Debat om

Reading Piece #2 - En selvstændighedskultur tager form

Den ny tids unge ser sig selv, deres opgaver og deres ansvar anderledes. Forandringen bliver en del af evnen til at fungerer indenfor familien samt andre børn og unge imellem. Uddelegering af ansvar til forældrene er tidligt ophørt, og ungdommen har baseret sig selv og deres liv på et grundlag, der i langt højere grad har sit udgangspunkt i selvansvar og medsvar overfor andre og disses berettigede forventninger. Det er i denne samlede medansvarsfølelse, at evnen styrkes for den enkelte til at vedligeholde personlige relationer, sociale netværk og egen selvtilfredsstillelse.
Dette karakteristika vil profilere ny tids ungdom. Uddelegering, ansvarsforflygtigelse og indifferens plagede arbejdsmoral og produktivitet i tidligere tid, hvor kvalifikationsorienteringen havde karakter af "social minimalisme". Arbejdsmoralen var i stadigt mere udtalt grad usolidarisk overfor kollegaer og virksomhed, og indenfor familierne selv blev vægten lagt på tilværelsens materialitet. Dårlig produktivitet, højt sygefravær og høje skilsmisseprocenter blev samtidens affaldsprodukter. Ny tid accepterer ikke disse ubalancer som en del af hverdagen.

Det enkelte menneske ser sin hele situation på baggrund af et medansvar. Det vil ikke længere være socialt acceptabelt at uddelegere ansvaret for egen situation til familie og samfund, og det vil blive krævet – og forventet – at man i det professionelle liv og i familien tager et aktivt medansvar. Opfattelsen af, hvad man skal yde og bidrage med, som resultat af et samfund, der baseres på et kollektivt og nært familiemiljø, skaber et nyt grundlag, når den enkelte skal sætte krav og mål for egne kvalifikationer.
Det er ikke nok blot at opfylde minimale uddannelseskrav, at passe sit arbejde og maksimere tilfredsstillelsen af egne behov. I forlængelse af forbedrede menneskelige egenskaber, højere arbejdsmoral og større medansvarsfølelse udvikler den enkelte en ny selvstændighedskultur.

Hvor tidligere tids generationer arbejdede indenfor afstukne rammer vil ny tids holdning blive, at afstukne rammer kun kan sprænges ved at udvikle sig ud af dem.
I familielivet finder det sted ved, at den unge gennem selvkvalifikation, medansvar og selvstændighed hurtigt ser skole- og uddannelsessystem i et nyt lys. Den klassiske opfattelse af forældrene vil ændre karakter, fordi forældrene selv omdefinerer "forældrerollen".
I fritidslivet vil selvstændighedskulturen præge forbruget af fritids- og underholdningsprodukter. Det bliver muligheden for at deltage i sociale netværk, der ses som kvalificerende og som en del af den ny livskvalitet. De digitale envejsmiljøer vil blot være en del af den automatik og systematiske gentagelse, som karakteriserer hverdagen, og som den enkelte søger frigørelse fra. I fritidslivet vil det være muligheden for at skabe fysisk nærvær, der tillægges betydning. øget selvstændighed medfører, at den enkelte ikke vil bruge tid og ressourcer på begivenheder og tilbud, som af natur er dikteret af omverdenens faste rammer. Dette uanset, om kilden er de digitale underholdningsprodukter eller om man er aktiv deltager i fritids- og foreningslivet.

I det professionelle liv udvikler der sig en ny type arbejdskraft. Arbejdskraft, som er opvokset i et miljø af engagement og deltagelse. Som arbejdskraft og deltager i det professionelle liv vil det enkelte menneske dermed fremstå med et nyt sæt af kvalifikationer og en ny arbejdsmoral.
Disse egenskaber er udviklet i et samfund, der har opprioriteret forholdet til andre mennesker, familien og livskvaliteten. Hvor særlige kvalifikationer i tidligere tid blev omsat til øget karrierekoncentration, større fokus på materielt velfærd og nedprioritering af livsværdier, vil ny tid måle resultatet af det, som den enkelte samlet leverer til omgivelserne. Og for den enkelte vil det omvendt blive en vurdering af, hvad omgivelserne leverer tilbage. Ikke som karriere og materiel velfærd, men som muligheder for, at den enkelte i stadigt stigende grad kan vriste sig fri af rammer og indskrænkninger, der angriber livskvaliteten og kompromitterer den ny tids kvalitetsidealer. Det enkelte menneske stiller forandrede krav til den dagligdag, der er grundlaget for det professionelle liv og som på afgørende vis ændrer måden, som fritiden kan bruges på.

