, vil blive bedømt som lavkvalitets arbejdspladser. Det er ikke kun bindingen til rum og tid, der dermed kompromitterer kvalitetsidealerne, men også inerti og mangel på udviklingsevne indenfor virksomheden, der indgår i medarbejderens vurdering.
Visse typer af virksomheder producerer fysiske goder eller serviceydelser på et fastlåst grundlag, hvor der ikke forudses nogen gevinst ved nyudvikling. Andre virksomheder får lav udviklingshøjde, fordi driften er styret af udefra kommende begivenheder eller instrukser. I jo højere grad, der er et udviklingsrum i virksomheden, jo lettere vil virksomheden have ved at tiltrække den ny tids kvalificerede arbejdskraft. Det vil groft sagt gælde, at jo mere innovative og jo bredere rammer, der er for udvikling i en virksomhed, jo bedre medarbejdere vil den tiltrække. Medarbejderens risikoaversion er nedsat betydeligt, hvilket har sammenhæng med det højere kvalifikationsniveau og de styrkede menneskelige egenskaber. Men den skal også ses på baggrund af en ny selvstændighedskultur, som udvikler sig.

I tidligere tid endte selvstændige, ansvarsfulde medarbejdere med lille risikoaversion ikke sjældent i brancher under nyudvikling. Eller for fleres vedkommende som selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere.
Fremover vil tilbuddene fra de etablerede virksomheder blive forskelligartede og bedre rettet mod denne type af medarbejdere. Ved at tilbyde medarbejderen en vifte af kvalitetskomponenter sikrer virksomheden sig samtidig større udviklingsevne. Resultatet bliver en proces, hvor hovedgruppen af medarbejdere presser udviklingsniveauet op – også indenfor den etablerede virksomhedskultur. De samfund med virksomheder, der hurtigst omstiller sig og skaber fokus på kvalitetsidealerne bliver de samfund, der hurtigst får glæde af den styrkelse, som finder sted i arbejdsstyrkens kompetenceniveau.

Ingen indlæg i denne debat

Da kvalifikationsudbygning i sig selv er en del af ny tids kvalitetsidealer, vil den enkelte lægge vægt på de mulige stimulanser, som kan modtages fra et kreativt udviklingsmiljø i virksomheden samt kontakten med andre medarbejdere.

Et krav til udviklingsrum medfører reelt, at virksomheder, der har en høj grad af forudsigelig gentagelse, og hvor medarbejderens værdiskabelse derfor er fastlåst indenfor kendte og fastgjorte rammer, vil blive bedømt som lavkvalitets arbejdspladser. Det er ikke kun bindingen til rum og tid, der dermed kompromitterer kvalitetsidealerne, men også inerti og mangel på udviklingsevne indenfor virksomheden, der indgår i medarbejderens vurdering.
Visse typer af virksomheder producerer fysiske goder eller serviceydelser på et fastlåst grundlag, hvor der ikke forudses nogen gevinst ved nyudvikling. Andre virksomheder får lav udviklingshøjde, fordi driften er styret af udefra kommende begivenheder eller instrukser. I jo højere grad, der er et udviklingsrum i virksomheden, jo lettere vil virksomheden have ved at tiltrække den ny tids kvalificerede arbejdskraft. Det vil groft sagt gælde, at jo mere innovative og jo bredere rammer, der er for udvikling i en virksomhed, jo bedre medarbejdere vil den tiltrække. Medarbejderens risikoaversion er nedsat betydeligt, hvilket har sammenhæng med det højere kvalifikationsniveau og de styrkede menneskelige egenskaber. Men den skal også ses på baggrund af en ny selvstændighedskultur, som udvikler sig.

I tidligere tid endte selvstændige, ansvarsfulde medarbejdere med lille risikoaversion ikke sjældent i brancher under nyudvikling. Eller for fleres vedkommende som selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere.
Fremover vil tilbuddene fra de etablerede virksomheder blive forskelligartede og bedre rettet mod denne type af medarbejdere. Ved at tilbyde medarbejderen en vifte af kvalitetskomponenter sikrer virksomheden sig samtidig større udviklingsevne. Resultatet bliver en proces, hvor hovedgruppen af medarbejdere presser udviklingsniveauet op – også indenfor den etablerede virksomhedskultur. De samfund med virksomheder, der hurtigst omstiller sig og skaber fokus på kvalitetsidealerne bliver de samfund, der hurtigst får glæde af den styrkelse, som finder sted i arbejdsstyrkens kompetenceniveau.