Reading Piece #31 - Man bevæger sig lidt over store afstande

For at forstå adskillelsen imellem arbejdscentre og livscentre, må vi vende tilbage til den ny tids brug af transportmidler.

Tidligere bevægede man sig meget over små afstande. I ny tid bevæger man sig lidt over store afstande.
Brugen af transportmidler var tidligere udtryk for, at man forudsatte at en lang række opgaver kun kunne løses ved personlig indsats og fysisk tilstedeværelse. Man var også mindre geografisk mobil. Man lod sig i overvejende grad binde til hjemstavnsområdet, som af mange blev forbundet med egen national oprindelse. Når man ikke opholdt sig nationalt var man i ”udlandet”. En slags betegnelse for noget, der var anderledes, fremmed og mere lejlighedsvist. Når man begav sig på ”rejse” fra hjemstavnen var tidligere tids mest avancerede transportform, at man ”kunne flyve”. Flyvemaskinernes begrænsede teknologiske formåen havde til resultat, at man tilrettelagde sine ”rejser” efter bestemte afgange, indrettet efter den plads der var til rådighed og under hensyntagen til visse ”rejseafstande”.
Som tiden gik, blev disse transportformer stadigt mere ubrugelige, idet de indeholdt krav til fremmøde på få og bestemte steder, samt en del administrativt arbejde. "Flyvningen" blev også kompliceret af det forhold, at man ikke blot kunne have flyvemaskiner flyvende hvor som helst, grundet ”kollisionsrisiko”. Det begreb var et tema i tidligere tid, fordi flyvemaskinerne var uintelligente, og de slet og ret kunne flyve ind i hinanden.
I ny tid er meget af dette forandret, og det er kun cyklen der overlever i sin oprindelige form, hvilket alene forklares med, at den mindre ses som en transportform end som en måde at sikre sig let tilgængelig motion.

Ved transport indenfor nærområderne samler interessen sig om transport indenfor de store metropoler. Mange af tidligere tids gamle bykerner er i ny tid omlagt til beboelsesområder. Dels fordi de ses som attraktive grundet deres nærhed til udbuddet af indholdsprodukter, men i lige så høj grad, fordi virksomheder og andre der anvender lokaliteter kommercielt, ikke længere finder det attraktivt med tidligere tids sammenklumpning indenfor bykernen.
For at forstå adskillelsen imellem arbejdscentre og livscentre, må vi vende tilbage til den ny tids brug af transportmidler.

Tidligere bevægede man sig meget over små afstande. I ny tid bevæger man sig lidt over store afstande.
Brugen af transportmidler var tidligere udtryk for, at man forudsatte at en lang række opgaver kun kunne løses ved personlig indsats og fysisk tilstedeværelse. Man var også mindre geografisk mobil. Man lod sig i overvejende grad binde til hjemstavnsområdet, som af mange blev forbundet med egen national oprindelse. Når man ikke opholdt sig nationalt var man i ”udlandet”. En slags betegnelse for noget, der var anderledes, fremmed og mere lejlighedsvist. Når man begav sig på ”rejse” fra hjemstavnen var tidligere tids mest avancerede transportform, at man ”kunne flyve”. Flyvemaskinernes begrænsede teknologiske formåen havde til resultat, at man tilrettelagde sine ”rejser” efter bestemte afgange, indrettet efter den plads der var til rådighed og under hensyntagen til visse ”rejseafstande”.
Som tiden gik, blev disse transportformer stadigt mere ubrugelige, idet de indeholdt krav til fremmøde på få og bestemte steder, samt en del administrativt arbejde. "Flyvningen" blev også kompliceret af det forhold, at man ikke blot kunne have flyvemaskiner flyvende hvor som helst, grundet ”kollisionsrisiko”. Det begreb var et tema i tidligere tid, fordi flyvemaskinerne var uintelligente, og de slet og ret kunne flyve ind i hinanden.
I ny tid er meget af dette forandret, og det er kun cyklen der overlever i sin oprindelige form, hvilket alene forklares med, at den mindre ses som en transportform end som en måde at sikre sig let tilgængelig motion.

Ved transport indenfor nærområderne samler interessen sig om transport indenfor de store metropoler. Mange af tidligere tids gamle bykerner er i ny tid omlagt til beboelsesområder. Dels fordi de ses som attraktive grundet deres nærhed til udbuddet af indholdsprodukter, men i lige så høj grad, fordi virksomheder og andre der anvender lokaliteter kommercielt, ikke længere finder det attraktivt med tidligere tids sammenklumpning indenfor bykernen.
For at forstå adskillelsen imellem arbejdscentre og livscentre, må vi vende tilbage til den ny tids brug af transportmidler.

Tidligere bevægede man sig meget over små afstande. I ny tid bevæger man sig lidt over store afstande.
Brugen af transportmidler var tidligere udtryk for, at man forudsatte at en lang række opgaver kun kunne løses ved personlig indsats og fysisk tilstedeværelse. Man var også mindre geografisk mobil. Man lod sig i overvejende grad binde til hjemstavnsområdet, som af mange blev forbundet med egen national oprindelse. Når man ikke opholdt sig nationalt var man i ”udlandet”. En slags betegnelse for noget, der var anderledes, fremmed og mere lejlighedsvist. Når man begav sig på ”rejse” fra hjemstavnen var tidligere tids mest avancerede transportform, at man ”kunne flyve”. Flyvemaskinernes begrænsede teknologiske formåen havde til resultat, at man tilrettelagde sine ”rejser” efter bestemte afgange, indrettet efter den plads der var til rådighed og under hensyntagen til visse ”rejseafstande”.
Som tiden gik, blev disse transportformer stadigt mere ubrugelige, idet de indeholdt krav til fremmøde på få og bestemte steder, samt en del administrativt arbejde. "Flyvningen" blev også kompliceret af det forhold, at man ikke blot kunne have flyvemaskiner flyvende hvor som helst, grundet ”kollisionsrisiko”. Det begreb var et tema i tidligere tid, fordi flyvemaskinerne var uintelligente, og de slet og ret kunne flyve ind i hinanden.
I ny tid er meget af dette forandret, og det er kun cyklen der overlever i sin oprindelige form, hvilket alene forklares med, at den mindre ses som en transportform end som en måde at sikre sig let tilgængelig motion.

Ved transport indenfor nærområderne samler interessen sig om transport indenfor de store metropoler. Mange af tidligere tids gamle bykerner er i ny tid omlagt til beboelsesområder. Dels fordi de ses som attraktive grundet deres nærhed til udbuddet af indholdsprodukter, men i lige så høj grad, fordi virksomheder og andre der anvender lokaliteter kommercielt, ikke længere finder det attraktivt med tidligere tids sammenklumpning indenfor bykernen.