Ekstrakt af

Reading Piece #38 - Alderdomshjem og børnepasning smelter sammen

Læs den fulde Reading Piece

Man passer på hinanden i ny tid. Et begreb fra fjernt tilbage i tidligere tid genskabes, hvor bedsteforældre passede børn, når forældrene var optaget andetsteds. Men i ny tid kan et forældrepar var travlt optaget eller bosiddende andetsteds, og den biologiske samhørighed mellem ældre og børn vil ikke blive opstillet som et kvalitetskriterium, men vil blive erstattet af "virtuelle familiemedlemmer."
Pasningscentrene, som anlægges, bygger på en blanding af døgnbemanding af professionelle pædagoger og en inddragelse af de nære omgivelser. Det behov, som unge forældrepar har for at overlade pasningen af deres børn til et pasningscenter, endda med lejlighedsvis overnatning, kunne overfladisk opfattes som øget institutionalisering; den ny tids børn bliver mere rodløse, rastløse og fremmedgjorte i forhold til deres egne kernefamilier. Men igen skal man huske, at den ny tid er rastløs, hele den ny tid skabes ved planlagt rodløshed, accepteret mobilitet og tidsindbygget overfladiskhed.
Men med valget af den dobbelte livsstandard har forældre netop truffet det valg, at det professionelle liv fokuseres i et dertil indrettet miljø, mens familie og børn beskyttes udenfor dette miljø. I tidligere tid blev hjemmeliv og familieforpligtigelser håndteret som en residual af alle andre engagementer og forpligtigelser, imens de i ny tid bliver målet i sig selv.

Tekst

Tilmeld dig Bookcast
Læs den fulde Reading Pieces

Lyd

Tilmeld dig Podcast
Lyd til podcastversion her



Man passer på hinanden i ny tid. Et begreb fra fjernt tilbage i tidligere tid genskabes, hvor bedsteforældre passede børn, når forældrene var optaget andetsteds. Men i ny tid kan et forældrepar var travlt optaget eller bosiddende andetsteds, og den biologiske samhørighed mellem ældre og børn vil ikke blive opstillet som et kvalitetskriterium, men vil blive erstattet af "virtuelle familiemedlemmer."
Pasningscentrene, som anlægges, bygger på en blanding af døgnbemanding af professionelle pædagoger og en inddragelse af de nære omgivelser. Det behov, som unge forældrepar har for at overlade pasningen af deres børn til et pasningscenter, endda med lejlighedsvis overnatning, kunne overfladisk opfattes som øget institutionalisering; den ny tids børn bliver mere rodløse, rastløse og fremmedgjorte i forhold til deres egne kernefamilier. Men igen skal man huske, at den ny tid er rastløs, hele den ny tid skabes ved planlagt rodløshed, accepteret mobilitet og tidsindbygget overfladiskhed.
Men med valget af den dobbelte livsstandard har forældre netop truffet det valg, at det professionelle liv fokuseres i et dertil indrettet miljø, mens familie og børn beskyttes udenfor dette miljø. I tidligere tid blev hjemmeliv og familieforpligtigelser håndteret som en residual af alle andre engagementer og forpligtigelser, imens de i ny tid bliver målet i sig selv.