Reading Piece #30 - Byen som arbejdscenter

Byerne indtager også en mere central position i ny tids behov for direkte kommunikation og sammentræf.
I en tid, hvor mange virksomheders medarbejdere er geografisk spredte og deltagende fra forskellige fysiske positioner, øges behovet for at samle medarbejdere ”on the fly”. Byerne fungerer dermed som ”corporate meeting points”, idet stadigt flere virksomheder blot sammenkalder medarbejdere efter aktuelt behov. Meget få virksomheder arbejder med tidligere tiders ”hovedkontorer” i et bestemt område eller region, idet disse gradvist er affolket ved udflytningen af opgaver til løsning decentralt og uafhængigt af de traditionelle kontorløsninger. Virksomhedernes kontorer fungerer mere som koordinerings- og mødecentre end som fysisk ramme om et antal "arbejdspladser", og med byerne som det naturlige sted for placering af disse aktiviteter.

En anden vigtig funktion for byerne er deres absolutte overlegenhed i at løse behovet for koordination.
Virksomheder, interessegrupper og det politiske system holder alle til i byerne. Behovet for at samordne og kommunikere personligt nødvendiggør en tilstedeværelse i disse metropoler. Heri er der ikke meget forandret fra tidligere tid, bortset fra den omstændighed, at man ser at behovet for personlig kontaktskabelse ”off the record” stiger i takt med, at enhver anden proces, kommunikation og anden udveksling af information, er dokumenterbar, registreret og dermed altid forpligtende.
I koordinering af ikke så få opgaver, især på tværs af de forskellige magtstrukturer, stiger behovet for at udveksle meninger og synspunkter, uden at man nødvendigvis kan stilles til regnskab for disse. Sådanne kontakter er bundet af muligheden for fysisk tilstedeværelse og er samtidig transportfølsomme, hvilket igen placerer byerne i en central position.

Med ovenstående profil af byen, kan det ikke overraske, at langt de fleste ser byen som deres arbejdscenter. Og at man i kombination med arbejdet samtidig benytter byerne og disses righoldige udbud af entertainment-produkter og kontaktpunkter til at sikre sig et større indhold i den fritid, som man har stor indflydelse på planlægningen af.
Den overraskende forskel til tidligere er imidlertid, at hvor man i tidligere tid ofte konsoliderede dagliglivet og familien omkring en fast bopæl, så benytter den altovervejende del af ny tids befolkning sig fremover af muligheden for dobbelt livsstandard.
Man adskiller kort og godt arbejdscenter fra livscenter, og denne kendsgerning er afgørende for forståelse af den ny tids levevis, brugen af moderne transportformer og kravene til de servicefunktioner, som skal stilles til rådighed for familierne.
Byerne indtager også en mere central position i ny tids behov for direkte kommunikation og sammentræf.
I en tid, hvor mange virksomheders medarbejdere er geografisk spredte og deltagende fra forskellige fysiske positioner, øges behovet for at samle medarbejdere ”on the fly”. Byerne fungerer dermed som ”corporate meeting points”, idet stadigt flere virksomheder blot sammenkalder medarbejdere efter aktuelt behov. Meget få virksomheder arbejder med tidligere tiders ”hovedkontorer” i et bestemt område eller region, idet disse gradvist er affolket ved udflytningen af opgaver til løsning decentralt og uafhængigt af de traditionelle kontorløsninger. Virksomhedernes kontorer fungerer mere som koordinerings- og mødecentre end som fysisk ramme om et antal "arbejdspladser", og med byerne som det naturlige sted for placering af disse aktiviteter.

