Det righoldige udbud af syntetiske virkeligheds-oplevelser udløser erkendelsen af, at man må gøre sig sine egne erfaringer.
Den hastige udvikling, den nye tids børn oplever betyder, at der sker en hurtig frigørelse fra sædvaner, som tidligere bandt "generationer" sammen. Familien defineres som "ens egen" familie og ikke den, hvori man har sin biologiske oprindelse.
Børn fødes af stadigt yngre forældre i familier, hvor normalsæt og livsstilsprofil er forandret fra generation til generation. Serielle "ægteskaber" bliver det toneangivende, og hurtig frigørelse fra forældrene er et ønske såvel fra børnene som de unge forældre.
Hele dette udgangspunkt skaber et andet grundlag for udvikling af det enkelte barn og i sagens natur, et helt andet behov for brug af de serviceinstitutioner, som omgiver familier. Behovet for brug af ny tids institutioner ændres fundamentalt.