Reading Piece #36 - Behov for nye institutioner

I ny tid er familien den bærende konstruktion i den enkeltes forfølgelse af kvalitetsidealerne. Vi har set, at specielt en ændring i pigernes prioritering af tidlig barnefødsel får til resultat, at børn fødes i stadigt yngre familier, hvor normsæt og livsstilsprofil er forandret "generationerne" imellem. Denne forandring er understøttet af den omstændighed, at tidens unge ser parforhold og skabelsen af fælles familie som et primært mål. Et mål, der udvikles i takt med erkendelsen af, at livskvalitet opbygges i et flerdimensionelt niveau, og at familien defineres som ”ens egen” familie, og ikke den, hvori man har sin biologiske oprindelse.

Vi ved, at denne udvikling er en konsekvens af automatisering, digitalisering og forudsigelighed i den øvrige tilværelse. Både på arbejdet og i fritiden er tilbuddene forudsigelige og kendte. Og leveringen og hjælpen til at løse opgaver og rutiner, planlagt og programmeret. Fra professionel assistance på arbejdspladsen, til indkøb af dagligvarer. Underholdningsproduktionen er flyttet ud til store indholdsleverandører, der evner at levere alt til hjemmet. Fra lyd og billede, til flerdimensionale rumoplevelser og syntetisk virkelighedsflugt. Alt sammen som resultat af den udvikling, der starter som en relativt uskyldig tilpasning af simple underholdningsplatforme, men som i deres omfang og effektivitet griber stadigt mere om sig.

Kontrasten til alt dette bliver ny tids forfølgelse af kvalitetsidealerne. De ses som det sociale samvær, deltagelse i det holdningsskabende arbejde i nærmiljøet og omfordeling af tid til det nære samvær. Det, som omhandler medmennesker og følelser.

De unge vil hurtigt udvikle selvansvar. Det righoldige udbud af syntetiske virkelighedsoplevelser udløser en erkendelse af, at man må gøre sig sine egne erfaringer.
Det forandrede er, at ansvarsbevidsthed, egenudvikling og selvbeskæftigelse ændrer ved de unges brug af familien. Med disse egenskaber følger, at ansvaret ikke uddelegeres i samme omfang til forældrene, og at den hastige udvikling af den ny tids børn betyder, at der sker en hurtig frigørelse fra sædvaner, som tidligere bandt "generationerne" sammen.
De unges hurtigere frigørelse ønskes også af de unge forældrepar. En del af tilværelsens kvalitet er egenudvikling – også for forældrene selv. Og at forældrene ikke nødvendigvis ser et fast parforhold eller ægteskab som bærende for en hel tilværelse. Vi ved at serielle "ægteskaber" bliver det toneangivende.
Den ny tilgang til parforholdet er en af forklaringerne bag udbredelsen af tidlige børnefødsler. Det er egoistiske hensyn, der udvikler den tidlige børnefamilie, mens man endnu har tid til det.

Hele dette udgangspunkt skaber et andet grundlag for udvikling af det enkelte barn, og i sagens natur et helt andet behov for brug af de serviceinstitutioner, som omgiver familien.
Behovet for brug af den ny tids institutioner ændres fundamentalt for det enkelte menneske, som alderen skrider frem. Det bliver den enkelte brugers behov der styrer disse institutioners servicetilbud, og ikke hensynet til andre omgivelser omkring brugeren.

Valg af bopæl og tilrettelægning af hverdagens fysiske rammer undergår store forandringer. Disse valg har indflydelse på det omkringliggende samfunds levering af serviceløsninger.

Men det omkringliggende samfund er også selv under forandring.
I ny tid er familien den bærende konstruktion i den enkeltes forfølgelse af kvalitetsidealerne. Vi har set, at specielt en ændring i pigernes prioritering af tidlig barnefødsel får til resultat, at børn fødes i stadigt yngre familier, hvor normsæt og livsstilsprofil er forandret "generationerne" imellem. Denne forandring er understøttet af den omstændighed, at tidens unge ser parforhold og skabelsen af fælles familie som et primært mål. Et mål, der udvikles i takt med erkendelsen af, at livskvalitet opbygges i et flerdimensionelt niveau, og at familien defineres som ”ens egen” familie, og ikke den, hvori man har sin biologiske oprindelse.

Vi ved, at denne udvikling er en konsekvens af automatisering, digitalisering og forudsigelighed i den øvrige tilværelse. Både på arbejdet og i fritiden er tilbuddene forudsigelige og kendte. Og leveringen og hjælpen til at løse opgaver og rutiner, planlagt og programmeret. Fra professionel assistance på arbejdspladsen, til indkøb af dagligvarer. Underholdningsproduktionen er flyttet ud til store indholdsleverandører, der evner at levere alt til hjemmet. Fra lyd og billede, til flerdimensionale rumoplevelser og syntetisk virkelighedsflugt. Alt sammen som resultat af den udvikling, der starter som en relativt uskyldig tilpasning af simple underholdningsplatforme, men som i deres omfang og effektivitet griber stadigt mere om sig.

Kontrasten til alt dette bliver ny tids forfølgelse af kvalitetsidealerne. De ses som det sociale samvær, deltagelse i det holdningsskabende arbejde i nærmiljøet og omfordeling af tid til det nære samvær. Det, som omhandler medmennesker og følelser.