En anden vigtig funktion for byerne er deres absolutte overlegenhed i at løse behovet for koordination.
Virksomheder, interessegrupper og det politiske system holder alle til i byerne. Behovet for at samordne og kommunikere personligt nødvendiggør en tilstedeværelse i disse metropoler. Heri er der ikke meget forandret fra tidligere tid, bortset fra den omstændighed, at man ser at behovet for personlig kontaktskabelse ”off the record” stiger i takt med, at enhver anden proces, kommunikation og anden udveksling af information, er dokumenterbar, registreret og dermed altid forpligtende.
I koordinering af ikke så få opgaver, især på tværs af de forskellige magtstrukturer, stiger behovet for at udveksle meninger og synspunkter, uden at man nødvendigvis kan stilles til regnskab for disse. Sådanne kontakter er bundet af muligheden for fysisk tilstedeværelse og er samtidig transportfølsomme, hvilket igen placerer byerne i en central position.

Med ovenstående profil af byen, kan det ikke overraske, at langt de fleste ser byen som deres arbejdscenter. Og at man i kombination med arbejdet samtidig benytter byerne og disses righoldige udbud af entertainment-produkter og kontaktpunkter til at sikre sig et større indhold i den fritid, som man har stor indflydelse på planlægningen af.
Den overraskende forskel til tidligere er imidlertid, at hvor man i tidligere tid ofte konsoliderede dagliglivet og familien omkring en fast bopæl, så benytter den altovervejende del af ny tids befolkning sig fremover af muligheden for dobbelt livsstandard.
Man adskiller kort og godt arbejdscenter fra livscenter, og denne kendsgerning er afgørende for forståelse af den ny tids levevis, brugen af moderne transportformer og kravene til de servicefunktioner, som skal stilles til rådighed for familierne.
Byerne indtager også en mere central position i ny tids behov for direkte kommunikation og sammentræf.
I en tid, hvor mange virksomheders medarbejdere er geografisk spredte og deltagende fra forskellige fysiske positioner, øges behovet for at samle medarbejdere ”on the fly”. Byerne fungerer dermed som ”corporate meeting points”, idet stadigt flere virksomheder blot sammenkalder medarbejdere efter aktuelt behov. Meget få virksomheder arbejder med tidligere tiders ”hovedkontorer” i et bestemt område eller region, idet disse gradvist er affolket ved udflytningen af opgaver til løsning decentralt og uafhængigt af de traditionelle kontorløsninger. Virksomhedernes kontorer fungerer mere som koordinerings- og mødecentre end som fysisk ramme om et antal "arbejdspladser", og med byerne som det naturlige sted for placering af disse aktiviteter.

En anden vigtig funktion for byerne er deres absolutte overlegenhed i at løse behovet for koordination.
Virksomheder, interessegrupper og det politiske system holder alle til i byerne. Behovet for at samordne og kommunikere personligt nødvendiggør en tilstedeværelse i disse metropoler. Heri er der ikke meget forandret fra tidligere tid, bortset fra den omstændighed, at man ser at behovet for personlig kontaktskabelse ”off the record” stiger i takt med, at enhver anden proces, kommunikation og anden udveksling af information, er dokumenterbar, registreret og dermed altid forpligtende.
I koordinering af ikke så få opgaver, især på tværs af de forskellige magtstrukturer, stiger behovet for at udveksle meninger og synspunkter, uden at man nødvendigvis kan stilles til regnskab for disse. Sådanne kontakter er bundet af muligheden for fysisk tilstedeværelse og er samtidig transportfølsomme, hvilket igen placerer byerne i en central position.

Med ovenstående profil af byen, kan det ikke overraske, at langt de fleste ser byen som deres arbejdscenter. Og at man i kombination med arbejdet samtidig benytter byerne og disses righoldige udbud af entertainment-produkter og kontaktpunkter til at sikre sig et større indhold i den fritid, som man har stor indflydelse på planlægningen af.
Den overraskende forskel til tidligere er imidlertid, at hvor man i tidligere tid ofte konsoliderede dagliglivet og familien omkring en fast bopæl, så benytter den altovervejende del af ny tids befolkning sig fremover af muligheden for dobbelt livsstandard.
Man adskiller kort og godt arbejdscenter fra livscenter, og denne kendsgerning er afgørende for forståelse af den ny tids levevis, brugen af moderne transportformer og kravene til de servicefunktioner, som skal stilles til rådighed for familierne.