At faste parforhold og ægteskaber får disse betingelser at virke under, får selvfølgelig også til konsekvens, at mange forhold opløses. Nærmest naturligt, eller som aftalt. Det bliver et samfund med mange "lykkelige skilsmisser" og "sammenbragte højtideligheder". Skilsmisse og det forhold, at et par vælger at gå fra hinanden, vil ikke blive set som traumatiske begivenheder med svære valg.
Når man betragter denne udvikling, kan det spørgsmål melde sig, om ægteskabet får karakter af et kontraktligt forhold. I tidligere tid var der ikke tale om egentlige kontraktlige forhold når man indgik ægteskab, men manglen på klare aftaler skabte flere ulemper end fordele. Et lovgivningsmæssigt virvar af regler for aftaler imellem ægtefæller, skilmisse bestemmelser, skatteregler, forsikringsforhold m.v. blev af mange betragtet som en ulempe. Helt galt var det i relation til stiftelse af hjem, låntagning, pensionsopsparingsordninger og kapitalgevinster. Hvem tjente hvad og hvad blev det brugt på. Dette virvar, og uafklarede omstændigheder omkring de materielle og praktiske forhold blev af mange set som en uønsket stavnsbinding af personlige relationer, som af andre grunde burde bringes til ophør.
I ny tid er der gjort op med denne situation. Man tillader ikke gensidig stavnsbinding, materiel afhængighed og en situation, hvor et parforhold lægger hindringer i vejen for sit eget opbrud.