De unge vil hurtigt udvikle selvansvar. Det righoldige udbud af syntetiske virkelighedsoplevelser udløser en erkendelse af, at man må gøre sig sine egne erfaringer.
Det forandrede er, at ansvarsbevidsthed, egenudvikling og selvbeskæftigelse ændrer ved de unges brug af familien. Med disse egenskaber følger, at ansvaret ikke uddelegeres i samme omfang til forældrene, og at den hastige udvikling af den ny tids børn betyder, at der sker en hurtig frigørelse fra sædvaner, som tidligere bandt "generationerne" sammen.
De unges hurtigere frigørelse ønskes også af de unge forældrepar. En del af tilværelsens kvalitet er egenudvikling – også for forældrene selv. Og at forældrene ikke nødvendigvis ser et fast parforhold eller ægteskab som bærende for en hel tilværelse. Vi ved at serielle "ægteskaber" bliver det toneangivende.
Den ny tilgang til parforholdet er en af forklaringerne bag udbredelsen af tidlige børnefødsler. Det er egoistiske hensyn, der udvikler den tidlige børnefamilie, mens man endnu har tid til det.

Hele dette udgangspunkt skaber et andet grundlag for udvikling af det enkelte barn, og i sagens natur et helt andet behov for brug af de serviceinstitutioner, som omgiver familien.
Behovet for brug af den ny tids institutioner ændres fundamentalt for det enkelte menneske, som alderen skrider frem. Det bliver den enkelte brugers behov der styrer disse institutioners servicetilbud, og ikke hensynet til andre omgivelser omkring brugeren.

Valg af bopæl og tilrettelægning af hverdagens fysiske rammer undergår store forandringer. Disse valg har indflydelse på det omkringliggende samfunds levering af serviceløsninger.

Men det omkringliggende samfund er også selv under forandring.
I ny tid er familien den bærende konstruktion i den enkeltes forfølgelse af kvalitetsidealerne. Vi har set, at specielt en ændring i pigernes prioritering af tidlig barnefødsel får til resultat, at børn fødes i stadigt yngre familier, hvor normsæt og livsstilsprofil er forandret "generationerne" imellem. Denne forandring er understøttet af den omstændighed, at tidens unge ser parforhold og skabelsen af fælles familie som et primært mål. Et mål, der udvikles i takt med erkendelsen af, at livskvalitet opbygges i et flerdimensionelt niveau, og at familien defineres som ”ens egen” familie, og ikke den, hvori man har sin biologiske oprindelse.

Vi ved, at denne udvikling er en konsekvens af automatisering, digitalisering og forudsigelighed i den øvrige tilværelse. Både på arbejdet og i fritiden er tilbuddene forudsigelige og kendte. Og leveringen og hjælpen til at løse opgaver og rutiner, planlagt og programmeret. Fra professionel assistance på arbejdspladsen, til indkøb af dagligvarer. Underholdningsproduktionen er flyttet ud til store indholdsleverandører, der evner at levere alt til hjemmet. Fra lyd og billede, til flerdimensionale rumoplevelser og syntetisk virkelighedsflugt. Alt sammen som resultat af den udvikling, der starter som en relativt uskyldig tilpasning af simple underholdningsplatforme, men som i deres omfang og effektivitet griber stadigt mere om sig.

Kontrasten til alt dette bliver ny tids forfølgelse af kvalitetsidealerne. De ses som det sociale samvær, deltagelse i det holdningsskabende arbejde i nærmiljøet og omfordeling af tid til det nære samvær. Det, som omhandler medmennesker og følelser.

De unge vil hurtigt udvikle selvansvar. Det righoldige udbud af syntetiske virkelighedsoplevelser udløser en erkendelse af, at man må gøre sig sine egne erfaringer.
Det forandrede er, at ansvarsbevidsthed, egenudvikling og selvbeskæftigelse ændrer ved de unges brug af familien. Med disse egenskaber følger, at ansvaret ikke uddelegeres i samme omfang til forældrene, og at den hastige udvikling af den ny tids børn betyder, at der sker en hurtig frigørelse fra sædvaner, som tidligere bandt "generationerne" sammen.
De unges hurtigere frigørelse ønskes også af de unge forældrepar. En del af tilværelsens kvalitet er egenudvikling – også for forældrene selv. Og at forældrene ikke nødvendigvis ser et fast parforhold eller ægteskab som bærende for en hel tilværelse. Vi ved at serielle "ægteskaber" bliver det toneangivende.
Den ny tilgang til parforholdet er en af forklaringerne bag udbredelsen af tidlige børnefødsler. Det er egoistiske hensyn, der udvikler den tidlige børnefamilie, mens man endnu har tid til det.

Hele dette udgangspunkt skaber et andet grundlag for udvikling af det enkelte barn, og i sagens natur et helt andet behov for brug af de serviceinstitutioner, som omgiver familien.
Behovet for brug af den ny tids institutioner ændres fundamentalt for det enkelte menneske, som alderen skrider frem. Det bliver den enkelte brugers behov der styrer disse institutioners servicetilbud, og ikke hensynet til andre omgivelser omkring brugeren.

Valg af bopæl og tilrettelægning af hverdagens fysiske rammer undergår store forandringer. Disse valg har indflydelse på det omkringliggende samfunds levering af serviceløsninger.

Men det omkringliggende samfund er også selv under forandring.