Ingen indlæg i denne debat

Den ny tids unge ser sig selv, deres opgaver og deres ansvar anderledes. Forandringen bliver en del af evnen til at fungerer indenfor familien samt andre børn og unge imellem. Uddelegering af ansvar til forældrene er tidligt ophørt, og ungdommen har baseret sig selv og deres liv på et grundlag, der i langt højere grad har sit udgangspunkt i selvansvar og medsvar overfor andre og disses berettigede forventninger. Det er i denne samlede medansvarsfølelse, at evnen styrkes for den enkelte til at vedligeholde personlige relationer, sociale netværk og egen selvtilfredsstillelse.
Dette karakteristika vil profilere ny tids ungdom. Uddelegering, ansvarsforflygtigelse og indifferens plagede arbejdsmoral og produktivitet i tidligere tid, hvor kvalifikationsorienteringen havde karakter af "social minimalisme". Arbejdsmoralen var i stadigt mere udtalt grad usolidarisk overfor kollegaer og virksomhed, og indenfor familierne selv blev vægten lagt på tilværelsens materialitet. Dårlig produktivitet, højt sygefravær og høje skilsmisseprocenter blev samtidens affaldsprodukter. Ny tid accepterer ikke disse ubalancer som en del af hverdagen.

Det enkelte menneske ser sin hele situation på baggrund af et medansvar. Det vil ikke længere være socialt acceptabelt at uddelegere ansvaret for egen situation til familie og samfund, og det vil blive krævet – og forventet – at man i det professionelle liv og i familien tager et aktivt medansvar. Opfattelsen af, hvad man skal yde og bidrage med, som resultat af et samfund, der baseres på et kollektivt og nært familiemiljø, skaber et nyt grundlag, når den enkelte skal sætte krav og mål for egne kvalifikationer.
Det er ikke nok blot at opfylde minimale uddannelseskrav, at passe sit arbejde og maksimere tilfredsstillelsen af egne behov. I forlængelse af forbedrede menneskelige egenskaber, højere arbejdsmoral og større medansvarsfølelse udvikler den enkelte en ny selvstændighedskultur.

Hvor tidligere tids generationer arbejdede indenfor afstukne rammer vil ny tids holdning blive, at afstukne rammer kun kan sprænges ved at udvikle sig ud af dem.
I familielivet finder det sted ved, at den unge gennem selvkvalifikation, medansvar og selvstændighed hurtigt ser skole- og uddannelsessystem i et nyt lys. Den klassiske opfattelse af forældrene vil ændre karakter, fordi forældrene selv omdefinerer "forældrerollen".
I fritidslivet vil selvstændighedskulturen præge forbruget af fritids- og underholdningsprodukter. Det bliver muligheden for at deltage i sociale netværk, der ses som kvalificerende og som en del af den ny livskvalitet. De digitale envejsmiljøer vil blot være en del af den automatik og systematiske gentagelse, som karakteriserer hverdagen, og som den enkelte søger frigørelse fra. I fritidslivet vil det være muligheden for at skabe fysisk nærvær, der tillægges betydning. øget selvstændighed medfører, at den enkelte ikke vil bruge tid og ressourcer på begivenheder og tilbud, som af natur er dikteret af omverdenens faste rammer. Dette uanset, om kilden er de digitale underholdningsprodukter eller om man er aktiv deltager i fritids- og foreningslivet.

I det professionelle liv udvikler der sig en ny type arbejdskraft. Arbejdskraft, som er opvokset i et miljø af engagement og deltagelse. Som arbejdskraft og deltager i det professionelle liv vil det enkelte menneske dermed fremstå med et nyt sæt af kvalifikationer og en ny arbejdsmoral.
Disse egenskaber er udviklet i et samfund, der har opprioriteret forholdet til andre mennesker, familien og livskvaliteten. Hvor særlige kvalifikationer i tidligere tid blev omsat til øget karrierekoncentration, større fokus på materielt velfærd og nedprioritering af livsværdier, vil ny tid måle resultatet af det, som den enkelte samlet leverer til omgivelserne. Og for den enkelte vil det omvendt blive en vurdering af, hvad omgivelserne leverer tilbage. Ikke som karriere og materiel velfærd, men som muligheder for, at den enkelte i stadigt stigende grad kan vriste sig fri af rammer og indskrænkninger, der angriber livskvaliteten og kompromitterer den ny tids kvalitetsidealer. Det enkelte menneske stiller forandrede krav til den dagligdag, der er grundlaget for det professionelle liv og som på afgørende vis ændrer måden, som fritiden kan bruges på.